Gå til hovedindhold

Foredrag: Team Tvilling åbner løbeklub i Ikast-Brande Kommune

I den forbindelse inviterer Ikast-Brande Kommune, Danske handicaporganisationer Ikast-Brande og Teamtvilling til et foredrag tirsdag d. 30. august kl. 19.00 på Artium i Brande.

TeamTvilling - foredrag den 30. august 2022
  • Læs op

Indhold

    Her fortæller stifterne bag Team Tvilling, Steen og Peder, om håb, viljestyrke, drømme og motivationen til at tro på, at du kan nå dit mål hvis du virkelig vil det!

    På aftenen er det desuden muligt at prøve Team Tvillings specialdesignede løbevogne, og melde sig som løber eller handi-atlet.

     

    Foredraget henvender sig både til folk, som er interesseret i at løbe, til handi-atleter, men også alle andre, som bare er nysgerrige efter at høre en inspirerende fortælling om, at man kan mere, end man tror!

     

    Foredraget er ganske gratis, man skal bare tilmelde sig på: www.teamtvilling.dk

     

    Læs mere i FOCUS: https://eavis.herningfolkeblad.dk/.../articles/1647648/14/2

    OM TEAM TVILLING

    Team Tvilling er et sports- og inklusionsprojekt, som går ud på at blande aktive løbere med mennesker, som ikke kan løbe.

    Her løber frivillige med mennesker med handicap i specialbyggede løbevogne, hvormed handi-ateleterne bevæges gennem de frivillige løbere. Det handler om at nedbryde fordomme, fjerne berøringsangst og hjælpe mennesker med handicap til at indgå i sport og et unikt fællesskab, minimere isolationen, samt øge sundheden.

    Undersøgelser tyder på, at handi-atleterne oplever fysiske sundhedsfordele i form af stigende puls ved deltagelse i løb og under træning samt efterfølgende bedre søvn.

    MÅLGRUPPE

    Mennesker med handicap, som ikke selv kan løbe.

    Handi-atleterne må have en kropsvægt på maks. ca. 70 kg af hensyn til løberne, som skal skubbe løbevognene.

    5 HURTIGE OM AT VÆRE HANDIATLET I TEAM TVILLING

    1. Du behøver ikke din egen løbevogn – vi har, så du kan låne en i starten
    2. Vores løbere vil tage godt imod og sørge for du er tilpas i stolen inden afgang
    3. Du skal være indstillet på at møde nye venner og blive en del af fællesskabet
    4. Kunne deltage minimum én søndag om måneden
    5. Du behøver ikke at have din egen løber – Team Tvilling har

    Se billeder og videoer af Team Tvilling og læs mere om, hvad det indebærer at være handi-atlet i Team Tvilling: https://teamtvilling.dk/