Gå til hovedindhold

Uddeling af Handicapprisen 2022

Den 12. december 2022 blev Årets Handicappris uddelt på Ikast-Brande Rådhus. Prisen uddeles af Handicaprådet i Ikast-Brande Kommune hvert andet år. I år var der fire indstillede kandidater; Lydavisen, Ikast Taekwondo Klub, Tornvig Køreskole og Ungegruppen.

På billedet ses alle kandidaterne til overrækkelsen af Handicapprisen 2022

Indhold

    Lydavisen:

    I år er det 5 år siden, at en lille gruppe med Carsten Dalgaard i spidsen genoplivede Lydavisen på frivillig basis. Lydavisen er lavet som et tilbud til kommunens blinde og svagtseende borgere og er siden opstarten – med enkelte corona-afbrydelser og ferieperioder som undtagelserne – udkommet hver uge. Da der var flest, var der knap 50 abonnenter, i dag er der er godt 30, som får glæde af en opsamling af de lokale nyheder.

    Ikast Taekwondo Klub:

    Klubben har plads og fællesskab til hver personlighed, dette gælder også unge mennesker med særlige behov. Der er plads til læring af ydmyghed, at kæmpe og troen på sig selv.

    De giver unge mulighederne for sport, læring og at indgå i et fællesskab hvor alle er på forskellige niveauer.

    Team Tornvig, Tornvig køreskole:

    Team Tornvig er kendt for at yde en ekstra indsats overfor elever med særlige vanskeligheder. Det er en tilgang som er ekstra vigtig for elever, som kan være udsatte.

    Team Tornvig har en fantastisk tilgang til mennesker, også dem, som ikke passer ind i en traditionel form.

    Ungegruppen, Socialpsykiatrisk Center Nord i Ikast:

    Ungegruppen er en lille gruppe af unge med specielle behov, der samles hver torsdag aften i en gruppe der kaldes for ungegruppen. Her laver de forskellige sociale aktiviteter sammen. De spiller spil, tager på ture ud af huset, kører gokart, spiller paintball, tager ud til en sø og griller, og andre gange laver de mad sammen og hygger i værestedet.

    Gruppen er en gren af socialpsykiatriens værested.

    Handicapprisen 2022:

    Prisen blev overrakt af formanden for Arbejdsmarked, Psykiatri og Handicapudvalget Birthe Sørensen, og vinderne blev IKAST TAEKWONDO KLUB.

    Birgit Møberg Ditlev skriver bla. i sin indstilling af Ikast Taekwondo Klub:

    Vores søn startede på special holdet og er nu blandt seniorerne på vej op i farver af bælter.

    Vindere af handicapprisen