Gå til hovedindhold

Få hjælp til din digitale sikkerhed

Cyberhotline for digital sikkerhed er til borgere og virksomheder, som ønsker vejledning om, hvordan de bliver mere digitalt sikre samt håndterer og forebygger digital svindel og angreb.

Indhold

    Ring til Cyberhotlinen og få hjælp til din digitale sikkerhed

    Fra den nye Cyberhotline for digital sikkerhed kan borger og virksomhed nu få råd og vejledning til at beskytte sig mod it-kriminalitet. 

    Få telefonisk eller skriftligt hjælp til fx:

    • Forebyggende vejledning om hvordan du som borger beskytter dig mod it-kriminelle, fx hvordan du spotter falske mails, laver stærke kodeord eller får kontrol over, hvad der bliver delt om dig på sociale medier.
    • Råd og vejledning om hvordan du som borger sikrer dit trådløse netværk i hjemmet, opdaterer programmer eller sikrer børnenes digitale enheder.
    • Forebyggende vejledning til hvordan I som virksomhed ruster jer mod digitale trusler som fx ransomware, phishing, CEO-fraud, faktura-bedrageri eller DDoS-angreb.
    • Vejledning til hvordan I som virksomhed kan forholde jer, hvis I er udsat for et cyberangreb, herunder fordele og ulemper ved forskellige handlinger.

    Ring på telefon 33 37 00 37.
    Cyberhotlinen har åbent fra 8-20 i hverdage og fra 10-16 i weekenden og helligdage.

    Se mere eller skriv til Cyberhotlinen på www.sikkerdigital.dk/cyberhotline