Værgemål

Nogle voksne mennesker er på grund af fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser ikke i stand til at tage vare på deres personlige og økonomiske anliggender. Derfor kan der være behov for at søge om et værgemål.

Behandling af sag Fra pexels.com

Indhold

    Hvad er værgemål?
    Når en person kommer under et værgemål, kan en værge træffe beslutninger på vegne af personen.
    Det er oftest beslutninger om økonomiske spørgsmål, men der kan også laves personlige værgemål, hvor værgen på vegne af borgeren, kan søge om eksempelvis et botilbud.

    Du kan læse mere om værgemål de forskellige former for værgemål på Familieretshusets hjemmeside ved at klikke her.

    Hvem kan have behov for værgemål?
    Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, hvis en person skal have en værge.

    Der skal være tale om psykisk funktionsnedsættelse (herunder svær demens), hæmmet psykisk udvikling eller anden form for svækket helbred.

    Personen skal på grund af sine funktionsnedsættelser være ude af stand til selv at kunne tage vare på sine egne anliggender.

    Der skal være behov for en værge. Det er ikke alle, der lider af en af de ovenstående lidelser, der har behov for en værge.

    Hvis personen selv beder om værgemål, er betingelserne ikke så strenge.

    Hvem træffer beslutning om værgemål?
    Det er Familieretshuset og domstolene, der træffer beslutningen om bevilling eller afslag på værgemål.
    Familieretshuset behandler værgemålsansøgninger bl.a. fra borgere selv og fra sagsbehandlere.

    Du kan selv søge om værgemål til dig eller en pårørende, eller du kan kontakte koordinatorerne fra Myndighedsafdelingen i Psykiatri- og Handicap, hvis du mener, der kunne være behov for et værgemål.

    Du kan læse mere om værgemål på Familieretshusets hjemmeside ved at klikke her.