Rygestop

Ikast-Brande Kommune tilbyder rygestopkurser til alle borgere samt ansatte i kommunen.

Indhold

    Gruppeforløb:

    Et gruppeforløb består typisk af 5-6 møder á 1½ til 2 timer. Inden opstart på forløbet er der en individuel samtale med rygestoprådgiver.
    I et gruppeforløb får du værktøjer til at komme lettere igennem dit rygestop, hvor du og gruppen arbejder sammen om at holde fast i beslutningen om at være røgfri. I gruppen vil der deltage 6-12 personer sammen med en uddannet rygestoprådgiver.
    Tilmelding sker løbende til Ikast Apotek og Sundhedscenteret.

    Individuel rådgivning:

    Et individuelt forløb er fleksibelt og består typisk af fem møder, hvor det første møde varer knap en time og de næste en halv time.
    Med den individuelle rygestoprådgivning finder du sammen med din rådgiver frem til, hvad der skal til for, at du kan blive røgfri.
    Tilmelding sker løbende til Brande Apotek og Sundhedscenteret.

    Gratis Rygestopmedicin:

    Som en ekstra mulighed kan du få gratis rygestopmedicin til fire uger, når du deltager i et af ovenstående rygestoptilbud. Det gælder for dig der ryger mere end 15 cigaretter dagligt. Chancen for at blive røgfri er op til fem gange større, hvis du både får rådgivning og rygestopmedicin.

    Rygestopkurser for virksomheder:

    Vi tilbyder hjælp til at finde rygestoprådgiver til informationsmøder og rygestopkurser. Virksomhederne betaler selv for kurserne.
    Henvendelse til Sundhedscenter.