Beskyttet natur

Den danske natur er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven §3

Eng

Indhold

    Naturbeskyttelseslovens § 3 er en forbudsparagraf, der har til formål at bevare og værne om de danske naturtyper og derigennem beskytte det plante- og dyreliv, der lever i tilknytning til naturtyperne. En lang række af vores mest truede dyr og planter er afhængige af den beskyttede natur.

    I praksis betyder beskyttelsen, at du ikke må ændre tilstanden af de beskyttede naturområder. Beskyttelsen tager også højde for indgreb udenfor de beskyttede områder, som kan have en tilstandsændrende effekt på det beskyttede område.

    Du kan læse mere om, hvad du må og ikke må under afsnittene for de enkelte naturtyper.

    Eng

    De ferske enge findes på fugtige lavbundsarealer, ofte i forbindelse med søer, vandløb og moser. De er domineret af en relativ lav vækst, bestående af græsser og bredbladede urter skabt af vedvarende græsning eller høslet. Enge kan have en ekstrem høj artsrigdom af planter. Der er også mange fugle, der lever og yngler på engene og bruger vegetationen som skjul.

    Engene kan have en stor naturværdi og være af betydning for den lokale fauna, selvom det blot ser ud til at være en grøn rodet kedelig masse "græs og siv" uden iøjefaldende farverige blomster. Derudover har engene også en vigtig rolle i forhold til vores vandmiljø. De kan tilbageholde næringsstofferne og begrænse jorderosionen til vores vandløb og søer.

    Pleje

    Enge kan plejes ved at foretage høslæt eller ved at lade dem afgræsse. Hvis du vil afgræsse en eng så kan kommunen hjælpe dig med at finde et passende græsningstryk. Høslæt må kun udføres mellem den 1. juni til den 30. april.

    Ejere og brugere af de beskyttede enge er pålagt en rydningspligt. Ifølge rydningspligten må opvækst af træer og buske ikke være mere end 5 år gamle, medmindre de er fra før 2004.

    Du kan læse mere om rydningspligten hos Landbrugsstyrelsen.

    Naturenge og Kulturenge

    Engene kan deles op i to typer: naturenge og kulturenge.

    Naturenge har aldrig været omlagte og får ikke tilskud af gødning. De kan dog være afvandede af hensyn til græsning eller høslæt. Alle naturenge er beskyttet mod tilstands ændringer af Naturbeskyttelseslovens § 3. Hidtidig drift må dog fortsætte som vanligt. Det vil sige, at for eksempel så må dræn, der oprenses hyppigere end hvert 7 år fortsat oprenses, men du må ikke ændre på drænrørenes diameter eller drænrørsdybden, uden en dispensation.

    Kulturenge er enge, der omlægges med eksempelvis græsser én gang hvert 7-10 år. De vil ofte i perioder være gødskede, drænede og sprøjtede. Kulturenge, hvor omlægningen ikke hidtil er sket hyppigere end hver 7-10 år, er også beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Driften må dog fortsætte som hidtil. Frekvensen af omlægningen og driften af arealerne må dog på ingen måde intensiveres.

    § 3 i Naturbeskyttelsesloven

    De fleste danske enge er i dag beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Man må ikke foretage indgreb, der ændrer tilstanden af en beskyttet eng. De beskyttede enge må ikke dyrkes op, plantes til, graves op eller gødskes. Det er heller ikke tilladt, at ændre på drænrørenes diameter eller drænrørs dybden, uden en dispensation. Du skal være opmærksom på, at ændring af drænenes dybde eller diameter som for eksempel løber mellem din mark og en beskyttet eng kan have en negativ effekt ind på den beskyttede eng. Det vil derfor ikke være tilladt, selvom du ikke har foretaget dig noget inde på den beskyttede eng.

    Skal du foretage indgreb på en eng så kontakt kommunen eller indsend en ansøgning.

    Mose

    Moserne omfatter de forskellige våde og sumpede naturtyper, som ofte danner tørv. Typisk opdeles moserne i rørsumpe, skovsumpe, kær, væld og højmose. Selvom de kan være vidt forskellige er de alle præget af et planteliv tilpasset en gennemsnitlig høj vandstand.

    Det er de karakteristiske arter i mosen, der afgør hvilken type mose du står i.

    Rørsumpe er som navnet antyder, domineret af rørgræs og tagrør.

    Skovsumpen er domineret af træer af el, pil, birk og ask.

    Højmoserne får tilført vand udelukkende fra regnvandet. De er domineret af tørvemosser og dværgbuske som pors, klokkelyng og mosebølle.

    Kær og væld får en del af deres vand tilført fra grundvandet, og kan være næringsfattige. Det er i de næringsfattige kær og væld at du hyppigst finder de sjældne arter.

    Moserne har aldrig eller meget sjældent være omlagt. Da moserne er meget sumpede kan de ofte være meget ufremkommelige for mennesker. Det gør moserne egnede for arter, der ikke tåler stor forstyrrelse.

    Arkæologiske fund

    De fleste af vores moser var før i tiden søer, og de har derfor også en kulturhistorisk værdi. Datidens befolkning anvendte søerne til fiskeri, jagt og offersteder. Derfor findes der en del arkæologiske fund i moserne, som for eksempel Tollundmanden, der blev fundet i mosen i Bjeldskovdal øst for Bølling Sø.

    § 3 i Naturbeskyttelsesloven

    De danske moser er beskyttet efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven og det er ikke tilladt at foretage indgreb, der ændrer tilstanden af en beskyttet mose. Moserne må ikke dyrkes op, plantes til, graves op eller gødskes.
    Det er heller ikke tilladt at ændre på drænrørenes diameter eller drænrørs dybden, uden en dispensation. Du skal være opmærksom på, at ændring af drænenes dybde eller diameter, som for eksempel løber mellem din mark og en beskyttet mose, kan have en negativ effekt ind på den beskyttede mose. Det vil derfor ikke være tilladt, selvom du ikke har foretaget dig noget inde på den beskyttede mose.

    Ejere og brugere af de beskyttede moser er pålagt en rydningspligt. Ifølge rydningspligten må opvækst af træer og buske ikke være mere end 5 år gamle, medmindre de er fra før 2004.

    Pas på at du ikke forveksler tilgroning af en mose med skovsumpe. Træbevoksede moseområder, hvor vegetationen er opstået naturligt som for eksempel birke-, pile-, elle-, og askemoser, er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Her må man ikke bare rydde trævæksten uden en dispensation.
    Her kan du læse mere om rydningspligten hos Plantedirektoratet.

    Skal du foretage indgreb i en mose så kontakt kommunen eller indsend en ansøgning.

    Hede

    Den danske hede er et kulturlandskab karakteristisk for Midt- og Vestjylland.

    Hederne er typisk opstået ved, at man har opgivet dyrkningen på næringsfattig sandet jord og i stedet afgræsset arealet. Hederne er oftest truet af næringsstoftilførsel og tilgroning. Ved øgede mængder næring klarer græsserne, som for eksempel blåtop, sig bedre end lyngen og udkonkurrerer den. Hvis en sådan hede får lov til at stå hen, vil den til sidst forsvinde i skov og krat. Det er derfor nødvendigt at pleje hederne, og nogle gange skal der nogle drastiske indgreb til.

    Pleje

    Som plejetiltag kan man afskrælle heden samt det førnelag, der samler sig under lyngen og køre det bort. Førnelaget består af dødt uomsat plantemateriale, fra tidligere år. Når førnelaget bliver for tykt er det medvirkende til at lyngen får sværere ved at konkurrere med græsserne. Ved at afskrælle fjerner man ikke bare noget næring, men man får også ryddet ud i gamle forveddede lyngplanter og givet plads til nye unge skud. Umiddelbart efter et areal har været afskrællet kan det virke som et voldsomt tiltag. Arealet står bart og trist hen og det hele ser lidt ødelagt ud, men på sigt har det en god plejende virkning på heden.

    En anden metode, der kan bruges er en mosaikafbrændingen, hvor afgrænsede dele af en hede brændes af. En knap så voldsom pleje er afgræsning, hvor dyrene holder væksten nede. Traditionelt set har man oftest brugt får til at afgræsse på hederne, men også kreaturer og heste kan bruges. Afgræsning skal oftest følges op med periodevis rydning af den trævækst som dyrene ikke tager, ca. hvert 5. år.

    Ejere og brugere af de beskyttede heder er pålagt en rydningspligt. Ifølge rydningspligten må opvækst af træer og buske ikke være mere end 5 år gamle, medmindre de er fra før 2004.

    Du kan læse mere om rydningspligten hos Landbrugsstyrelsen.

    Husk altid at henvende dig til kommunen inden du begynder at pleje en hede. Der er næsten altid nogle tilladelser eller dispensationer, der skal være på plads. I nogle tilfælde kan det være muligt at søge støttemidler til at naturpleje en hede.

    § 3 i Naturbeskyttelsesloven

    De danske heder er beskyttet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven og der må ikke foretages indgreb, der ændrer tilstanden af en beskyttet hede. Hederne må ikke dyrkes op, plantes til, graves op eller gødskes. Skal du foretage indgreb på en hede, så kontakt kommunen eller indsend en ansøgning.

    Overdrev

    Overdrev er lysåbne tørre arealer domineret af græs- og urtevegetation. Planterne på overdrevet er ofte meget lyskrævende og tilpasset netop det tørre jordbundsklima. Overdrevene kan være ekstremt artsrige og ofte med sjældne planter, svampe og dyr. Overdrevene har også en stor landskabelig værdi, fordi de synliggør markante landskabselementer som stejle skrænter og bakker. Dermed bidrager de til oplevelsen af landskabets former og tilblivelse.

    Overdrevene var oprindeligt græsarealer uden for landsbyerne, hvor bønderne havde deres kreaturer gående. Overdrevene havde dengang en langt større udbredelse end nu. De er sidenhen blevet tilplantet med skov eller taget ind i omdriften. Størstedelen af de danske overdrev findes derfor i dag på stærkt kuperet terræn og stejle skråninger, hvor dyrkning ikke har været mulig.

    Pleje

    En god naturtilstand for overdrev opnås ved at begrænse næringsstofferne til området og samtidig sørge for at plantevæksten afslås eller afgræsses. Det betyder, at du ikke kun skal undlade at gøde overdrev, men også at du skal holde igen med at tilskudsfodre de græssende dyr. Overdrevene bliver negativt påvirket af gødskning fra omkringliggende marker, udsivende vand og nedfald af kvælstof fra atmosfæren. Et overdrev, der modtager for meget næring vil blive domineret af mælkebøtter, stor nælde, agertidsel og græsser som rajgræs, der kan udkonkurrere overdrevsplanterne.

    For at holde opvæksten nede kan du sætte dyr på overdrevet eller foretage høslæt. Kreaturer er bedst egnet til overdrevet, men du kan også bruge får, heste og geder. Får, heste og geder giver ofte et mere artsfattigt overdrev, da de afgræsser plantevæksten så den bliver meget kort og tæt. Tager du høslæt på dit overdrev, er det en god idé at slå partier på skift, sådan at flere partier får lov at stå urørte nogle år inden de slås igen. Dette tager hensyn til de dyr, der lever i vegetationen og kan også medvirke til en varieret vækst på overdrevet. Høslæt bør ske omkring d. 1. august, og det afslåede materiale skal fjernes fra overdrevet. På den måde holdes overdrevet næringsfattigt.

    Ejere og brugere af de beskyttede overdrev er pålagt en rydningspligt. Ifølge rydningspligten må opvækst af træer og buske ikke være mere end 5 år gamle, medmindre de er fra før 2004.
    Her kan du læse mere om rydningspligten hos Plantedirektoratet.

    § 3 i Naturbeskyttelsesloven

    Overdrevene er beskyttede efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven og der må ikke foretages indgreb der ændrer tilstanden af et beskyttet overdrev. Overdrevene må ikke dyrkes op, plantes til, kalkes, graves op, gødskes eller sprøjtes.

    Skal du foretage indgreb på et overdrev så kontakt kommunen eller indsend en ansøgning til.

    Søer og vandhuller

    Søer og vandhuller udgør tilholdssted for mange forskellige planter og dyr, og et godt vandhul er især til gavn for padder og insekter. Der er mange fugle, der får gavn af et godt vandhul, hvor de kan søge føde. Sunde vandhuller kan også have et rigt planteliv, med en overgang fra sumpplanter langs brinken til undervandsplanter ude i vandhullet.

    Pleje

    Søer og vandhuller kan vokse til i dunhammer, pindsvineknop, tagrør og rørgræs. Tilgroning sker hurtigere hvis der er en ø i vandhullet eller meget næring i vandet. Vandet vil ofte være meget næringsrigt hvis det får tilført vand fra markdræn. Søer der er tæt omkranset af træer og buske kan også med tiden fyldes op af blade og kviste, så kan vandet også blive næringsrigt. Kraftig algevækst om sommeren skyldes meget næring i vandet. Det medfører meget uklart vand og er skidt for søens planteliv. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at rense op i søen, for at fjerne slam og andet materiale, der fylder den op, samt store områder af for eksempel dunhammer, der er vokset langt ud i søen.

    Anlæggelse af en ny sø

    Hvis du gerne vil pleje en eksisterende sø, eller anlægge en ny sø, så skal du søge om tilladelse efter planloven, inden du går i gang. Afhængigt af søens placering, kan det blive nødvendigt med dispensationer efter anden lovgivning, som for eksempel Naturbeskyttelsesloven eller Skovloven. Det er derfor vigtigt at du, når du ansøger, vedlægger et kort med søens nøjagtige position indtegnet.

    Til at gøre dette kan du udskrive luftfoto fra vores kortsystem.

    Link til ansøgningskema
    Link til folderen godt vandhul
    Link til folderen oplev padderne

    § 3 i Naturbeskyttelsesloven

    Alle søer og vandhuller er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven når de er 100 m2 eller større. Det gælder både naturlige og menneskeskabte søer. Mindre søer er også beskyttede når de er i forbindelse med et beskyttet vandløb eller en anden beskyttet naturtype.

    Naturbeskyttelsesloven indeholder et forbud mod tilstandsændringer af de beskyttede søer. Det vil sige at det ikke er tilladt at fylde søen op med f.eks. overskudsjord eller affald, at udvide eller oprense søen, tilføre drænvand eller at udsætte dyr og planter i en sø, uden en dispensation. En dispensation til et indgreb der ændrer tilstanden af en sø kan søges hos kommunen.

    Du kan søge om støtte til at etablere vandhuller ved Skov- og Naturstyrelsen.

    Hvornår er natur beskyttet?

    Naturtyperne er beskyttede når:

    • Når de alene eller i forbindelse med andre naturtyper, udgør et areal som er større end 2500 m². Det gælder også selvom der er flere ejere.
    • Søer er beskyttede når de er større end 100 m².
    • Desuden er moser beskyttede, uanset størrelse, når de er i forbindelse med en beskyttet sø eller vandløb.
    • De vandløb, der er beskyttede, er udpeget af miljøministeren.
    Hvad må du?

    Generelt må du ikke opdyrke, opfylde, gøde, sprøjte, dræne, eller grave ud i de beskyttede naturtyper. Du må dog godt fortsætte den hidtidige drift på de beskyttede arealer. Har du kontinuerligt foretaget høslet på dine enge siden 1992 eller oprenset dine dræn på en eng mindst hvert 7 år, så kan du fortsætte med det uden at søge dispensation.

    Dispensation

    Skal du derimod udvide eller intensivere driften af et beskyttet areal, skal du søge om dispensation. Du skal endvidere søge om en dispensation hvis du vil forøge diameteren på drænrør eller grave dem dybere ned i jorden. Da dræning i nærheden af et § 3 beskyttet område, nemt kan påvirke det beskyttede område, skal du søge om en dispensation, når du nydræner eller ændre på drænrørenes diameter eller dybde.

    Kommunen er den forvaltende myndighed af Naturbeskyttelsesloven og kan i særlige tilfælde dispensere fra beskyttelsen. Der kan for eksempel gives dispensation til indgreb, der gavner naturtypens tilstand og forøger naturværdien.
    Det kan være svært at overskue alle reglerne om hvad man må og ikke må. Det er derfor altid en god idé at spørge kommunen, hvis du er i tvivl, inden du går i gang med et projekt. I sidste ende er det nemlig lodsejerens og brugerens eget ansvar, at orientere sig om lovgivningen, og sørge for at den bliver overholdt.

    Ansøgning
    Ansøgning om dispensation til indgreb i et § 3 beskyttet område skal sendes til:

    Ikast-Brande Kommune
    Miljøafdelingen
    Sjællandsgade 6
    7430 Ikast 
    Att: Naturgruppen
    Eller på E-mail: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk

    Du skal angive på et kort hvad ansøgningen omfatter og anføre matrikelnummer. Du kan finde oplysningerne og printe kort via kommunens digitale kortløsning.

    Naturen på nettet

    Kommunen fører løbende tilsyn med de beskyttede naturområder. Gennem tilsyn og nye registreringer kortlægger vi den natur der er til stede i kommunen. Du kan se de arealer vi allerede har registreret på nettet.

    Det er dog vigtigt at understrege, at de registrerede arealer, som du kan se på nettet, kun er vejledende. Selve Naturbeskyttelseslovens § 3 er nemlig dynamisk, og afspejler naturen ude i felten. Naturen ændrer sig konstant, og områder kan derfor vokse ind og ud af beskyttelsen. Et beskyttet overdrev, der springer i skov og med tiden mister de planter, der kendetegner et typisk overdrev, vil således ikke længere være beskyttet. Omvendt vil en nygravet sø først blive beskyttet når der kommer en naturlig flora og fauna.
    Du kan opleve, at der er natur på din ejendom, som er beskyttet, selvom det ikke fremgår af de registreringer, du kan se på nettet. Du kan også have arealer, der ikke er omfattet af beskyttelsen længere, selvom de er registreret på nettet.

    Oplysninger fra kommunens § 3-besigtigelser er lagt ind i Naturdatabasen, som er den landsdækkende database, som indeholder kommunernes og Miljøministeriets naturdata, som er indsamlet i forbindelse med besigtigelser og overvågningsprogrammer.
    Naturdatabasen kan blandt andet tilgåes via hjemmesiden www.naturdata.dk

    OBS OBS Desværre understøttes Naturdata.dk kun fuldt ud af Internet Explorer 6 & 7.

    Anvendes Internet Explorer 8 eller 9 skal man derfor aktivere 'Compabililty view'/'Kompabilitetstilstand' ved at klikke på ikonet til højre for browserens adresselinje. Alternativt kan man via 'tools'-menuen åbne 'Compability view settings' og tilføje 'naturdata.miljoeportal.dk' til listen af sider der kræver 'Compability view'.

    Naturdata kan nemt tilgåes via kommunens digitale kortløsning (BorgerGIS).

    Under fanen: 'Naturdata' tænder du temaet: 'Naturbesigtigelser' - fremsøg et givent arealer og brug i-knappen. Ad denne vej får du adgang til: 'Link til Naturdatabasen'.

    OBS OBS Vær opmærksom på at hjemmesiden er skrevet til Explorer 6 & 7 jf. ovennævnte.

    Mener du at have et fejlregistreret areal, eller er du i tvivl om du har natur på din ejendom så kan du kontakte kommunen på telefon 99 60 40 00 eller på email: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk

    Naturbeskyttelsesloven indeholder også en beskyttelse mod terrænændringer og byggeri i form af bygge- og beskyttelseslinjer.

    Naturen kan også være fredet. Natura 2000 er en international beskyttelse. 
    Du kan også læse om naturbeskyttelse i vores folder eller på Naturstyrelsens hjemmeside.