Gå til hovedindhold

Søer og vandhuller

Søer og vandhuller udgør tilholdssted for mange forskellige planter, dyr padder og insekter.

  • Læs op

Indhold

    Små søer og vandhuller danner grundlag for at flere arter af planter, padder og insekter kan leve i den danske natur, med en højere artsdiversitet til følge.

    Badning i søer og badevandsanalyser

    Hampen Sø og Bølling Sø, er de to søer i Ikast-Brande kommune, hvor der gennem hele badesæsonen bliver foretaget prøver af badevandskvaliteten

    Hampen Sø: Badning er tilladt fra de to strande på vestsiden og på nordsiden. 
    Læs mere i Folderen om Hampen Sø.  
    Se badevandsprofilen for Hampen Sø 

    Bølling Sø:
    Badning er tilladt fra de arealer der tilhører Skov- og Naturstyrelsen. 
    Læs mere i Folderen om Bølling Sø. 
    Se badevandsprofilen for Bølling Sø


    Badevandsprofilerne 
    Bølling Sø og Hampen Sø   
    Link til Ikast-Brande Kommunes til badevandsresultater for begge søer.

    Restaurering af søer

    Iltning
    En af metoderne til at opretholde en stabil tilstand er iltning. Afiltet bundvand bliver pumpet op i et iltningsanlæg på søbredden, hvor der tilsættes ren ilt. Det iltede vand føres tilbage til søbunden og på den måde forbliver fosforen bundet til sedimentet. Iltningen startes så snart der opserveres et springlag i søen, hvilket er når der over en strækning i vandsøjlen, er et temperaturfald på mere end 1 °C per meter. I perioder med kraftig vind over sommeren og efter efterårsstormene, opblandes vandet og springlaget forsvinder. Når springlaget er væk slukkes der for iltningen. Man ilter generelt fra sidst i juni måned til midten af oktober.

    Torup Sø
    Ikast-Brande kommune og Silkeborg kommune overtog i 2007 et iltningsprojekt i Torup Sø fra tidligere Vejle amt. 
    Projektet med aktiv iltning i søen blev udført hele 2007 og frem til sensommeren 2008, hvor det i fællesskab med Silkeborg Kommune og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) blev besluttet at afslutte projektet.
    På den ene bred står en stor hvid tank med ren ilt og fra denne løber en ledning på tværs af søen til iltningsanlægget. Iltningen af søen blev foretaget for at genskabe søens oprindelige tilstand med grundskudsplanter som brasenføde og lobelie, men da der ikke blev observeret tilstrækkelig fremgang i søens tilstand, blev projektet stoppet.
    Gennem 2009 vil søen blive overvåget for at vurdere om iltningen skal genoptages, så alt udstyr vil blive stående ved søen.

    Opgravning
    En effektiv men meget dyr metode er opgravning af sediment. I vinterhalvåret når størstedelen af fosforpuljen ligger på bunden af søen da vilkårene for algevækst ikke er tilstede, vil man kunne fjerne sedimentet og derved også fosforen. Opgravning er dog en meget kompliceret metode, hvortil der skal bruges en del specialudstyr. Metoden er dog meget dyr, og hvis man vælger at bruge opgravning til reducering af fosformængderne, vil det i de fleste tilfælde være sidste udvej.

    Aluminium og jern
    En meget benyttet metode, specielt i Amerika, er at tilføre aluminium og jern til søerne. Aluminium og jern danner forholdsvis stærke forbindelser med fosfor, men der kræves dog stadig ilt for at kunne lave tilstrækkeligt stærke bindinger. Tilsætning af metallerne er derfor en metode, som kan bruges i forbindelse med iltning.

    Opfiskning af fisk
    Flere arter af fisk, primært karpefiskene som Brasen, Skalle, Rudskalle og lignende, kan have en negativ effekt på søens tilstand, hvis de forekommer i for høje bestande. Karpefiskene spiser store mængder zooplankton, som eksempelvis dafnier. Dafniernes hovedføde består primært af alger, og reduceres mængden af zooplankton, vil mængden af alger stige. Jo flere alger der kommer, jo lavere sigtbarhed vil der være i søen. Når sigtbarheden falder, får rovfiskene sværere ved at jage, hvilket betyder at karpefiskene får bedre levevilkår og spiralen starter forfra med flere og flere karpefisk fisk til følge. En af måderne til at bryde denne spiral er at opfiske karpefiskene ved at trække net igennem søen. Opfiskning bliver hvert år omkring årsskiftet foretaget i Rørbæk Sø.

    Etablering af søer og vandhuller


    Antallet af søer er gennem længere tids intensivering af landbruget, samt udvidelsen af byområder gået stærkt tilbage. Tendensen er nu vendt så flere og flere vælger af få etableret eller genetableret vandhuller.

    Før du begynder
    Vil du etablerer en sø eller et vandhul kræver det, at du får en landzonetilladelse til ændret arealanvendelse.
    Din ansøgning bliver vurderet ud fra en række hensyn til blandt andet: planlægning, landskab, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse.

    For at lette sagsgangen skal du udfylde og indsende ansøgningen samt et kortbilag. På kortbilaget skal du angive placeringen af den ønskede sø, så præcist som muligt. Du kan lave et kortbilag ved hjælp af BorgerGIS.
    Link til BorgerGis

    Det kræver næsten altid en tilladelse. Det er uanset om der er tale om et nyt vandhul, en oprensning eller udvidelse af et ældre vandhul.

    Link til Ansøgningsskema til anlæg eller ændring af vandhuller og søer. 
    Ansøgningsskemaet og vejledningen hjælper dig på vej, når du skal etablere en ny sø.

    Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at henvende dig til Landbrug og Landzone.