Søer, vandløb og vandhuller

Søer og vandhuller udgør tilholdssted for mange forskellige planter, dyr padder og insekter.

Vandløb

Indhold

    Vores vandløb skaber liv i landskabet. De er naturens forbindelseslinier fra skove, søer, enge og moser til hav og fjord og kan rumme en stor rigdom af fisk, dyr og planter.

    Badning i søer

    Hampen Sø og Bølling Sø, er de to søer i Ikast-Brande kommune, hvor der gennem hele badesæsonen bliver foretaget prøver af badevandskvaliteten

    Hampen Sø: Badning er tilladt fra de to strande på vestsiden og på nordsiden. 
    Læs mere i Folderen om Hampen Sø.

    Bølling Sø:
    Badning er tilladt fra de arealer der tilhører Skov- og Naturstyrelsen. 
    Læs mere i Folderen om Bølling Sø. 

    Badevandsanalyser

    Badevandsprofilerne Bølling Sø og Hampen Sø   
    Analyseresultat  for begge søer

    Restaurering af søer

    Iltning
    En af metoderne til at opretholde en stabil tilstand er iltning. Afiltet bundvand bliver pumpet op i et iltningsanlæg på søbredden, hvor der tilsættes ren ilt. Det iltede vand føres tilbage til søbunden og på den måde forbliver fosforen bundet til sedimentet. Iltningen startes så snart der opserveres et springlag i søen, hvilket er når der over en strækning i vandsøjlen, er et temperaturfald på mere end 1 °C per meter. I perioder med kraftig vind over sommeren og efter efterårsstormene, opblandes vandet og springlaget forsvinder. Når springlaget er væk slukkes der for iltningen. Man ilter generelt fra sidst i juni måned til midten af oktober.

    Torup Sø
    Ikast-Brande kommune og Silkeborg kommune overtog i 2007 et iltningsprojekt i Torup Sø fra tidligere Vejle amt. 
    Projektet med aktiv iltning i søen blev udført hele 2007 og frem til sensommeren 2008, hvor det i fællesskab med Silkeborg Kommune og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) blev besluttet at afslutte projektet.
    På den ene bred står en stor hvid tank med ren ilt og fra denne løber en ledning på tværs af søen til iltningsanlægget. Iltningen af søen blev foretaget for at genskabe søens oprindelige tilstand med grundskudsplanter som brasenføde og lobelie, men da der ikke blev observeret tilstrækkelig fremgang i søens tilstand, blev projektet stoppet.
    Gennem 2009 vil søen blive overvåget for at vurdere om iltningen skal genoptages, så alt udstyr vil blive stående ved søen.

    Opgravning
    En effektiv men meget dyr metode er opgravning af sediment. I vinterhalvåret når størstedelen af fosforpuljen ligger på bunden af søen da vilkårene for algevækst ikke er tilstede, vil man kunne fjerne sedimentet og derved også fosforen. Opgravning er dog en meget kompliceret metode, hvortil der skal bruges en del specialudstyr. Metoden er dog meget dyr, og hvis man vælger at bruge opgravning til reducering af fosformængderne, vil det i de fleste tilfælde være sidste udvej.

    Aluminium og jern
    En meget benyttet metode, specielt i Amerika, er at tilføre aluminium og jern til søerne. Aluminium og jern danner forholdsvis stærke forbindelser med fosfor, men der kræves dog stadig ilt for at kunne lave tilstrækkeligt stærke bindinger. Tilsætning af metallerne er derfor en metode, som kan bruges i forbindelse med iltning.

    Opfiskning af fisk
    Flere arter af fisk, primært karpefiskene som Brasen, Skalle, Rudskalle og lignende, kan have en negativ effekt på søens tilstand, hvis de forekommer i for høje bestande. Karpefiskene spiser store mængder zooplankton, som eksempelvis dafnier. Dafniernes hovedføde består primært af alger, og reduceres mængden af zooplankton, vil mængden af alger stige. Jo flere alger der kommer, jo lavere sigtbarhed vil der være i søen. Når sigtbarheden falder, får rovfiskene sværere ved at jage, hvilket betyder at karpefiskene får bedre levevilkår og spiralen starter forfra med flere og flere karpefisk fisk til følge. En af måderne til at bryde denne spiral er at opfiske karpefiskene ved at trække net igennem søen. Opfiskning bliver hvert år omkring årsskiftet foretaget i Rørbæk Sø.

    Etablering af søer og vandhuller

    Små søer og vandhuller danner grundlag for at flere arter af planter, padder og insekter kan leve i den danske natur, med en højere artsdiversitet til følge.

    Antallet af søer er gennem længere tids intensivering af landbruget, samt udvidelsen af byområder gået stærkt tilbage. Tendensen er nu vendt så flere og flere vælger af få etableret eller genetableret vandhuller.

    Før du begynder
    Vil du etablerer en sø eller et vandhul kræver det, at du får en landzonetilladelse til ændret arealanvendelse.
    Din ansøgning bliver vurderet ud fra en række hensyn til blandt andet: planlægning, landskab, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse.

    For at lette sagsgangen skal du udfylde og indsende ansøgningen samt et kortbilag. På kortbilaget skal du angive placeringen af den ønskede sø, så præcist som muligt. Du kan lave et kortbilag ved hjælp af BorgerGIS.
    Link til BorgerGis

    Det kræver næsten altid en tilladelse. Det er uanset om der er tale om et nyt vandhul, en oprensning eller udvidelse af et ældre vandhul.

    Link til Ansøgningsskema til anlæg eller ændring af vandhuller og søer. 
    Ansøgningsskemaet og vejledningen hjælper dig på vej, når du skal etablere en ny sø.

    Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at henvende dig til Bygge- og Miljøafdelingen.

    Vandløb

    I Ikast-Brande Kommune findes 350 km offentlige vandløb. Vandløbene omfatter nogle af de helt store ferskvandssystemer i Danmark, blandt andet Skjern Å, Karup Å, Mattrup Å der er et tilløb til Gudenå, Stor Å og Omme Å. 

    Kommunen administrerer alt fra kanosejlads til grødeskæring, dambrug og restaurering.
    I forhold til vandløbsloven skal man søge det bedst mulige kompromis for på den måde at tilgodese så mange interessenter som muligt.

    Der er gennem de sidste årtier kommet øget fokus på vandmiljøet, med en mere restriktiv lovgivning til følge. Den øgede fokus har medført at vandkvaliteten og vandløbets tilstand er forbedrede med en generel fremgang i antallet af arter af både fisk, fugle, planter og insekter.

    Vandløbets flora og fauna er dog ikke de eneste der lever i tæt kontakt med vandløbene, bredejerne har ofte forskellige interesser der ikke nødvendigvis harmonerer med målet om højere biodiversitet.

    Danske vandløb er levested for mange dyr og planter. Vandløbene forbinder andre naturområder, og de giver mulighed for mange oplevelser for mennesker.

    Et vandløb kan være en bæk, en å eller en flod. Vores vandløb skaber liv i landskabet. De er naturens forbindelseslinier fra skove, søer, enge og moser til hav og fjord og kan rumme en stor rigdom af fisk, dyr og planter. Mange danske vandløb har dog en dårlig miljøtilstand, da de er præget af tidligere tiders reguleringer samt af nutidens vandindvinding, spildevandsudledning eller hårdhændet vedligeholdelse.

    Vandløbsvedligeholdelse

    Ikast-Brande Kommune er ifølge vandløbsloven forpligtet til at sikre vandafledningen i de offentlige vandløb under hensyntagen til miljøet.

    Vandløbsvedligeholdelsen, primært i form af grødeskæring med le, båd eller mejekurv, udføres 1-2 gange hvert år afhængig af, hvad der er beskrevet i de enkelte vandløbsregulativer.  

    Ændringer vedr. vandløbsvedligeholdelsen i Ikast-Brande Kommune:
    Miljøafdelingen har afholdt licitation vedr. vedligeholdelse af kommunens vandløb. Det drejer sig om i alt ca. 380 km offentlige vandløb, hvori der skal slåes grøde 1 til 2 gange årligt.

    Opgaven, som er opdelt i 3 selvstændige entrepriser, blev vundet af 2 forskellige operatører:
    HedeDanmark a/s, skal vedligeholde vandløb, der skal slåes manuelt eller med båd.
    Marcussen Aps skal vedligeholde vandløb, der skal slåes maskinelt.

    Kontrakterne er tegnet for en treårig periode, 2019-2021 (med mulighed for forlængelse).
    Valget af nye entreprenører vil kunne medføre mindre ændringer i vedligeholdelsesplanen i forhold til tidligere praksis.

    Pincetten - ny vedligeholdelsesmetode 
    Filmen, der kan ses her,  viser hvordan Ikast-brande kommune afprøver pincetten på en forsøgsstrækning, der er en ny vedligeholdelsesmetode, som trækker den uønskede grøde op med rod.

    Grødearter som pindsvineknop, dunhamrer og høj sødgræs med flere er vanskelige at slå og begrænse med håndkraft.

    Pincetten er kommet til indenfor nogle få år, og den er blevet brugt i nogle få kommuner indtil nu. Forsøget med pincet vil foregår og en 3 årig periode.

    Eventuelle henvendelser vedr. vandløbsvedligeholdelse rettes til Miljøafdelingen ved Ikast-Brande Kommune, tlf. 99603380.

    På kortet kan du se, hvornår de enkelte vandløb ér blevet vedligeholdt (blå markering).

    Hvis du zoomer tilstrækkelig langt ind på det enkelte vandløb, ses det forventelige tidspunkt for vedligeholdelse (ugenumre).

    Vandløbsregulativer

    Ikast-Brande Kommune har udarbejdet et udkast til et sæt fælles bestemmelser, der skal danne rammen om de næste års revision af alle kommunens vandløbsregulativer.

    Link til - Udkast til fælles bestemmelser samt baggrundsinformation 

    Spørgsmål, kommentarer
    Kontakt Natur & Vandløb på Tlf: 9960 3380
    Email: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk

    Et vandløbsregulativ beskriver en lang række forhold i et vandløb eller en bestemt vandløbsstrækning. Disse forhold kan være vandløbets dimensioner, omfang af og tidspunkt for vedligeholdelsen, sejlads, vandføringsevne og meget mere. Et regulativ kan også betragtes som en form for aftalegrundlag mellem kommune og lodsejere og beskrive rettigheder og pligter for både kommune og lodsejer. Da vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag skal de afspejle gældende lovgivning og eksisterende forhold i og omkring vandløb.

    De gældende regulativer er udarbejdet af de forskellige kommuner og amter fra før kommunesammenlægningen. For at harmonisere og ajourføre vandløbsregulativerne har Ikast-Brande Kommune igangsat det indledende arbejde med at revidere samtlige vandløbsregulativer i kommunen.

    Når vandløbsregulativerne er blevet revideret vil administrationen af vandløbene blive gjort enklere for kommunen og målet er også, at tilgængelighed og læsbarhed bliver væsentligt forbedret for borgere og andre interessenter.

    Fælles bestemmelser og specifikke regulativer. Ikast-Brande Kommune har valgt at udarbejde en række fælles bestemmelser, der eksempelvis beskriver forhold vedrørende 2-meter bræmmer og arbejdsbælter langs vandløb, ret og pligt for kommune og lodsejere og meget mere. Når de fælles bestemmelser er politisk vedtaget går arbejdet i gang med at revidere samtlige kommunens 91 specifikke regulativer for de enkelte vandløb. I disse specifikke regulativer beskrives alle de særlige bestemmelser for de enkelte vandløb, herunder vandløbets dimensioner, omfang og type af vedligehold og eksempelvis strømrendebredder.

    Borgere og interessentgrupper involveres når et vandløbsregulativ skal vedtages. Først skal regulativet gennem en høringsperiode på 8 uger, hvor der er mulighed for at komme med indsigelser og forslag. Herefter udarbejder kommunen de endelige regulativer som efterfølges af en klagefrist på 4 uger. Denne lovbestemte involvering af borgere og andre interessenter gælder for vedtagelsen af alle de specifikke regulativer.

    Her på hjemmesiden vil der løbende blive orienteret om arbejdet med at revidere vandløbsregulativerne. Det er også her, der eksempelvis bliver orienteret om nye opmålinger af vandløb og hvor langt kommunen er i processen med vedtagelsen af de fælles bestemmelser og de specifikke regulativer.

    Ikast-Brande Kommune vil opfordre til, at alle interesserede følger med på hjemmesiden. Der er mulighed for at tilmelde sig en ordning, hvor man får tilsendt en mail når der er nyt på hjemmesiden. Man skal blot klikke på det røde link øverst på siden, "Abonnér på denne side" så får man automatisk tilsendt en mail når der bliver lagt nye informationer på siden.
    Kommunens hjemmeside vil blive den væsentligste platform for deling af information.

    Har du spørgsmål til hvilke regler der gælder for en given vandløbsstrækning eller gerne vil vide mere om kommunens arbejde med vandløbsregulativerne, kan du kontakte
    Natur & Vandløb på: 
    Tlf.: 99 60 33 80 
    Email: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk

    Etablering af gydebanker

    Etablering af gydebanker kan være en forbedring af de fysiske forhold i vandløb. Gydebanker er især til gavn for fisk, men også smådyrsfaunaen trives på gydebanker.

    Når du søger om tilladelse til etablering af gydebanker vil der altid være mindst 12 ugers hørings- og klagefrist tilknyttet - plus tid til den almindelige sagsbehandling. Det er derfor en god idé at søge om tilladelsen i god tid.

    Det er muligt for blandt andet lystfiskerforeninger og lodsejere at søge om tilladelse til at etablere gydebanker i vandløb.

    Hvis du vil etablere en gydebanke
    Hvis du gerne vil etablere en gydebanke, skal du udfylde et ansøgningsskema og sende det ind til kommunen. Ansøgningsskemaet hjælper dig med at få alle de nødvendige oplysninger sendt til ind til os sammen med ansøgningen. Det er med til at gøre sagsbehandlingstiden kortere.

    Det er vigtigt, at du under "Formål" i skemaet, beskriver hvad du vil gøre og hvordan du forventer forholdene bliver efter etableringen.
    Se et eksempel på, hvad et skema kan og skal indeholde af oplysninger - link til eksempel på skema

    Når du sender skemaet, skal du samtidig være opmærksom på at vedlægge en partserklæring for alle de lodsejere, der kan blive berørt af dit projekt. Helt oplagt skal som minimum lodsejerne, der ejer jorden på hver side af vandløbet, der hvor du vil lave gydebanken, skrive under. Hvis gydebanken skal etableres tæt på matrikelskel, kan det også være nødvendigt at indhente tilladelse fra lodsejerne opstrøms skellet.

    Se et eksempel på en udfyldt partserklæring 
    Bemærk: det er vigtigt at beskrive projektet kortfattet, så parten og andre kan se, hvad der er aftalt.

    Du er altid velkommen til at kontakte Ikast-Brande Kommune, hvis du er tvivl om ovenstående.
    Kontaktinfo:
    Natur og Vandløb
    Tlf: 99603380
    E-mail teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk

    Finansiering
    Som udgangspunkt skal du selv stå for finansieringen af projekter. Der er mulighed for at søge en national gruspulje om midler til etablering af gydebanker. Læs evt. om disse muligheder på www.fiskepleje.dk - rådgivning

    Procedure
    Når Ikast-Brande Kommune har modtaget din ansøgning, behandler vi den efter relevant lovgivning, herunder vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven og efter bestemmelserne i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v.

    Det betyder, at der indledningsvis foretages en vurdering af, om projektet kan lade sig gøre. Oftest vil det være nødvendigt at lave en besigtigelse af området. Hvis der er beskyttet natur tæt på vandløbet, kan Ikast-Brande Kommune være nødt til at lave besigtigelsen på bestemte tidspunkter af året, typisk i sommermånederne.

    Hvis det vurderes at projektet kan gennemføres, bliver projektet offentliggjort på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside i 8 uger, hvor der kan indsendes forslag til ændringer eller indsigelser imod projektet.

    Efterfølgende skal der meddeles en endelig afgørelse. Det betyder reelt to dokumenter;

    • En tilladelse efter vandløbsloven
    • En dispensation fra naturbeskyttelsesloven.

    Begge dele vil blive meddelt med en række vilkår, som ansøger er ansvarlige for at overholde.

    Begge afgørelser er også underlagt en klagefrist på 4 uger, hvor der kan klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet