Gå til hovedindhold

Familiehuset

Familiehuset laver familiebehandling, rådgivningsforløb, praktisk og pædagogisk støtte og meget andet.

Familie i naturen
  • Læs op

Indhold

    Familiehuset er et af Ikast-Brande Kommunes gratis tilbud til familier, som på en eller anden måde har det svært og har brug for hjælp. Vi hjælper familier med at få det bedre. Der kommer mange forskellige familier i Familiehuset, og samarbejdet handler om om at få børnene og hele familien til at trives bedre. 

    I Familiehuset arbejder vi blandt andet med, når:

    - der er mange konflikter derhjemme
    - forældre synes det er svært at opdrage deres børn
    - et barn har det dårligt med sig selv eller ikke trives i skolen
    - forældre oplever udfordringer i parforholdet
    - det er svært at få hverdagen til at hænge sammen pga. manglende overskud
    - der er sygdom eller dødsfald i familien

    Vi har mange forskellige ydelser, og gør os umage med at tilpasse vores tilbud til den enkelte familie. 

    For at få hjælp fra Familiehuset, skal du først kontakte Forebyggelse Børn og Unge

    I Familiehuset har vi forskellige måder at hjælpe familier på. Vi samarbejder med familien om at planlægge et forløb, så det passer til familiens situation.

    I Familiehuset tilbyder vi "Familierettet støtte" som kan indeholde bl.a. følgende ydelser: 

    • Rådgivningsforløb
    • Familiebehandling
    • Praktisk Pædagogisk Støtte i hjemmet (PPS)
    • Støttekontaktpersonsopgaver (SKP)
    • Spædbørnsindsats
    • De Utrolige År (DUÅ)
    • Theraplay
    • Harrild Hede (ud i naturen)

    Derudover udarbejder Familiehuset:

    • Samspilsundersøgelser
    • Psykologiske undersøgelser

    Familiehusets medarbejdere

    Ann Storm Nilsson - Tlf 51971975 Mail: annnils@ikast-brande.dk 

    Bente Thomsen - Tlf: 30764897 Mail: betho@ikast-brande.dk

    Gitte Meyhoff Nybo - Tlf: 24767354 Mail: gimny@ikast-brande.dk

    Henriette Dahl - Tlf: 21329911 Mail: hentdah@ikast-brande.dk 

    Inger From - Tlf: 99604385 Mail: ifrom@ikast-brande.dk

    Lea Mellor - Tlf: 30764894 Mail: leame@ikast-brande.dk

    Lene Eis Jensen - Tlf: 60292368 Mail: leisj@ikast-brande.dk

    Marie Bek - Tlf: 24998875 Mail: ingmbek@ikast-brande.dk 

    Per Boll Jørgensen - Tlf: 20551965 Mail: pebjo@ikast-brande.dk

    Rikke Bitsch - Tlf.: 20660791 Mail: ribic@ikast-brande.dk 

    Rikke Schmidt Larsen - Tlf: 24765341 Mail: risch@ikast-brande.dk

    Sahra Ovesen - Tlf: 24767351 Mail: sasov@ikast-brande.dk

    Stine Månsson - Tlf: 51204393 Mail: stisre@ikast-brande.dk  (Barsel)

    Søren Dam Sørensen - Tlf: 30939004 Mail: srsre@ikast-brande.dk 

    Annemette Balslev Christensen - 24776438 Mail: annemch@ikast-brande.dk

    Britt Overgaard Olesen - Tlf:  Mail: brioole@ikast-brande.dk

    Stephanie Hoxcer Nielsen - Tlf: 30691076 Mail: steniel@ikast-brande.dk

    Jane Pedersen - Tlf: 20152907 Mail: Janpede@ikast-brande.dk

    Helle Nyfeldt Krigslund - Tlf: 51727164 Mail: helkrig@ikast-brande.dk

    Birgitte Hauerbæk Fisker - Tlf: 20905999 Mail: birhafi@ikast-brande.dk

     

    Familiehuset i Ikast-Brande Kommune søger Støttekontaktpersoner

     

    Har du lyst til at gøre en forskel for et ungt menneske?

    Vi søger engagerede Støttekontaktpersoner der har lyst til, og interesse for, at arbejde med børn og unge. Det er en fordel, hvis du har en socialfaglig uddannelse, men det er ikke en betingelse.

    Vi regner med, at du er fleksibel og dynamisk, og kan tænke kreativt, for vi løser mange forskellige opgaver.

     

    Hvad handler jobbet om?

    Opgaverne kan være, at være sammen med børn og unge for at give dem et skub i den rigtige retning.
    Det kan være børn og unge der føler sig isolerede/ensomme, og har svært ved at leve op til de forventninger som de møder i hverdagen. Opgaverne kan f.eks. være ledsagelse til skole eller aktivitet, samt støtte i forhold til uddannelse og etablering i egen bolig.

    Opgaverne er på timebasis, tidsbegrænsede og varierende i timeantal - og vil typisk omfatte 3 til 5 timer pr. uge.

    Du vil blive en vigtig rollemodel i forhold til at vise vejen til positiv forandring.

    Hvis du vil høre mere om opgaverne, kan du kontakte Gitte Meyhoff Nybo på telefon 2476 7354 eller skriv nogle få linjer om dig selv til Gimny@Ikast-brande.dk

    Metoder

    Individuel terapi har fokus på den enkelte. Her kommer man alene til samtaler og arbejder på at skabe forandring i sit liv. Der findes forskellige typer af individuel terapi, som alle hver især indeholder forskellige metoder og teknikker. I Familiehuset bygger den individuelle terapi på narrative og systemiske principper. Det vil sige, at man sammen kigger på de sammenhænge som det enkelte individ indgår i: Sammen undersøges og understøttes alle de intentioner og handlinger, som individet selv ønsker at leve sit liv efter.

    Hvad kan metoden anvendes til?

    Individuel terapi anvendes til at skabe forandringer og nye handlemønstre i de sammenhænge man indgår i, og det liv, man lever. Individuel terapi anvendes i alle de tilfælde, hvor det vurderes konstruktivt at have samtalerummet for sig selv.

    Hvordan anvendes metoden?

    Individuel terapi har bl.a. sine styrker ved at give god plads til den enkelte så denne kan blive undersøgende på egne valg, styrker, og ressourcer - på den måde kan ens dominerende historie "genforfattes".

    Familieterapi har fokus på hele familien og bruges til at skabe forandring i familiens dynamikker og mønstre. Der findes forskellige typer familieterapi, som alle hver især indeholder forskellige metoder og teknikker. I Familiehuset bygger familieterapien på narrative og systemiske principper. Det vil sige, at man her kigger på familien som et "system", der har sine mønstre, vaner og strukturer - og alle familiemedlemmer har deres intentioner, motiver samt forståelser af sig selv, hinanden og verden. Sammen med familien arbejder man på at justere dette "system", så familiemedlemmerne kommer i bedre trivsel.

    Hvad kan metoden anvendes til?

    Familieterapi anvendes til at skabe forandringer i familier som oplever sig fastlåst, og på en eller anden måde ikke oplever at familien fungerer som den skal. Familieterapi anvendes i alle de tilfælde, hvor det vurderes konstruktivt at inddrage alle de mennesker, som lever sammen i en familie. Ofte er det sådan, at når én person i familien er særligt ramt, kan alle i familien også på en eller anden måde blive berørt.

    Hvordan anvendes metoden?

    Familieterapi anvendes ved at inddrage hele familien i samtalerne og på den måde få alle ressourcer og forskelligheder frem og i spil. Når alle i familien kommer med deres syn og perspektiver på det, der opleves problematisk, kan misforståelser og konflikter ofte nedbringes. I forlængelse af dette, og som kontrast, kan der opstå der sammenhold og et fælles ønske om at skabe noget andet og bedre.

    Når der er mindre børn i familien, kan det være gavnligt med familieøvelser og lege med hele familien. Her kan alle familien få nye indsigter samtidig med, at de laver noget rart sammen.

    Ofte kombineres familieterapi med netværksmøder. Formålet er at give plads til de mennesker og ressourcer, som er omkring en familie.

    iKomet er et online forældrekursus

     

    Hvem kan have gavn af iKomet?

    • Familier med et højt konfliktniveau
    • Forældre der oplever at komme til at skælde for meget ud
    • Forældre der føler sig usikre i forældrerollen
    • Børn der har et voldsomt temperament
    • Børn med begyndende vanskeligheder indenfor uro, opmærksomhed, sociale kompetencer og selvregulering
    • Forældre med interesse for positiv opdragelse

     

    Hvad kræver det af familierne at deltage?

    • 1,5 time til at gennemgå hvert enkelt afsnit (8 i alt)
    • Lyst til at afprøve og øve strategierne mellem hvert oplæg
    • En investering af tid og energi, samt en portion selvdisciplin

     

    Hvad tilbyder vi?

    • Gratis mulighed for at deltage for alle børnefamilier i Ikast-Brande Kommune.
    • Adgang til oplæg med undervisning og video.
    • En struktureret vej til positivt familiesamspil.
    • Online skriftligt kontakt med en ITerapeut fra Familiehuset (en gang om ugen)

     

    Tilmeldning:

    Det er gratis at deltage.

    Du tilmelder dig ved at skrive til Charlotte Dokkedahl på chdok@ikast-brande.dk 

    Her bedes du oplyse navn og mailadresse, efterfølgende vil du modtage yderligere information og tilmeldingsbrev.

     

    Hvis du gerne vil vide mere om forældres erfaringer med iKomet kan du finde det via nedenstående links

    Link til

    Forældre der fortæller om iKomet:

    https://vimeo.com/273120635

     

     

    Forældretræning er et tilbud til forældre med børn mellem 3 – 11 år, hvor samspillet med børnene er kommet ind i negative cirkler, med en oplevelse af for mange konflikter i familien.

    Forløbet bygger på viden om børns udvikling og om betydningen af leg og positive relationer mellem børn og voksne.


    I vil som forældre få viden og konkrete strategier til at støtte barnets positive udvikling og til at skabe bedre hverdage med færre konflikter. Kurset egner sig også til de forældre, hvor børnene har symptomer på ADHD eller har fået diagnosen.


    Forældre der har deltaget i vores forløb fortæller, at de oplever mere positivt samvær i familien, en øget tilfredshed med forældrerollen og bedre samarbejde som forældre. Forældre oplever typisk, at de får brugbare redskaber til at håndtere og nedbringe konflikter og mindsker brugen af skæld ud.

    • Forløbet er gratis og indeholder bl.a.
    • Et forløb over 12 ugentlige mødegange
    • Materialer og forplejning
    • Mulighed for børnepasning
    • Én individuel samtale og et opfølgningsarrangement 3 måneder efter afsluttet forløb.

    Forløbet afholdes på Kirkegade 14 i Ikast.

    Tilmelding foretages via dette link: https://www.nemform.dk/756/InvestInPlay

    Hvis du har spørgsmål om forældretræningsprogrammet, så kontakt Helle Hørup, tlf: 30939042.

    Ydelser

    Rådgivningsforløb er et tilbud til familier eller familiemedlemmer, der oplever konkrete udfordringer og problemstillinger i familielivet eller det sociale liv.

    I samtalerne er der fokus på fremadrettede løsningsorienterede handlemuligheder for de enkelte familiemedlemmer, så der kan skabes forandring og øget trivsel i familien.

    I rådgivningsforløb er det muligt at arbejde med temaer som f.eks. opdragelse, uoverensstemmelser mellem forældre og barnet eller den unge, konflikter omkring skilsmisse eller usikkerhed overfor de roller, der er i alle familier.

    Efter henvisningen til Familiehuset er sket, kontaktes familien af en terapeut fra Familiehuset, og der laves en aftale for første samtale.

    Rammer

    Et rådgivningsforløb er på op til 8 samtaler. Samtalerne tager udgangspunkt i de aktuelle udfordringer i familien.

    Der er mulighed for at være anonym ved de 3 første samtaler. Er der behov og ønske om samtaler ud over disse, skal man oplyse cpr nummer, så der kan laves et kort journalnotat efter rådgivningsforløbet er afsluttet.

    Indholdet af samtalerne og hvor ofte samtalerne ligger, aftales individuelt med familien. Nogle familier kommer ugentligt, mens andre kommer med to eller flere ugers mellemrum. Alt efter familiens problemstillinger vil Familiehusets terapeut have forslag til, hvad der vil være godt for den enkelte familie.

    Formål

    I rådgivningsforløb kan man som forældre, ung eller samlet familie få familieorienterede råd og vejledning til at håndtere konkrete udfordringer i familielivet. I samtalerne støttes den enkelte til selv at finde løsningsmuligheder i forhold til de udfordringer, de står i.

    Rådgivningen kan være med til at øge hensigtsmæssige samspilsformer i familien og mindske konfliktniveauet.

    Ligeledes er det i rådgivningsforløbet muligt at blive informeret over de andre tilbud, der er i Familiehuset, og som måtte være aktuelle for den enkelte familie.

    Et familieforløb i Familiehuset tilbydes til forældre, børn eller unge, hvor det af en socialrådgiver vurderes, at der er behov for hjælp til de udfordringer, familien står i.

    I samtalerne arbejdes der med at få indsigt i egne mønstre, oplevelser og relationer. Forælderen, barnet eller den unge undersøger sammen med terapeuten de problemstillinger, som det enkelte familiemedlem og familien står over for, og der arbejdes med at skabe de forandringer, som giver nye og konstruktive handlemuligheder og som kan give mere hensigtsmæssige samspilsformer og øge den samlede trivsel i familien.

    Rammer

    Et familieforløb bevilges af Familierådgivningen i henhold til servicelovens § 52.3.3 til familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte.

    Forløbet er ikke som ved rådgivningsforløb rammesat til et vist antal samtaler, men vil blive tilpasset den enkeltes behov.

    Familiesamtaler kan kombineres med individuelle samtaler sideløbende med at hele familien modtager samtaler i familiehuset.

    Samtalerne foregår som udgangspunkt i Familiehuset.

    Det aftales i det enkelte tilfælde, hvor ofte familiesamtalerne skal foregå. Et forløb vil ofte være med en til to ugentlige samtaler i begyndelsen af forløbet, senere med længere intervaller mellem samtalerne.

    Formål

    Familiesamtaler gives for at støtte familier med børn og unge i at skabe et familieliv uden omfattende konflikter og problematikker.

    Dette er med til at sikre, at børn og forældre får muligheden for at udvikle sig og trives i familien.

    Når familien arbejder målrettet og konstruktivt med mønstre og udfordringer vil det ofte være muligt at skabe forandring i de negative samspil, som kan opleves i en familie.

    Ydelsen adskiller sig på væsentlige punkter fra andre af Familiehusets ydelser, ved at bygge på det princip,at forandringer skabes gennem handlig og gennem praktisk ændring af familiens struktur. Familier som kan profiterer gennem samtale, rådgivning og terapi tilbydes ikke praktisk pædagogisk støtte i hjemmet, men derimod et rådgivningsforløb eller et familieforløb. 

    Ofte er der tale om familier:

    • Hvor der er komplicerede og omfattende problematikker, som har eksisteret i årevis.
    • Der har modtaget adskillelige tilbud under servicelovens § 52, uden at dette har kunnet mindske problematikkerne.
    • Hvor det har vist sig utilstrækkeligt at opnå de nødvendige forandringer gennem samtaleterapi - herunder familieterapi, parterapi, individuel terapi, samt rådgivning eller vejledning.
    • Som vurderes at kunne profitere tilfredsstillende af tilbuddet, når indsatsen er praktisk, pædagogisk støtte frem for en mere verbal og mental proces.

    Rammer

    I familiernes hjem. Som udgangspunkt bevilger familiens socialrådgiver et konkret timetal, der vurderes at være passende for indsatsen i familien. Dette timetal kan justeres op og ned i dialog med familien efterhånden som samarbejdet foregår.

    Så vidt muligt deltager alle familiens medlemmer. Som udgangspunkt deltager en voksen sammen med mindst et barn. 

    Familiens socialrådgiver inviterer familien til et opfølgningsmøde efter 3 måneder og hvis forløbet fortsættes næste gang efter 6 måneder. På opfølgningsmøderne deltager foruden familiens socialrådgiver samt forældrene også den PPS-medarbejder fra Familiehuset, der har samarbejdet med familien. I nogle tilfælde deltager endvidere en koordinator fra Familiehuset.

    Ved forløb som ønskes forlænget

    Hvis familien og familiens socialrådgiver ønsker at forlænge forløbet er proceduren følgende: 

    1. Familiens socialrådgiver sender hurtigst muligt en revideret handleplan pr. mail til Familiehusets koordinator af PPS foranstaltningerne. 
    2. Sagen tages på teammøde i Familiehuset inden den endelige beslutning om at fortsætte forløbet vedtages. Den pågældende PPS-medarbejder har ikke kompetence til at godkende forlængelser uden at sagen har været på teammøde i Familiehuset. 
    3. Hvis det vurderes på teammødet, at sagen ikke bør forsætte eller det vurderes, at der bør ske yderligere justeringer i indsatsen, informeres familiens socialrådgiver om dette indenfor meget kort tid - oftest indenfor 5 hverdage. Hvis socialrådgiveren ikke hører om sagen inden for max 10 hverdage forsættes forløbet i den form som det ønskes af familien og familiens socialrådgiver.  

    Familiens socialrådgiver kan i nogle tilfælde bede Familiehuset om en statusrapport på samarbejdet med familien, men som udgangspunkt laves der ikke statusrapporter. 

    Formål

    Den problemstilling eller opgave, som skal forsøges løst i familien, er altid defineret som en praktisk, pædagogisk støttende indsats. Det betyder i praksis, at den medarbejder, der skal arbejde i og med familien, gør det ud fra det pædagogiske princip om "at gøre noget sammen med den anden". Som udgangspunkt indebærer det, at der kontinuerligt arbejdes på, at der på et tidspunkt skal "holdes op med at gøre noget sammen men den anden". På den måde bevares synet på, at forældrene skal finde eller genfinde autonomien i deres forældreskab, således, at de i tilstrækkelig grad kan sørge for barnets/ børnenes trivsel og alderssvarende udvikling.