HVAD ER HU?
HU – Heltidsundervisningen – er et skoletilbud under Ungdomsskoleloven for unge i 7.-10. klasse, som af forskellige grunde har brug for noget andet end det almindelige skoletilbud.
Vores elever er forskellige. Nogle har haft svært ved at trives i en stor klasse, nogle har oplevet skolefravær eller skolevægring, og andre kan have faglige, personlige eller sociale udfordringer. Vi har også elever med eksempelvis ADHD/ADD, autisme eller angst.
Fælles er, at vi forsøger at skabe en skolegang, hvor den unge igen kan opleve tryghed, motivation og mulighed for at lykkes.
På HU underviser vi på mindre hold og arbejder med forskellige læringsmiljøer, så undervisningen i så høj grad som muligt kan tilpasses den enkelte elev. Der er særligt fokus på dansk, matematik og engelsk, men skoledagen rummer også bevægelse, praksisfaglige aktiviteter, valgfag og anderledes skoledage.
Alle elever får desuden en mentor, som følger den unge gennem skolegangen og er med til at skabe sammenhæng mellem eleven, familien, HU og relevante samarbejdspartnere.
HU er ikke tænkt som en lettere udgave af skolen. Det er en anden måde at gå i skole på, hvor vi arbejder målrettet med både faglig, personlig og social udvikling.
På 9. årgang er der mulighed for at gå til prøve i skriftlig og mundtlig dansk, skriftlig matematik samt mundtlig engelsk. HU tilbyder ikke prøve i 8. klasses valgfag eller prøverne i fysik/kemi og naturfag i 9. klasse.
Heltidsundervisningen (HU) Thrigesvej 1, 7430 Ikast
Konstitueret afdelingsleder: Liv Hasselbalch Kristensen livhakr@ikast-brande.dk 26162531
Leder: Henrik Hamborg Thiesen henthie@ikast-brande.dk 51150710