Leje

Boligforeningerne i Ikast-Brande Kommune har ofte ledige lejemål. Private udbyder boliger til leje via diverse portaler. Søger du bolig i Brande, findes der en oversigt over private boliger til leje på www.brande.dk. Få overblikket her på siden.

Indhold

    Pendlerfordel til lejeboliger

    Pendler du til Ikast-Brande Kommune, når du skal på arbejde? Så kan du få fortrinsret til en lejebolig via en boligforening, hvis du opfylder følgende kriterier:

    • Du arbejder i en af kommunens virksomheder i minimum 28 timer om ugen.
    • Du bor i en anden kommune end Ikast-Brande Kommune og pendler til arbejde

    Procedure for ansøgning

    Boligforeningerne udvælger hver især de lejemål, hvor pendlere har fortrin. Kontakt for at høre nærmere om ledighed og tilbud.

    Herefter er proceduren ofte, at der ansøges via boligforeningernes ventelister og gives besked til boligforeningen pr. e-mail om, at der ønskes at søge med pendlerfordel. Vær opmærksom på, at ansøger skal være pendler – en partner kan ikke ansøge på pendlerens vegne.

    Herunder finder du en liste over boligforeninger med lejemål i kommunen.

    Gode råd til boligsøgning

    Det kan være svært at finde den perfekte bolig. Heldigvis er der flere ledige og samtidige billige boliger her i Midtjylland I forhold til i de større byer. Her er et par gode tips til din boligsøgning:

    • Skriv dig op på en venteliste ved et boligselskab. På www.lejehuset.dk finder du et godt overblik over lejeboliger i kommunen.
    • Pendler du til job i kommunen, kan du få pendlerfordel på en lejebolig.
    • Hold øje med de lokale aviser og nyhedsmedier, hvor der annonceres ledige boliger
    • Søg på Internettet. Du finder for eksempel lejeboliger på www.boligportal.dk. Hvis du ikke har adgang til Internettet, så kan du benytte bibliotekets computere
    • Skriv i byernes Facebook-grupper. Her giver borgere og udlejere gerne tips om ledige boliger. Find links under de enkelte bybeskrivelser på siden Besøg byerne