Blåhøj

I Blåhøj og opland bor der +500 indbyggere. Her er sammenhold, nærvær og godt naboskab. De tre adskilte byer Blåhøj, Gammel Blåhøj og Blåhøj Kirkeby går i dagligdagen under navnet Blåhøj. Midt mellem byerne ligger byens hjerte: skolen og multihuset. Der er cykelsti til skolen, så børnene kan færdes trygt på skolevejen.

Indhold

    Forrige Næste

    Beliggenhed, indkøb og kollektiv trafik

    Blåhøj er beliggende i den sydvestligste del af Ikast-Brande Kommune, og der er cirka ti kilometer til Brande. Indkøb foretages i omegnsbyerne. Borgerne er rigtig gode til at hjælpe hinanden, og der hjælpes for eksempel til med indkøb til de, der ikke kan tage bussen. Der er gratis buskørsel internt i kommunen, og derudover er der blandt andet startet initiativer for fælleskørsel til og fra byen.

    Den lokale skole og hal

    Børnene går på Blåhøj Skole, som er en landsbyskole med børn fordelt på 0.-6. klasse, og der lægges stor vægt på fællesskab, respekt og udvikling. Ved siden af skolen ligger hallen, som er bygget af og drives af frivillige. Bag skolen ligger multibanen, som borgerne selv har finansieret og bygget. I forlængelse af hallen ligger multihuset, hvor der holdes større arrangementer. Multihuset kan også lejes til private arrangementer.

    Læs mere om foreningsliv, fællesskab og naturen i området

    Foreningslivet i Blåhøj

    Foreningslivet er meget levende i byen, og der er altid noget at give sig til. Er du nysgerrig og interesseret i at bidrage til fællesskabet, er der gode muligheder for at blive frivillig i en af foreningerne – for eksempel inden for sport, jagt, udvikling, kirke eller aktiviteter i hallen.

    Foreningerne står sammen om forskellige arrangementer henover året. Her kan man for eksempel møde andre til Sankt Hans, Løvfaldsfest, gymnastikopvisning, lystænding til jul, foredrag og fællesspisninger og meget andet.

    Naturen og dyrelivet

    Naturen i og omkring Blåhøj er skøn og byder blandt andet på skov, mose, bæk, fiskesø og store åbne vidder. Der er gode muligheder for at få noget luft og ro – for eksempel på den Skæve Bane, som er en sti på det tidligere banelegeme mellem Esbjerg og Silkeborg. Her er er rigt dyreliv, shelters, nybygget bålhytte med rindende vand og stor legeplads.

    Hvor findes hvad?

    Når du klikker på en farvet prik på kortet, kommer en infoboks op, hvor du kan læse mere.