Brande

Brande har omkring 7.300 indbyggere. Brande er en driftig by med smuk natur midt i byen, et blomstrende handelsmiljø, mange virksomheder og arbejdspladser og god placering ved motorvej, jernbane og international lufthavn. Her er du hjemme.

Indhold

    Forrige Næste

    Brande har perfekt placering

    Brande ligger perfekt placeret nær motorvej, jernbane og tæt på Billund Lufthavn. Der er direkte tog og busforbindelse til Herning, Jelling og Vejle, og motorvejen tager dig hurtigt til din destination. Brande er den andenstørste by i kommunen med mange gode tilbud til tilflyttere. Byen er fuld af natur, og der er en flot anlagt legeplads i Anlægget midt i byen. Her er du hjemme.

    Fritiden er fuld af…

    I fritiden er der masser af muligheder for både store og små. Familien kan boltre sig på dybt eller lavt vand i svømmehallen, og der er flere gode restauranter og cafétilbud i byen. Remisen danner rammen om spændende musik- og kulturarrangementer, og der er en drivkraft og vilje til at tænke nyt i byen. Er du sulten efter mere kultur, er der kort til kulturarrangementer i Boxen i Herning.

    Læs mere om lokalt erhvervsliv, Street Art, indkøb og liv i byen

    Brande er kendt for meget

    Brande er blandt andet kendt for sine store internationale virksomheder, sine mange gavlmalerier og Street Art Brande. Der er mange muligheder for netværk i byens sportsforeninger, på biblioteket eller på Musikskolen – her handler det bare om at vælge efter interesse. Der er flere stisystemer i området, så der er ingen undskyldning for ikke at opleve naturen til fods eller på cykel.

    Kommunale tilbud

    I Brande finder du to kommunale skoler med tilhørende SFO’er, flere børnehaver, en integreret institution og gode dagplejere. Byens unge tager til Ikast for at gå på Ikast-Brande Gymnasium (STX, HF, EUX og IB), Herningsholm Erhvervsgymnasium eller VIA Pædagoguddannelsen. Bustransport er gratis i hele kommunen, og bussen stopper lige foran skoletilbuddene i Ikast.

    Indkøbsmuligheder i Brande

    Der er gode indkøbsmuligheder i Brande med både specialbutikker og forskellige dagligvareforretninger.

    Hvor findes hvad?

    Når du klikker på en farvet prik på kortet, kommer en infoboks op, hvor du kan læse mere.