Skærlund

Skærlund er et mindre lokalsamfund beliggende cirka 8 kilometer sydvest for Brande og nær Uhre og Blåhøj. Der er cirka 170 beboere i Skærlund Sogn. I Skærlund er mottoet ”Der er stilhed, når man trænger til det, og selskab, når det er det man mangler”.

Indhold

    Forrige Næste

    Smuk natur omkring Skærlund

    Naturen omkring Skærlund er dejlig med området omkring Karstoft Å, hedearealerne og ”Den skæve bane”. Det er en gammel nedlagt jernbane, som er blevet lavet om til en natursti, og beboerne bruger flittigt banen til cykelture, løb og vandring.

    Gratis kollektiv transport

    Den gratis bus kører til både Uhre, Blåhøj og Brande, hvor børnene går i skole, og hvor der er god mulighed for at deltage i foreningslivet. Det er også her, borgerne i Skærlund foretager deres indkøb.

    Læs mere om aktiviteter i forsamlingshuset og kirken og et imødekommende samfund

    Aktiviteter i kirken og forsamlingshuset

    Landsbykirken pryder landskabet og er ret unik med sin korsform, klokkestabel og udsmykningen med glasmosaikruder. Kirken bruges i samarbejde med forsamlingshuset til diverse arrangementer, som der altid er god opbakning til.

    Forsamlingshuset i Skærlund blev istandsat i 2010. Her deltager beboerne aktivt i de forskellige arrangementer, der finder sted over året. Der er god tilslutning til høstfesten og dilettant, og der er også forskellige kulturelle begivenheder. Beboerne i Skærlund ved godt, at intet kommer af sig selv, og derfor arbejder de alle på et godt socialt miljø. Sammenholdet i lokalsamfundet er rigtig godt.

    Velkommen til

    Som tilflytter i Skærlund er der gode muligheder for at blive en del af et mindre og imødekommende samfund, hvor man vil hinanden det bedste. Beboerne i Skærlund deler værdierne sammenhold, fællesskab, og der er god plads og en dejlig natur i området.

    Hvor findes hvad?

    Når du klikker på en farvet prik på kortet, kommer en infoboks op, hvor du kan læse mere.