Gå til hovedindhold

Borgerservice

Her kan du læse om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du skriver til Arbejdsmarkedsafdelingen og Borgerservice.

02. nov. 2022
Knyttet hænder der samles i midten

Ikast-Brande Kommune er dataansvarlig for behandling af de personoplysninger, du har sendt til Arbejdsmarkedsafdelingen og Borgerservice. 

Vores kontaktoplysninger er:

Mail:Borgerservice@ikast-brande.dk

Kontaktoplysninger på de enkelte afdelinger under Arbejdsmarkedsafdelingen og Borgerservice ser du her: https://www.ikast-brande.dk/om-kommunen/organisationen/kommunens-organisering

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.

Databeskyttelsesrådgiveren har følgende kontaktoplysninger:

Databeskyttelsesrådgiver (DPO)
René Märcher Schmidt
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast

E-mail: dbr@ikast-brande.dk 

 

Se mere om Ikast-Brande Kommunes databeskyttelsesrådgiver her: https://www.ikast-brande.dk/omkommunen/fakta/databeskyttelse

Vi behandler dine personoplysninger for at sikre den nødvendige oplysning af din sag inden vi træffer en afgørelse.

  • Behandlingen af dine almindelige personoplysninger er baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e om offentlig myndighedsudøvelse. Behandlingen kan også baserer sig på et samtykke fra dig, jf. litra a.
    • Eksempler på almindelige personoplysninger: økonomi, gæld, familieforhold, bolig, stamoplysninger, navn, adresse, fødselsdato, væsentlige sociale problemer, andre rent private forhold
  • Behandlingen af dine følsomme personoplysninger er baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f om fastlæggelse eller behandling af retskrav. Behandlingen kan også baserer sig på et udtrykkeligt samtykke fra dig, jf. litra a.
    • Eksempler på følsomme personoplysninger: race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, helbredsoplysninger, fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering
  • Hvis din sag kræver behandling af oplysninger om strafbare forhold er vores behandling baseret på databeskyttelseslovens § 8, stk. 1 og stk. 2, nr. 3.
  • Behandling af oplysninger om personnummer sker med henblik på entydig identifikation, jf.
    databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.

Oplysninger om dig i Ikast-Brande Kommunes elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem vil blive overført til opbevaring i Rigsarkivet efter reglerne i arkivlovgivningen efter afslutning af den journalperiode, hvori sagen er afsluttet.

Datatilsynet vil i en periode efter afslutningen af den journalperiode, hvori sagen er afsluttet og overført til opbevaring i Rigsarkivet, jf. ovenfor, fortsat have adgang til at søge oplysningerne frem i en historisk udgave af journalperioden i systemet.  Den historiske udgave af journalperioden slettes senest 10 år efter afslutning af den journalperiode, hvori sagen er afsluttet.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til Ikast-Brande Kommunes behandling af oplysninger om dig.  

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os.

 

  • Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
    Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger. 
  • Ret til berigtigelse (rettelse)
    Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. 
  • Ret til sletning
    I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer. 
  • Ret til begrænsning af behandling
    Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser. 
  • Ret til indsigelse
    Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder:

https://www.datatilsynet.dk/media/6893/registreredes-rettigheder.pdf

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, Ikast-Brande Kommune behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.