Gå til hovedindhold

Kandidatuddannelse

Her kan du finde information om tilbud om uddannelse af de kandidater, der stiller op til byrådsvalget den 16. november 2021

  • Læs op

Indhold

    Over tre aftener vil kommunens fire direktører introducere deltagerne til kommunens virksomhed inden for forskellige emner og områder. Formålet er at klæde kandidaterne godt på, så de kan bevæge sig på mere sikker grund, når de skal ud at føre valgkamp.

    Målgruppen er først og fremmest nye kandidater, men de mere erfarne kandidater er også velkomne. På hvert modul er der – ud over gennemgangen af forskellige emner – også plads til en dialog, ligesom der er tid til at drøfte tendenser og udfordringer. Hvert modul suppleres med en række faktaark om emnerne.

    Faktaark kan findes her på hjemmesiden fra og med mandag den 30. august 2021. Dias for de enkelte aftener kan findes samme sted senest dagen før uddannelsesaftenen.

    Møderne afholdes fra kl. 17.00 – 20.30 på følgende datoer og steder:

    DatoStedHovedemner
    Onsdag den 1. september 2021Hotel Medi
    Rådhusstrædet 8
    7430 Ikast
    • Introduktion til kandidatuddannelse
    • Byrådets arbejde
    • Økonomi
    • Overordnet organisering/organisationsdiagram
    Onsdag den 15. september 2021Hotel Dalgas
    Storegade 2
    7330 Brande
    • Teknik
    • Erhverv
    • Børne- og Undervisningsområdet
    • Kultur- og Fritidsområdet
    Onsdag den 29. september 2021Ejstrupholm Hotel
    Søndergade 25
    7361 Ejstrupholm
    • Sundhed
    • Ældre
    • Psykiatri- og Handicap
    • Beskæftigelse og Borgerservice
    • Afslutning

    Der gælder helt særlige spilleregler for forløbet, idet det er vigtigt for os at skabe et åbent og fortroligt rum med plads til kandidaternes spørgsmål og kommentarer undervejs. Spillereglerne er, at det, der bliver sagt på uddannelsen, ikke må bruges af politiske modstandere i den efterfølgende valgkamp.

    Pressen er inviteret til at deltage i tidsrummet kl. 17.00 - 20.30 den 1. september og fra kl. 20.15 de øvrige aftener. Her får de mulighed for at overvære en del af uddannelsen og efterfølgende tale med kandidaterne.

    Af hensyn til forplejning m.v. er der tilmelding til uddannelsen. Du tilmelder dig modulerne enkeltvis. Det er således op til dig, hvor mange moduler, du ønsker at deltage i. Der har været sidste tilmeldingsfrist.

    Derudover har de enkelte kandidatlister mulighed for at booke en af kommunens direktører til at holde oplæg i forskellige sammenhænge. Hvis oplægget holdes for et enkelt parti eller liste, vil materialet, der danner grundlag for oplægget, blive udsendt til øvrige partier og lister.