Gå til hovedindhold

Botilbuddet

Bellisbo er et permanent botilbud efter Servicelovens §108. Det er din bopælskommune der skal bevilge dig en plads hos os.

Botilbuddet:

Botilbuddet på Bellisbo & Belisparken består af 20 lejligheder placeret i 4 huse.

I hvert hus er der fælles stue, køkken og terrasse, som borgerne kan bruge efter ønske og behov.

De enkelte lejligheder er ca. 60 m2 store og har eget badeværelse samt egen terrasse. Lejlighederne er borgernes private lejemål, hvor de hver især sætter deres personlige præg afhængig af deres ønsker, behov og individuelle, kulturelle baggrund.

Borgerne på Bellisbo skal opleve et hjems funktion, rettigheder og værdier på trods af støttebehov fra fagpersoner. Uanset hjælpebehov er medarbejderne "gæster" i borgerens hjem og skal arbejde i forhold til dette.

Lejlighederne er både borgernes private hjem, men er samtidig medarbejdernes arbejdsplads. Det vil sige at vi i videst muligt omfang tager hensyn til borgernes behov, samtidig med, at vi tager højde for medarbejdernes arbejdsmiljø

Ugerytme:

Mandag til fredag tilbringer borgerne en del af dagen i deres aktivitets- eller dagsbeskæftigelsestilbud. Borgerne hentes og bringes i busser. Hverdagene præges derfor af en nogenlunde fast rutine. De borgere som ikke er visiteret et aktivitets- eller beskæftigelsestilbud er tilknyttet Bellisbos Klub nystartede klub.

Dagligdagen i klubben tilrettelægges afhængig af de enkelte borgere.

I weekenderne planlægges aktiviteter i husene, på tværs af husene eller fx en fællestur for en mindre gruppe ud af huset. Borgerne kan komme med forslag til aktiviteter og ture ud af huset på de jævnlige beboermøder.

Hjemmedage:

En gang om måneden tilbydes borgerne en hjemmedag hvor de bliver hjemme på Bellisbo, sammen med et personale, i stedet for at tage på deres aktivitets- eller beskæftigelsestilbud. Hjemmedagene bruges forskelligt, men kan bl.a. bruges på rengøring, lægebesøg, indkøb, frisør, arbejde med et delmål osv. En hjemmedag er en dag, hvor borgerne arbejder hjemme, med relevant emner/opgaver.

Arrangementer:

For at sikre, at både borgere og medarbejdere på både Marienlund og Bellisbo har kendskab til hinanden, så arbejder vi med at planlægge og afholde fester / arrangementer på tværs. Som eksempel kan give diskofest og den årlige sommerferietur

Der er fokus på at skabe, og fastholde traditioner, som vil være tilbagevendende, herunder kan nævnes bagagerumsmarked, julehygge mv. Borgerne sætter stor pris på dette.