Mål og værdier
"Plante smil og plante solskin" Det er det vi er her for! Kerneopgaven på Garland er, at vi flytter mennesker.
På Garland betragtes og omtales brugerne som medarbejdere.
Arbejdsopgaverne tilpasses den enkelte medarbejder, så vedkommende kan magte dem og få succesoplevelser med hjem.
Den enkelte styrkes i "det han/hun kan", og der er et trygt og positivt arbejdsmiljø med tid og hensyn til den enkelte. At løse en arbejdsopgave alene eller sammen med andre, er med til at give indhold i hverdagen for medarbejderne.
Medarbejderne på Garland er nært knyttet til det faglige arbejde i forbindelse med driften af Garland. Individuelle tilbud og krav er tilpasset den enkeltes ressourcer og ønsker.
Der arbejdes ud fra principper om åbenhed og rummelighed, med en grundindstilling om, at medarbejderne skal have en mulighed for at vise, hvad de kan.
Medarbejderne betragter sig selv som gartneriarbejdere/servicemedarbejdere og en væsentlig del af virksomheden.