Studerende på STU Ikast-Brande
Nytig viden for studerende
For besøg:
Den studerende vil på for besøget blive præsenteret for elever og personale i huset. Der afholdes et møde med praktikvejleder, hvor arbejdsplan samt relevant materiale udleveres. Dagen vil ofte være fra kl. 8.15 til 14.00.
Under praktikken:
Den studerende vil under praktikken blive introduceret til neuropædagogik, KRAP og andre relevante pædagogiske redskaber og teorier.
Den studerende vil i det daglige samarbejde med forskellige kolleger. Her forventes det at man er forberedt, feedbacker og aktiv deltagelse ift. undervisningen af eleverne på STU.
Den studerende vil på personalemøder, teammøder, morgenmøder og i vejledningstimer have mulighed for at målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis og få viden om effekten af de forskellige pædagogiske metoder.
Den studerende har mulighed for at deltage aktivt i det daglige pædagogiske og praktiske arbejde samt selvstændigt/i samarbejde med personale planlægge, arrangere og udføre en aktiviteter.
Der vil være mulighed for at planlægge, evaluere, opsamle, undre sig og reflektere over egen og kollegers praksis på morgenmøder, personalemøder, teammøder, i dagligdagen og i vejledningstimer.
På STU er der afsat tid til forberedelse, hvor der mulighed for, at den studerende kan dokumentere og evaluere egen deltagelse i den pædagogisk praksis. Der er også mulighed for at reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser både i vejledningstimer, på personalemøder og i det daglig med vejleder og kolleger.
Læringsmulighederne for studerende på STU i forhold til målgruppen:
- Deltagelse i dagligdagen på STU
- Deltagelse i pædagogiske arbejdsprocesser
- Mulighed for refleksion igennem vejledning, undervisning og tid til fordybelse i egne læreprocesser
- Studerende vil have mulighed for at implementere egen læring i det daglige pædagogiske arbejde.
Studerende kan under praktikken stifte bekendtskab med begreber som eksempelvis:
- Skabe og vedligeholde relationer – både mellem elever og personale og eleverne imellem.
- Inklusion og eksklusion.
- Livskvalitet
- Udvikling.
- Anerkendelse.
- Hjælpemidler til kommunikation/dialog: Eksempelvis Tegn til tale og piktogrammer.
- Konflikthåndtering.
- Magtpositioner.
- Rollemodeller.
- Selv- og medbestemmelse.
- Velfærdsteknologi.
Vejledning:
Den studerendes læringsudbytte evalueres løbende, så den studerende og vejleder har for øje, hvor langt den studerende er i forhold til målene for praktikken.
- a) Der er vejledning ca. 1 gang pr. uge. Der er en primær-vejleder og derudover min. En vejledning med leder, en vedr. specifikke pædagogiske tilgange ved sekundær vejleder.
- b) Den studerende får mulighed for at deltage i fællesundervisning på tværs
- c) Der forventes, at den studerende til hver vejledning, sender en dagsorden for vejledningen, samt medsender relevant viden i forhold til arbejdsportfolie, det kan evt. være episoder fra logbogsdelen.
Tidligere studerende og nuværende ansat Louise siger:
”Jeg er meget glad for at arbejde på STU Ikast-Brande, som jeg har været en del af siden jeg startede som pædagogstuderende i december 2017 til nu at være fastansat pædagog. På STU Ikast-brande er hverdagen fyldt med mange spændende opgaver, fokus på udvikling og så er man en del af, at skabe de bedste muligheder for et selvstændigt voksenliv for den enkelte unge.”
Nuværende studerende Niclas siger:
"Som pædagogstuderende på STU kan jeg godt lide at, man både bliver en del af undervisningen og en del af klubtiden når skoletiden er forbi. Man kommer til at følge flere forskellige klasser og man er med i et bredt udvalg af forskellige fag. Så jeg syntes det er spændende, at man er en del af alle elevernes hverdag og at man kommer til at møde dem i masser af forskellige sammenhænge."