Formålet med vores uddannelse
Mestre eget liv - Udvikle personlige, sociale og faglige kompetencer - Sammenhæng mellem ungdomsliv og voksenliv
STU er en 3 årig ungdomsuddannelse, som henvender sig til dig, der ikke kan gennemføre andre ungdomsuddannelser.
På STU Ikast-Brande sigter vi mod at gøre dig parat til et selvstændigt voksenliv i det nære lokalsamfund i Ikast-Brande kommune.
På STU Ikast-Brande arbejder vi ud fra et anerkende og positivt menneskesyn.
Uddannelsen er rettet mod beskæftigelse, bolig og fritid med fokus på relations værdierne.
Du kommer ”i lære som voksen".
Ungdomsuddannelsen indeholder både undervisning og praktiske aktiviteter samt mulighed for flere forskellige praktikforløb.
STU Ikast-Brande er en mindre skole med små klasser på ca. 8-10 elever, hvor der er fokus på samarbejde, gensidig respekt og på lige netop dig.
Målet med vores ungdomsuddannelse er, at du som ungt menneske lærer at mestre dit eget liv bedst muligt. Du kommer til at have fokus på at udvikle dine personlige, sociale og faglige kompetencer, så du får redskaber til at deltage så selvstændigt og aktivt i voksenlivet som muligt og evt. forberede dig til videre uddannelse eller beskæftigelse.
Vi tror på at alle gør deres bedste, med de kompetencer og muligheder den enkelte unge har.
Vi mener at samarbejde med den unge og forældre er vigtig, samt at den unge har høj grad af indflydelse på skoledagen og beslutninger, der vedrører den unges liv.
Det er vigtig at du som ungt menneske, får skabt sammenhæng mellem ungdomslivet og voksenlivet så det giver mening.
På STU arbejder vi i undervisningen med syv temaer i løbet af skoleåret: Identitet, sundhed og hygiejne, socialisering, arbejdsmarkedsforståelse, det offentlige rum, medborgerskab og fremtiden.
Derudover har du fag som dansk, matematik, engelsk, kreativ, naturfag, madlavning, ADL-træning og erhvervsrettet undervisning, som vi kalder ”KlarParatPraktik”.
På skolen har vi et IT/gamerrum, hvor du kan spille i pauserne eller efter skoletid som en del af eftermiddagsaktiviteterne.
Vi har også et motionsrum med forskellige træningsmaskiner, som kan benyttes som en del af undervisningen eller i eftermiddagsaktiviteterne.
Vi har en gymnastiksal hvor der er mulighed for at spille hockey, stikbold, danse, dyrke yoga/mindfulness mv.
Under uddannelsen har du én kontaktperson. I har løbende samtaler, hvor I taler om undervisningen, praktikker og dine personlige uddannelsesmål.
Uddannelsen består både af skole og praktik. Og er individuel tilrettet så den passer til dig og dine behov.
På STU Ikast-Brande, benytter vi os gerne af gæstelærer og tager på turer ud af huset på forskellige virksomhedsbesøg og kulturelle oplevelse.