Louise, 17 år
EUX elev og i gang med sidste del af sin uddannelse.
Jeg startede EUX-uddannelsen som 17-årig, er nu 21 år og snart færdig. På EUX uddanner jeg mig til social- og sundhedsassistent samtidig med, at jeg tager en studentereksamen.
Jeg søgte ind på EUX, fordi jeg vidste, at jeg gerne vil arbejde med mennesker. Jeg hørte i folkeskolen om denne uddannelse, som åbner op for mange muligheder. Den store grundviden, jeg får i løbet af uddannelsen, gør mig meget bedre klædt på til at læse videre, uanset om det bliver en uddannelse som sygeplejerske, fysioterapeut, jordemoder eller andet. Hvis jeg læser videre til sygeplejerske, kan jeg desuden få merit på grund af min assistentuddannelse.
Jeg har fået elevløn under hele uddannelsen, som jo er mere end det dobbelte af, hvad mine jævnaldrende får i SU, så det har også givet mig rigtig gode muligheder for at have et godt ungdomsliv ved siden af min uddannelse.
Jeg er ordblind, men er blevet godt hjulpet af SPS-timer og IT-rygsæk. Ud af de 16 studerende i min klasse er vi 10, der er ordblinde.
Mit ønske er at inspirere andre unge med vanskeligheder til at søge ind på en uddannelse som denne. At få både en studentereksamen og en erhvervsmæssig uddannelse på samme tid lukker rigtig mange døre op. Det er dog også vigtigt at sige, at det er en krævende uddannelse.
Når jeg er færdig til februar, er det min plan at melde mig ind i et vikarbureau og derudover undersøge muligheden for at blive sendt ud for at hjælpe børn i ulande, hvor sundheden ikke er på samme niveau som her.
Mit ønske er at inspirere andre unge med vanskeligheder til at søge ind på en uddannelse som denne.