Gå til hovedindhold

Samarbejde mellem skoleafdelingen og Vej og Park

Her kan du læse mere om hvordan skoleafdelingen og Vej og Park samarbejder om sikre skoleveje.

Indhold

    Sikring af skoleveje i Ikast-Brande Kommune handler ikke kun om fysiske ombygninger på vejnettet, som f.eks. etablering af nye cykelstier og fartdæmpende foranstaltninger. Det handler i lige så høj grad om trafikantadfærd hos både cyklister, fodgængere, bilister, osv. 

    Arbejdet med trafikantadfærd omkring kommunens skoler foregår i et samarbejde mellem skoleafdelingen og Vej og Park. I de kommende år vil skoleafdelingen og Vej og Park arbejde med nedenstående indsatsområder:

    • Afholdelse af netværksmøde med færdselskontaktlærere og politiet
    • Drøftelse af trafiksikkerhed omkring skolerne og færdselsundervisningen med politiet 
    • Indgå i dialog med kommunens skoler om gennemførsel af den obligatoriske færdselsundervisning på alle klassetrin
    • Deltagelse i trafiksikkerhedskampagner, f.eks. omkring skolestart
    • Understøtte skolepatruljernes arbejde ved at deltage i kampagnen "Den sureste uge", som hylder skolepatruljernes arbejde
    • Opfordre skolerne til at arbejde med en trafikpolitik for den enkelte skole
    • Indarbejde færdselsundervisning som et indsatsområde i kommunens trafikplan
    • Udarbejde inspirationsmateriale til skolerne, så eleverne kan udvikle lokale løsninger til, at få flere elever til at cykle i skole

    Ovenstående indsatsområder er bl.a. udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra Rådet for Sikker Trafik.