Gå til hovedindhold

Bording Skole

Bording Skole er beliggende på Solsortevej i Bording. Skolen har 444 elever fra 0. klasse til og med 9. klasse.

Indhold

    På kortet herunder ses de skoleruter Ikast-Brande Kommune anbefaler, at eleverne på Bording Skole benytter til og fra skole. Ikast-Brande Kommune vi arbejde for, at de anbefalede skoleruter indrettes, så eleverne kan færdes sikkert og trygt på deres vej til og fra skole.

    Til Bording Skole anbefaler Ikast-Brande Kommune, at eleverne benytter følgende veje og stier til og fra skole:

    • Solsortevej
    • Svalegangen (den nordlige del)
    • Borgergade
    • Jens Christensens Plads
    • Vestervang
    • Stien mellem Bording Hallen og Vestervang

    De anbefalede skoleruter er udpeget på baggrund af bl.a. afstand til skole, sikre krydsninger og mulighed for at benytte cykelstier/cykelbaner.

    Eleverne på Bording Skole har svaret på en række spørgsmål om, hvordan de kommer til og fra skole på en typisk dag om sommeren og om vinteren. Disse besvarelser kan ses i figurerne herunder, hvor de ligeledes er sammenholdt med de samlede besvarelser for hele kommunen.

    Transportmiddel - Sommer

    I 0. - 3. klasse har 28% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om sommeren, 13% går, 6% kører med bus/tog og 53% bliver kørt i bil.

    I 4. - 6. klasse har 45% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om sommeren, 20% går, 13% kører med bus/tog og 22% bliver kørt i bil.

    I 7. - 9. klasse har 25% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om sommeren, 18% kører scooter eller el-løbehjul, 32% går, 12% kører med bus/tog og 13% bliver kørt i bil.

    Samlet set har 32% af eleverne på Bording Skole svaret, at de cykler til og fra skole om sommeren, 6% kører scooter eller el-løbehjul, 22% går, 10% kører med bus/tog og 30% bliver kørt i bil.


    Transportmiddel sommer - Besvarelser fra Bording Skole

     

    Transportmiddel vinter 

    I 0. - 3. klasse har 7% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om vinteren, 16% går, 5% kører med bus/tog og 73% bliver kørt i bil.

    I 4. - 6. klasse har 16% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om vinteren, 25% går, 13% kører med bus/tog og 45% bliver kørt i bil.

    I 7. - 9. klasse har 13% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om vinteren, 14% kører scooter eller el-løbehjul, 38% går, 14% kører med bus/tog og 22% bliver kørt i bil.

    Samlet set har 12% af eleverne på Bording Skole svaret, at de cykler til og fra skole om vinteren, 5% kører scooter eller el-løbehjul, 26% går, 10% kører med bus/tog og 48% bliver kørt i bil.


    Transportmiddel vinter - Besvarelser fra Bording Skole

     

    Sammenligning med hele kommunen

    I tabellen herunder er transportvanerne for Bording Skole opsummeret og sammenlignet med gennemsnittet for alle skoler i kommunen.


    Transportmiddel - Sammenligning mellem Bording Skole og hele kommunen

    I ovenstående tabel viser det, at for eleverne i 0. - 3. klasse, der følger de elever, som cykler om sommeren gennemsnittet for hele kommunen, mens dem der cykler om vinteren ligger under gennemsnittet. En større del af eleverne på Bording Skole bliver kørt i bil, og de ligger her over gennemsnittet. De elever der kører bus/tog følger gennemsnittet. Dem der vælger at gå til og fra skole, udgøre en lidt mindre andel, end gennemsnittet om sommeren, mens de om vinteren ligger tæt på gennemsnittet for hele kommunen. 

    I 4. - 6. klasse er der en væsentlig lavere andel af eleverne, der cykler til og fra skole end gennemsnittet, og en større andel, der bliver kørt i bil. De elever der transporteres på anden vis, ligger tæt på gennemsnittet for hele kommunen. 

    Ser man på eleverne i 7. - 9. klasse, så cykler her også væsentlig færre elever til og fra skole end gennemsnittet for hele kommunen. Til gengæld vælger flere i disse årgange, at gå, eller benytte scooter, eller el-løbehjul, end gennemsnittet for hele kommunen. Dem der vælger at tage bus/tog følger gennemsnittet, og dem der bliver kørt i bil, ligger over gennemsnittet om sommer, men følger gennemsnittet om vinteren. 

    Ses der på hele Bording Skole samlet, er der en betydelig lavere andel af eleverne, der cykler til og fra skole end gennemsnittet, og en større andel, der går eller bliver kørt i bil. Dem der vælger at transportere sig i bus/tog, scooter eller el-løbehjul ligger på niveau med gennemsnittet for hele kommunen. 

     

    Eleverne på Bording Skole har svaret på en række spørgsmål om deres brug af lys, hjelm og refleksvest. Disse besvarelser kan ses i figurerne herunder, hvor de ligeledes er sammenholdt med besvarelserne for hele kommunen.

     

    Lys

    I 0. - 3. klasse har 88% af eleverne svaret, at de bruger lys på cyklen, når det er mørkt. I 4. - 6. klasse er det 87%, og i 7. - 9. klasse er det 87% af eleverne, der har svaret, at de bruger lys på cyklen/scooteren/el-løbehjulet, når det er mørkt.

    Samlet set har 87% af eleverne på Bording Skole svaret, at de bruger lys på cyklen/scooteren/el-løbehjulet, når det er mørkt.


    Brug af lys - Besvarelser fra Bording Skole

     

    Hjelm

    I 0. - 3. klasse har 99% af eleverne svaret, at de bruger cykelhjelm. I 4. - 6. klasse er det 94%, og i 7. - 9. klasse er det 70% af eleverne der har svaret, at de bruger hjelm. 

    Samlet set har 87% af eleverne på Bording Skole svaret, at de bruger hjelm, når de kører på cykel/scooter/el-løbehjul.


    Brug af hjelm - Besvarelser fra Bording Skole

     

    Refleksvest

    I 0. - 3. klasse har 19% af eleverne svaret, at de bruger refleksvest. I 4. - 6. klasse er det 21%, og i 7. - 9. klasse er det 10%, der har svaret, at de bruger refleksvest.

    Samlet set har 16% af eleverne på Bording Skole svaret, at de bruger refleksvest.


    Brug af refleksvest - Besvarelser fra Bording Skole

     

    Sammenligning med hele kommunen

    I tabellen herunder er brugen af sikkerhedsudstyr for elever på Bording Skole opsummeret og sammenlignet med hele kommunen.


    Sikkerhedsudstyr - Sammenligning mellem Bording Skole og hele kommunen

    Af ovenstående tabel ses det, at andelen af elever på Bording Skole, der bruger lys og hjelm ligger tæt på gennemsnittet for hele kommunen, på alle alderstrin. Udsvinget ligger på max +/- 3%. 

    Andelen af elever i alle klassetrin på Bording Skole, der bruger refleksvest, ligger også tæt på gennemsnittet for hele kommunen, med et udsving på max +/- 3%.

    Ses der på hele Bording Skole samlet, er der 2% mindre end gennemsnittet for hele kommunen, der benytter lys, hjelm og refleksvest. 

    Vej og Park har i efteråret 2025 afholdt møde med repræsentanter fra Bording Skole, hvor de trafikale forhold omkring skolen blev drøftet. Efterfølgende har Vej og Park udarbejdet løsningsforslag til de problemstillinger, der blev omtalt på mødet eller som er observeret i forbindelse med droneoptagelserne.

    I nedenstående tabel er lokaliteter, problemstillinger og løsningsforslag nærmere beskrevet. 

    Lokalitet Problemstilling Løsningsforslag

    Sportsvej/Solsortevej

    Mange elever kommer fra den nordlige del af Sportsvej og skal krydse vejen ved Solsortevej. Da der på Solsortevej kun er fortov i sydsiden af vejen, betyder det, at mange elever krydser diagonalt over krydset. Hvis der var et fodgængerfelt på tværs af Sportsvej ville det være nemmere for skolen at guide eleverne til hvordan de skal krydse Sportsvej. Hvis der kommer et fodgængerfelt på Sportsvej vil skolen sørge for at få en ekstra skolepatrulje til at stå på stedet. Hævet flade og fodgængerovergang

    Svalegangen

    Der holder ofte parkerede biler på nordsiden af Svalegangen, selvom der er ledige parkeringspladser. Det er med til at skabe farlige og utrygge situationer når der samtidig er biler, som bakker ud fra parkeringsbåsene. Det er et ønske, at der etableret et kys-og-kør område ved brandvejen. Her er et fliseareal mellem brandvejen og parkeringsbåsene, som eventuelt kan tages i brug. Det skal dog sikres at det er løsning, hvor der ikke ledes mere trafik til krydset Svalegangen/Borgergade, da det er her den primære strøm af cyklister færdes. 

    Standsningsforbud i nordsiden.

    Det skal undersøges nærmere om der er tilstrækkeligt plads til et område til kys og kør, og hvilken betydning det vil have for afvikling af trafikken.  

    Borgergade

     

    Eleverne har svært ved at finde ud af hvordan de skal placere sig på stien langs Borgergade. Stien er en dobbeltrettet fællessti, og der er ingen afmærkning på stien. Det medfører mange spørgsmål i forbindelse med cyklistprøver og bemærkninger fra de øvrige trafikanter.  Opfordre skolen til at bruge strækningen til træning ifm. cyklistprøven og generelt i færdselsundervisningen.

    Trafikale forhold ved Bording Skole

    Ved Bording Skole blev der foretaget droneoptagelser i 2018. Der er derfor ikke foretaget nye optagelser i 2025. Konklusionerne herunder er derfor foretaget på baggrund af droneoptagelserne fra 2018. 

    Den samlede skoleankomstanalyse for Bording Skole kan findes via linket i højre side, og er opsummeret herunder. 

    Hastighed

    Ud fra droneoptagelserne er der målt en gennemsnitshastighed på Borgergade foran skolen på 15-25 km/t. Ses der generelt på hastigheden, både vest og øst for skolen, ligger gennemsnitshastigheden under 30 km/t.
    På den nordlige del af Svalegangen ligger gennemsnitshastigheden lidt højere, omkring 30-40 km/t.


    Figur 1 - Registrerede gennemsnitshastigheder

    Antal trafikanter

    Der er registreret 26 fodgængere på Borgergade på vej til skole. Det samme antal er registreret på den nordlige del af Svalegangen.
    Optagelserne viser, at et større antal fodgængere bliver sat af på parkeringsarealet ved Svalegangen. Størstedelen af disse fodgængere benytter fortovet foran de parkerede biler, når de skal gå til eller fra skolen.

    Der er registreret 118 cyklister i området i optageperioden. 43 af cyklisterne kommer fra Borgergade og 31 kommer fra Solsortevej. Der er registreret 7 cyklister på den sydlige del af Svalegangen, hvoraf 4 cykler bag ved de parkerede biler, og 3 cykler på fortovet.

    Der er i alt registreret 126 motorkøretøjer i området i optageperioden, hvoraf 44 kører mod skolen på den sydlige del af Svalegangen. Der er registreret 34 ud- og indkørende bilister på parkeringsarealet på Svalegangen.

    Generel vurdering af trafikforholdene

    Generelt viser droneoptagelsen, at ankomstarealerne omkring skolen er gode. Der er dog fundet, at bilister og lette trafikanter har to konfliktpunkter i forbindelse med transporten til skolen. Det drejer sig om krydsningen af Borgergade ved den nordlige del af Svalegangen og afsætningslommen på Borgergade.

    Ved krydsningen af Borgergade ved den nordlige del af Svalegangen, kunne fodgængernes krydsning af Borgergade tydeliggøres, så fodgængerne krydser samme sted i stedet for flere steder på strækningen.
    Der er i perioden registreret 2 biler som benytter den "gamle" afsætningslomme på Borgergade. Det kan medføre farlige situationer, når de skal krydse den trafikerede fællessti.

    Fodgængernes krydsning foregår mere sporadisk ved de to markeringer på billedet herunder. Derudover viser analysen, at størstedelen af fodgængernes rute til skolen foregår foran de parkerede biler på fortovet på Svalegangen (syd).


    Figur 2 - Krydsning af Borgergade ved Svalegangen