Gå til hovedindhold

Hyldgårdsskolen

Hyldgårdsskolen er beliggende på Hyldgårds Allé i Ikast. Skolen har 583 elever fra 0. klasse til og med 9. klasse.

Indhold

    På kortet herunder ses de skoleruter Ikast-Brande Kommune anbefaler, at eleverne på Hyldgårdsskolen benytter til og fra skole. Ikast-Brande Kommune vi arbejde for, at de anbefalede skoleruter indrettes, så eleverne kan færdes sikkert og trygt på deres vej til og fra skole.

    Til Hyldgårdsskolen anbefaler Ikast-Brande Kommune, at eleverne benytter følgende veje og stier til og fra skole:

    • Annalyst
    • Tunnel under Thomas Poulsens Allé
    • Hyldgårds Allé
    • Tunnel under Hyldgårds Allé
    • Sti mellem H.C. Lumbyes Vej og Grundtvigsvej

    De anbefalede skoleruter er udpeget på baggrund af bl.a. afstand til skole, sikre krydsninger og mulighed for at benytte cykelstier/cykelbaner.

    Eleverne på Hyldgårdsskolen har svaret på en række spørgsmål om, hvordan de kommer til og fra skole på en typisk dag om sommeren og om vinteren. Disse besvarelser kan ses i figurerne herunder, hvor de ligeledes er sammenholdt med de samlede besvarelser for hele kommunen.

     

    Transportmiddel - Sommer

    I 0. - 3. klasse har 76% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om sommeren, 5% går, 0% kører i bus/tog og 19% bliver kørt i bil.

    I 4. - 6. klasse har 86% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om sommeren, 6% går, 0% kører i bus/tog og 7% bliver kørt i bil.

    I 7. - 9. klasse har 48% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om sommeren, 33% kører på scooter eller el-løbehjul, 10% går, 3% kører med bus/tog og 6% bliver kørt i bil.

    Samlet set har 73% af eleverne på Hyldgårdsskolen svaret, at de cykler til og fra skole om sommeren, 9% kører på scooter eller el-løbehjul, 7% går, 1% kører med bus/tog og 11% bliver kørt i bil.

    Transportmiddel sommer - Besvarelser fra Hyldgårdsskolen

     

    Transportmiddel - Vinter

    I 0. - 3. klasse har 40% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om vinteren, 8% går, 0% kører med bus/tog og 52% bliver kørt i bil.

    I 4. - 6. klasse har 50% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om vinteren, 2% kører på scooter eller el-løbehjul, 9% går, 0% kører med bus/tog og 39% bliver kørt i bil.

    I 7. - 9. klasse har 43% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om vinteren, 27% kører på scooter eller el-løbehjul, 10% går, 3% kører med bus/tog og 17% bliver kørt i bil.

    Samlet set har 45% af eleverne på Hyldgårdsskolen svaret, at de cykler til og fra skole om vinteren, 7% kører på scooter eller el-løbehjul, 9% går, 1% kører med bus/tog og 38% bliver kørt bil.

    Transportmiddel vinter - Besvarelser fra Hyldgårdsskolen 

     

    Sammenligning med hele kommunen

    I tabellen herunder er transportvanerne for Hyldgårdsskolen opsummeret og sammenlignet med gennemsnittet for alle skoler i kommunen.

    Transportmiddel - Sammenligning mellem Hyldgårdsskolen og hele kommunen

    I ovenstående tabel ses det, at alle klassetrin på Hyldgårdsskolen cykler til og fra skole, væsentlig mere end gennemsnittet, både sommer og vinter. Til gengæld vælger alle klassetrin, at gå betydelig mindre til og fra skole, hele året rundt, end gennemsnittet. Andelen af elever i 7. - 9. klasse der bruger scooter eller el-løbehjul til og fra skole hele året, ligger betydelig højere end gennemsnittet for hele kommunen. Elever der tager bus/tog til og fra skole, ligge på alle klassetrin langt under gennemsnittet, hele året. I 0. - 3. klasse, særligt om sommeren, bliver nogen færre kørt til og fra skole i bil, end gennemsnittet. I 4. - 6. klasse bliver nogen færre end gennemsnit transporteret i bil til og fra skole om sommeren, mens de om vinteren ligger tæt på gennemsnittet. I 7. - 9. klasse bliver lidt under gennemsnittet kørt i bil til og fra skole, både sommer og vinter.  

    Samlet set i forhold til hele kommunen, ligger dem der cykler, kører scooter eller el-løbehjul på Hyldgårdsskolen langt over gennemsnittet for hele kommunen. Andelen der går, bliver kørt i bil, eller tager bussen//toget til og fra skole, ligger betydeligt under gennemsnittet for hele kommunen.  

    Eleverne på Hyldgårdsskolen har svaret på en række spørgsmål om deres brug af lys, hjelm og refleksvest. Disse besvarelser kan ses på figurerne herunder, hvor de ligeledes er sammenholdt med besvarelserne for hele kommunen.

     

    Lys

    I 0. - 3. klasse har 97% af eleverne svaret, at de bruger lys på cyklen, når det er mørkt. I 4. - 6. klasse er det 88%, og i 7. - 9. klasse er det 85% af eleverne, der har svaret, at de bruger lys på cyklen/scooteren/el-løbehjulet, når det er mørkt. 

    Samlet set har 90% af eleverne på Hyldgårdsskolen svaret, at de bruger lys på cyklen/scooteren/el-løbehjulet, når det er mørkt.

    Brug af lys - Besvarelser fra Hyldgårdsskolen

     

    Hjelm

    I 0. - 3. klasse har 99% af eleverne svaret, at de bruger cykelhjelm. I 4. - 6. klasse er det 96%, og i 7. - 9. klasse er det 85% af eleverne, der har svaret, at de bruger hjelm.

    Samlet set har 94% af eleverne på Hyldgårdsskolen svaret, at de bruger hjelm, når de kører på cykel/scooter/el-løbehjul.

    Brug af hjelm - Besvarelser fra Hyldgårdsskolen 

    Refleksvest

    I 0. - 3. klasse har 1% af eleverne svaret, at de bruger refleksvest, når de cykler. I 4. - 6. klasse er det 7%, og i 7. - 9. klasse er det 15%, der har svaret, at de bruger refleksvest.

    Samlet set har 7% af eleverne på Hyldgårdsskolen svaret, at de bruger refleksvest.

    Brug af refleksvest - Besvarelser fra Hyldgårdsskolen

     

    Sammenligning med hele kommunen

    I tabellen herunder er brugen af sikkerhedsudstyr for elever på Hyldgårdsskolen opsummeret og sammenlignet med hele kommunen. 

    Sikkerhedsudstyr - Sammenligning mellem Hyldgårdsskolen og hele kommunen

    Af ovenstående tabel ses det, at andelen af elever på Hyldgårdsskolen, der har svaret at de bruger lys på cyklen, ligger lidt højere end gennemsnittet for hele kommunen i 0. - 3. klasse. I 4. - 6. klasse er andelen, der har svaret de bruger lys på cyklen, det samme som gennemsnittet for hele kommunen. Kigger vi på 7. - 9. klasse ligger de lidt under gennemsnittet for hele kommunen. 

    Tabellen viser,  at andelen af elever, der bruger hjelm, falder jo ældre eleverne bliver, hvilket også er det generelle billede for hele kommunen. Dog er andelen af elever der bruger hjelm, på alle klassetrin på Hyldgårdsskolen, højere end gennemsnittet for hele kommunen.

    Andelen af elever på Hyldgårdsskolen, der bruger refleksvest, stiger jo ældre eleverne bliver, hvilket er modsat det generelle billede for hele kommunen. Dog ligger 0. - 3.. klasse, og 4. - 6. klasse betydelig under gennemsnittet. Mens 7. - 9. klasse ligger lidt over gennemsnittet for hele kommunen.

    Ses der på de samlede besvarelser for hele Hyldgårdsskolen, sammenlignet med gennemsnittet for hele kommunen, ligger brugen af lys, når det er mørkt tæt på gennemsnittet, lidt flere bruger hjelm, imens væsentlig færre bruger refleksvest. 

    Vej og Park har i efteråret 2025 afholdt møde med repræsentanter fra Hyldgårdsskolen, hvor de trafikale forhold omkring skolen blev drøftet. Efterfølgende har Vej og Park udarbejdet løsningsforslag til de problemstillinger, der blev omtalt på mødet eller som er observeret i forbindelse med droneoptagelserne. 

    I nedenstående tabel er lokaliteter, problemstillinger og løsningsforslag nærmere beskrevet. 

    Lokalitet Problemstilling Løsningsforslag

    Hyldgårds Allé

    Skolen oplever, at mange elever krydser Hyldgårds Allé i stedet for benytte tunnelen under vejen. Efter beplantningen på strækningen blev ændret for noget tid siden, blev der etableret et fliseareal igennem det grønne areal mellem cykelstien og kørebanen. Dette opfordrer lette trafikanter til krydse på dette sted.  Fjerne flisebelægning i overgang, så der ikke opfordres til at krydse på dette sted.

    Tunnel under Hyldgårds Allé

     

     

    Tunnelen er meget mørk og det er med til at virker meget utryg for cyklister og fodgængere. Tunnelen er også mørk i dagtimerne.  Bedre belysning i tunellen, som er tændt i hele døgnet

    Tunnel under Marienlunds Allé

    Tunnelen er meget mørk og det er med til at virker meget utryg for cyklister og fodgængere. Tunnelen er også mørk i dagtimerne.  Bedre belysning i tunellen, som er tændt i hele døgnet

    Parkeringsplads ved skolen mod vest

    Parkeringspladsen er ofte kaotisk om morgenen hvor forældre afleverer eleverne ved skolen og børnehaven på samme tidspunkt.
    Der er en buslomme, som ikke længere bliver brugt af bussen, selvom der stadig er skilt med busstoppested. Buslommen bliver i stedet brugt til af- og pålæsning.
    Parkeringspladsen er ensrettet, men dette er enten ikke tydeligt eller bliver ikke respekteret af alle trafikanter. 
    Skiltet med busstoppested fjernes og tydeliggøres for trafikanter, der kører ud fra buslommen, at parkeringspladsen er ensrettet. 

    Parkeringsplads ved skolen mod øst (ved hallen)

    Parkeringspladsen er ofte kaotisk om morgenen, og store strømme af fodgængere og cyklister mødes i et centralt punkt. Flere bruger arealerne uden for de afmærkede parkeringsbåse til af- og påsætning. Det er et stort ønske at der indrettes et egentligt kys-og-kør område på denne parkeringsplads.  Etablering af kys-og-kør område og ensretning af parkeringspladsen

    Thomas Poulsens Allé/Hyldgårds Allé/O. Vestergaard-Poulsens Allé

    Krydset er meget utrygt for cyklister og fodgængere, som skal krydse Thomas Poulsens Allé ved fodgængerfeltet. Der er meget trafik og høj hastighed igennem krydset. Der er tidligere sket uheld i krydset. 

    Signalregulering af krydset.

    Cyklister og fodgængere opfordres til at benytte tunellen under Thomas Poulsens Allé fra Annalyst til Hyldgårds Allé

    Stier adskilt med græsarealer

    Flere steder i Ikast omkring Hyldgårdsskolen er der etableret stier, som er adskilt med et græsareal i midten. Disse stier fungerer ikke ret godt, da de opleves som meget smalle, og det er svært at finde ud af hvor på stien man skal placere sig.  Ombygning af stierne så græsarealet i midten fjernes

    Adgang til skolen fra den østlige stiforbindelse

    Der er smutveje igennem trærækken, som kan blive blød og besværlig at bruge i vådt vejr. Beplantningen tilhører skolen, så skolen kan overveje at afspærre de trampede stier igennem beplantningsbæltet, hvis det skal forhindres at eleverne benytter disse.

    Trafikale forhold ved Hyldgårdsskolen

    For at give et billede af de trafikale forhold omkring Hyldgårdsskolen i Ikast, er der i efteråret 2025 foretaget droneoptagelser af ankomstarealerne omkring skolen. Droneoptagelserne er foretaget onsdag den 03.09.2025 kl. 7.30 - 8.15 af Artelia. Der er lavet optagelser af ankomst arealerne på den sydvestlige og sydøstlige parkeringsplads (ved hallen) på Hyldgårds Allé. 

    Den samlede skoleankomstanalyse for Hyldgårdsskolen i Ikast kan findes via linket i højre side, og er opsummeret herunder. 

    Køretøjer 

    På den sydvestlige og sydøstlige parkeringsplads på Hyldgårds Allé er der i alt registreret 157 bil der kører ind under besigtigelsen, hvor 60 % af bilerne benytter ankomstarealet vest for skolen. 

    På ankomstarealet vest for skolen fordeler afsætninger og parkeringer sig som vist på figur 1. Generelt forløber trafikken omkring afsætningsarealet meget glidende, og selvom den tidligere buslomme ind mod skolen flere gange op til ringetid fremstår fuld, blokeres lommen sjældent.

    Figur 1 - Overblik over antal køretøjer, der har afsat eller parkeret i de markerede felter under besigtigelsen.

    På ankomstarealet mod øst ved hallen er der i alt 64 biler, der er kørt ind på ankomstarealet under optagelsen, hvoraf enkelte bruger arealet til gennemkørsel mellem Hyldgårds Allé og det vestlige parkeringsareal. Der er alt 36 bilister, der afsætter elever på parkeringspladsen mod øst ved hallen, hvoraf over halvdelen af afsætningerne sker uden for de afmærkede parkeringsbåse eller i handicapbåsene. På billedet herunder ses hvor afsætningen foregår.

    Figur 2 - Alle afsætningerne uden for parkeringsbåsene markeret med røde cirkler.

    Cyklister

    Ved Hyldgårdsskolen er der et veludbygget stisystem omkring skolen. Ved besigtigelsens start er der talt i alt 17 cykler ved skolens cykelparkering, mens der efter ringetid er blevet talt 331 cykler. Det vil sige, at der i alt er kommet 314 cykler til skolen, mens der også er observeret flere forældre, der fulgte deres børn i skole på cykel eller afleverede deres børn på ladcykel. Cykelparkeringen på skolen bærer præg af, at cyklen er et foretrukket transportmiddel til skole - og der mangler generelt cykelstativer.  

    Der er i alt observeret over 200 cykler på området omkring ankomstarealerne, hvor cyklisternes ruter fremgår af figur 3. Der er observeret over 120 cyklister fra stien vest for skolen, mens der kommer omkring 80 cyklister fra stisystemet øst for skolen. Dertil kommer få cyklister direkte fra Hyldgårds Allé, hvilket medfører, at der er meget få cyklister på kørebanearealet, og dermed få konfliktpunkter mellem cyklister og køretøjer.

       

    Figur 3 - Til venstre overblik over cyklisternes ruter på den sydvestlige del af ankomstarealet. Til højre overblik over de mest brugte strækninger for cyklisterne på det sydøstlige ankomstareal. 

    Fodgængere

    Der er ikke observeret store fodgængerstrømme fra stisystemerne mod indgangene ved parkeringsarealet. Der er observeret 5 fodgængere fra Hyldgårds Allé, 7 fodgængere fra stisystemet vest for skolen og 15 fodgængere fra stisystemet mod øst. Der færdes dog stadig mange fodgængere ved parkeringspladsen, da der er registreret over 200 elever, forældre og ansatte, der skal mellem skolen og deres biler.

    Som det fremgår af fodgængernes ruter, på figur 4, krydser flere fodgængere ind over parkeringspladserne efter afsætning/parkering. Dette holdes minimalt på parkeringspladsen mod vest, da den er indrettet således, at de afsatte og elever er tættest muligt på indgangene, mens ruterne på den østlige parkeringsplads er mere rodet.

    Fodgængernes ruter fremgår af nedenstående figurer.

       

    Figur 4 Overblik over fodgængernes ruter. Vil venstre den vestlige del af ankomstarealet og til højre den den østlige del af ankomstarealet. Elever og forældre, der går mellem biler og skole, er også markeret.

    Opsummering af trafiktællinger

    På figuren herunder ses en opsummering af registrerede trafikanter i optageperioden fordelt på transportmidler.

    Der er i alt registreret omkring 30 fodgængere, 330 cyklister og 157 biler med ærinde ved skolen i tidsrummet fra cirka kl. 07:30-08:15.

    Figur 5 Opsummering af trafiktællinger fordelt på transportmidler i begge retninger.

    Observerede konflikter

    Der er ikke observeret situationer, der er direkte trafikfarlige, mens der dog er observeret enkelte lokaliteter, hvor der kan opstå uhensigtsmæssige situationer. Lokaliteterne er markerede på figur 6, og nummereret i tilfældig rækkefølge. Generelt er eleverne meget dygtige til at færdes i trafikken omkring skolen.

    Stisystemet er generelt meget hensigtsmæssigt, da de bløde trafikanter er adskilt fra køretøjerne. Her er der en undtagelse ved de elever, der fravælger stitunnellen, for i stedet for at krydse Hyldgårds Allé ved parkeringsområdet eller ved Edith Rodes Vej. Det er dog et fåtal af eleverne, der vælger denne rute, og det er derfor lykkes kommunen, skolen og forældrene at få eleverne til at vælge den mest trafiksikre vej.

    Figur 6 Skitsering af lokaliteter, der kan give anledning til uhensigtsmæssige situationer.

    1. Uklar funktion af lommen, da der er et busstoppested, skiltet handicapparkering og ingen afmærkning. I praksis bruges lommen til afsætning og bliver ikke brugt af busser.
      • Adfærden omkring lommen kan ensrettes ved at tydeliggøre, at det er et areal til kys og kør. Busstoppestedet fjernes, da det ikke er i brug, og handicapparkeringspladsen flyttes længere vestpå. Der optegnes afmærkning på arealet for at tydeliggøre over for bilisterne, hvor de må standse på begge sider af hellen. 
      • Kørselsretningen omkring midterøen skal tydeliggøres evt. ved opsætning af en tavle mere, som er synlig for de trafikanter, der kommer fra lommen.
    2. Store fodgænger- og cykelstrømme mødes i dette centrale punkt, hvor trafikken kommer fra fire retninger. Det findes uhensigtsmæssigt, at punktet belastes yderligere omkring ringetid af bakkende lastbiler og afsætninger.
      • Det anbefales at minde forældrene om, at de skal bruge parkeringsbåsene til afsætning, hvis de bruger denne del af parkeringsarealet, i stedet for at afsætte deres børn i handicapbåsene eller på kørebanearealet. 
      • Alternativt skal indretningen af det østlige ankomstareal tilpasses den observerede adfærd. Her er der mulighed for at nedlægge den nordligste række parkeringsbåse og etablere en afsætningslomme i stedet for. Der er restkapacitet på skolens øvrige parkeringspladser til at håndtere den reducerede mængde parkeringsbåse
      • Alternativt skal der indføres tidsbegrænset parkering i den nordligste række parkeringsbåse for at gøre mere plads til de biler, der afsætter elever. 
      • Der kan med fordel ændres på afmærkningen og optegnes dedikerede fodgængerruter, så eleverne ikke krydser på tværs af parkeringspladsen. 
    3. Stitunnellen fremstår mørk, mens nedfaldne blade m.m. kan gøre det glat og utrygt at bruge den i mørke og våde perioder. 
      • Frekvensen af vedligehold som fejning kan øges. Dertil kan der opsættes lys i vinterperioderne for at øge trygheden for fodgængere og cyklister.
    4. Adgang til skolen fra den østlige stiforbindelse kan blive besværlig at bruge i våde perioder. 
      • Smutveje igennem trærækken langs stien kan asfalteres eller udføres med fliser.