Gå til hovedindhold

Isenvad Skole

Isenvad Skole er beliggende på Bygaden i Isenvad. Skolen har 100 elever fra 0. klasse til og med 6. klasse.

Indhold

    På kortet herunder ses de skoleruter Ikast-Brande Kommune anbefaler, at eleverne på Isenvad Skole benytter til og fra skole. Ikast-Brande Kommune vi arbejde for, at de anbefalede skoleruter indrettes, så eleverne kan færdes sikkert og trygt på deres vej til og fra skole.

    Til Isenvad Skole anbefaler Ikast-Brande Kommune, at eleverne benytter følgende veje og stier til og fra skole:

    • Vester Isen Vej mellem indkørsel til Sentrum og Fonnesbækvej
    • Hanningvej
    • Rosenvænget
    • Bygaden
    • Skolevænget
    • Sti mellem Rosenvænget og Bygaden

    De anbefalede skoleruter er udpeget på baggrund af bl.a. afstand til skole, sikre krydsninger og mulighed for at benytte cykelstier/cykelbaner.

    Eleverne på Isenvad Skole har svaret på en række spørgsmål om, hvordan de kommer til og fra skole på en typisk dag om sommeren og om vinteren. Disse besvarelser kan ses i figurerne herunder, hvor de ligeledes er sammenholdt med de samlede besvarelser for hele kommunen.

    Transportmiddel - Sommer

    I 0. - 3. klasse har 44% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om sommeren, 12% går, 4% kører med bus/tog og 40% bliver kørt i bil.

    I 4. - 6. klasse har 61% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om sommeren, 5% kører scooter eller el-løbehjul,13% går, 3% kører med bus/tog og 18% bliver kørt i bil.

    Samlet set har 51% af eleverne på Isenvad Skole svaret, at de cykler til og fra skole om sommeren, 2% kører scooter eller el-løbehjul, 13% går, 3% kører med bus/tog og 31% bliver kørt i bil.

    Transportmiddel sommer - Besvarelser fra Isenvad Skole

    Transportmiddel vinter 

    I 0. - 3. klasse har 10% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om vinteren, 14% går, 6% kører med bus/tog og 70% bliver kørt i bil.

    I 4. - 6. klasse har 37% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om vinteren, 2% kører scooter eller el-løbehjul16% går, 8% kører med bus/tog og 37% bliver kørt i bil.

    Samlet set har 22% af eleverne på Isenvad Skole svaret, at de cykler til og fra skole om vinteren,15% går, 7% kører med bus/tog og 56% bliver kørt i bil.

    Transportmiddel vinter - Besvarelser fra Isenvad Skole

     

    Sammenligning med hele kommunen

    I tabellen herunder er transportvanerne for Isenvad Skole opsummeret og sammenlignet med gennemsnittet for alle skoler i kommunen.

    Transportmiddel - Sammenligning mellem Isenvad Skole og hele kommunen

    I ovenstående tabel viser det, at for eleverne i 0. - 3. klasse, er der betydelig flere elever, som cykler om sommeren end gennemsnittet for hele kommunen, mens dem der cykler om vinteren, ligger tæt gennemsnittet. En noget mindre del af eleverne på Isenvad Skole bliver kørt i bil, om sommeren, mens de om vinteren ligger tæt på gennemsnittet. De elever der kører bus/tog følger tæt gennemsnittet. Dem der vælger at gå til og fra skole, udgøre en lidt mindre andel, end gennemsnittet både om sommeren og om vinteren.  

    I 4. - 6. klasse er der en betydelig højere andel af eleverne, der cykler til og fra skole end gennemsnittet, både om sommeren og om vinteren. Til gengæld vælger nogen færre at gå om sommeren og om vinteren. De elever der bliver kørt i bil til og fra skole, ligger tæt på gennemsnittet for hele kommunen, hele året. Kigger vi på dem der tager scooter eller el-løbehjul til og fra skole, så ligger de 2-4% over gennemsnittet for hele kommunen, både om sommeren og om vinteren. De elever på Isenvad Skole der benytter sig af bus/tog ligger noget lavere end gennemsnittet om sommeren, og lidt lavere end gennemsnittet om vinteren. 

    Ses der på hele Isenvad Skole samlet, er der en betydelig større andel af eleverne, der cykler til og fra skole end gennemsnittet om sommeren, mens de om vinteren ligger tæt på gennemsnittet. De elever der vælger at gå, tage bus/tog eller kører scooteren eller el-løbehjul, ligger alle lidt under gennemsnittet for hele kommunen, både om sommeren og om vinteren. De elever der bliver kørt i bil til og fra skole, ligger lidt højere om sommeren. og noget højere om vinteren, end gennemsnittet for hele kommunen. 

     

    Eleverne på Isenvad Skole har svaret på en række spørgsmål om deres brug af lys, hjelm og refleksvest. Disse besvarelser kan ses i figurerne herunder, hvor de ligeledes er sammenholdt med besvarelserne for hele kommunen.

    Lys

    I 0. - 3. klasse har 96% af eleverne svaret, at de bruger lys på cyklen, når det er mørkt. I 4. - 6. klasse er det 92% af eleverne, der har svaret, at de bruger lys på cyklen/scooteren/el-løbehjulet, når det er mørkt.

    Samlet set har 93% af eleverne på Isenvad Skole svaret, at de bruger lys på cyklen/scooteren/el-løbehjulet, når det er mørkt.

    Brug af lys - Besvarelser fra Isenvad Skole

    Hjelm

    I 0. - 3. klasse har 100% af eleverne svaret, at de bruger cykelhjelm. I 4. - 6. klasse er det 97%, der har svaret, at de bruger hjelm.

    Samlet set har 98% af eleverne på Isenvad Skole svaret, at de bruger hjelm, når de kører på cykel/scooter/el-løbehjul.

    Brug af hjelm - Besvarelser fra Isenvad Skole

    Refleksvest

    I 0. - 3. klasse har 4% af eleverne svaret, at de bruger refleksvest. I 4. - 6. klasse er det 11% af eleverne, der har svaret, at de bruger refleksvest.

    Samlet set har 8% af eleverne på Isenvad skole svaret, at de bruger refleksvest.

    Brug af refleksvest - Besvarelser fra Isenvad Skole

    Sammenligning med hele kommunen

    I tabellen herunder er brugen af sikkerhedsudstyr for elever på Isenvad Skole opsummeret og sammenlignet med hele kommunen.

    Sikkerhedsudstyr - Sammenligning mellem Isenvad Skole og hele kommunen

    Af ovenstående tabel ses det, at andelen af elever på Isenvad Skole, der bruger lys er højere i 0. - 3. klasse og 4. - 6. klasse end gennemsnittet for hele kommunen.

    Andelen af elever i 0. - 3. klasse på Isenvad Skole, der bruger hjelm ligger højere end gennemsnittet for kommunen, da 100% har svaret, at de bruger hjelm. Ser man på 4. - 6. klasse ligger de også lidt over gennemsnittet. 

    Tabellen viser at 0. - 3. klasse ligger væsentlig under gennemsnittet for hele kommunen, når vi kigger på hvem der bruger refleksvest. 4. - 6. klasse ligger noget højere end de yngste, men stadig et stykke under under gennemsnittet. 

    Ses der på hele Isenvad Skole samlet, ligger de lidt over gennemsnittet for hele kommunen, ved brugen af lys, imens de ligger væsentlig over gennemsnittet når vi ser på andelen, der bruger hjelm. De elever der bruger refleksvest udgøre en noget mindre andel på Isenvad Skole, end gennemsnittet for hele kommunen. 

    Vej og Park har i efteråret 2025 afholdt møde med repræsentanter fra Isenvad Skole, hvor de trafikale forhold omkring skolen blev drøftet. Efterfølgende har Vej og Park udarbejdet løsningsforslag til de problemstillinger, der blev omtalt på mødet eller som er observeret i forbindelse med droneoptagelserne.

    I nedenstående tabel er lokaliteter, problemstillinger og løsningsforslag nærmere beskrevet. 

    Lokalitet Problemstilling Løsningsforslag

    Toftlundvej

    Nogle af eleverne til Isenvad Skole benytter Toftlundvej på deres vej til og fra skole. Der bliver kørt med høj hastighed og der er ingen cykelstier på strækningen. Vejen bliver benyttet som forbindelse mellem motorvejen ved Ikast og Brande.  Undersøges nærmere om der kan etableres en 2-1 vej. Evt. på en delstrækning i første omgang.

    Toftlundvej/Vester Isen Vej

    Bilister overholder ikke deres ubetingede vigepligt i krydset Forholdene vurderes at blive bedre i krydset, hvis der etableres 2-1 vej på Toftlundvej.

    Sønderlandsvej/Toftlundvej

    Dårlig oversigt i krydset Forholdene vurderes at blive bedre i krydset, hvis der etableres 2-1 vej på Toftlundvej.

    Bygaden (krydsning ved skolen)

    Eleverne der kommer til skole fra Isenvad by krydser Bygaden ved den signalregulerede fodgængerovergang ved skolen. Det opleves, at flere bilister kører over for rødt enten bevidst eller ubevist.

    Justering af tiderne i signalanlægget, så trafikanterne ikke oplever, at de skal holde for rødt i så lang tid. 

    Isenvad Skole overvejer om der igen skal være en skolepatrulje på stedet, som kan hjælpe eleverne over vejen. Dette vil samtidig gøre trafikanterne mere opmærksomme på at der er en krydsning ved skolen.

    Parkering ved børnehaven

    Parkeringsbåsene er placeret op mod hegnet til børnehaven med fortov bag ved de parkerede biler. Det skaber farlige situationer mellem fodgængere og bakkende biler.  Fortovet flyttes om foran parkeringsbåsene

    Bygaden

    Der er i dag 3 busstoppesteder på Bygaden, som skaber kaotiske situationer når bussen holder der, og den øvrige trafik skal køre uden om bussen samtidig med at der er meget trafik på Bygaden. Ingen af stoppestederne har en egentlig buslomme Der er ikke umiddelbart plads til en buslomme. Der er kun 2 stoppesteder på Bygaden (ved kirken og ved skolen), hvortil der kommer 2 busser om morgenen. Det vurderes at være et passende antal stoppesteder.

    Trafikale forhold ved Isenvad Skole

    For at give et billede af de trafikale forhold omkring Isenvad Skole, er der i efteråret 2025 foretaget droneoptagelser af ankomstarealerne ved skolen. Optagelserne er lavet mandag den 08.09.2025 fra kl 07:35-08:10 af Artelia. 

    Den samlede skoleankomstanalyse for Isenvad Skole kan findes via linket i højre side, og er opsummeret herunder. 

    Køretøjer 

    På skolens parkeringsplads er der i alt registreret 25 køretøjer der kører ind på parkeringspladsen, hvoraf 6 køretøjer er kørt ind på personaleparkeringen, 10 har brugt skråparkeringen og 9 har benyttet parkeringen ved børnehuset. Derudover sker der en enkelt afsætning på kørebanearealet på Skolevænget. 

    Figur 1 - Køretøjernes fordeling omkring Isenvad Skole.

    Cyklister

    Droneoptagelserne og observationerne fokuserer på parkeringspladsen og cyklisterne ifm. Bygaden og Skolevænget, og der kan derfor være flere elever, der ankommer til skolen ved gang eller cykling via øvrige stiforbindelser syd for skolen, som ikke indgår i analysen. Der er derfor lavet en før- og eftertælling af parkerede cykler for at give et mere retvisende billede af mængden af elever, der cykler.

    Der er i alt er kommet 33 cyklende til skolen, mens der også er observeret flere forældre, der fulgte deres børn i skole på cykel eller afleverede deres børn på ladcykel.

    Den primære strøm af cyklister kommer fra Skolevænget og benytter fodgængerfeltet til at krydse Bygaden for at komme til cykelstativerne. Cyklisternes ruter fremgår af figur 2. Her ses det, at størstedelen af cyklisterne vælger at cykle på det sydlige fortov langs Skolevænget, eller cykle i kørebanekanten i venstre side af vejen, og dermed imod færdselsretningen på Skolevænget. Der er registreret 6 cyklister der cykler i den rigtige side af vejen, hvor enkelte vælger at krydse Skolevænget diagonalt.

    Alle cyklister benytter fodgængerfeltet til at krydse Bygaden. Omkring halvdelen af cyklisterne, der krydser Bygaden, vælger at trække over vejen ved fodgængerfeltet, mens de resterende cykler over.

    Figur 2 - Cyklisternes ruter markeret med røde linjer. Snittællinger i begge retninger er markeret med sorte tal i røde bokse.

    Fodgængere

    Der er i perioden er der i alt registreret 26 fodgængere på Bygaden, hvoraf 17 fodgængere enten går til eller fra bussen. Herunder er der fem, der er cyklet til skolens cykelstativer, hvorefter de går over mod bussen. Der er talt i alt otte fodgængere, der er gået ind på skolen. Den primære fodgængerstrøm går fra Skolevænget mod busstoppestedet på den østlige side af vejen. Fodgængernes ruter samt snittællinger fremgår af figur 3.

    Figur 3 - Fodgængernes ruter markeret med gule linjer. Snittællinger i begge retninger er markeret med sorte tal i gule bokse.

    Opsummering af trafiktællinger

    På figuren herunder ses en opsummering af registrerede trafikanter i optageperioden fordelt på transportmidler.

    Figur 4 - Opsummering af trafiktællinger fordelt på transportmidler.

    Observerede konflikter

    Helt generelt er alle eleverne meget dygtige til at færdes i trafikken. De respekterer oftest reglerne, viser hensyn og er opmærksomme på biler og på hinanden. Derudover er det observeret, at næsten alle elever bruger cykelhjelm, hvilket er positivt.

    Alle eleverne vælger at krydse Bygaden ifm. fodgængerfeltet, og det er derfor lykkes kommunen, skolen og forældrene at motivere eleverne til at vælge den mest trafiksikre vej, hvilket er meget positivt. Der er dog flere cyklister, der cykler på fortovet i den forkerte side af vejen og over fodgængerfeltet.

    Der er ikke observeret situationer, der er trafikfarlige, mens der dog er observeret enkelte lokaliteter, hvor der kan opstå uhensigtsmæssige situationer. Lokaliteterne er markerede på figur 5 og nummereret i tilfældig rækkefølge.

    Figur 5 - Skitsering af lokaliteter, der kan give anledning til uhensigtsmæssige situationer.

    1. Dårlig oversigt fra Skolevænget mod nord, hvilket tvinger bilisterne til at trække over fortovet for at få tilstrækkelig oversigt, og derfor kan virke utrygt for fodgængere, som reelt set har prioritet
      • Der kan laves en udvidet oversigts-servitut, således hækken på hjørnegrunden nord for Skolevænget skal trækkes længere tilbage eller klippes ned.
    2. Mange cykler på fortovet i venstre side af Skolevænget, cykler i den forkerte side af vejen eller krydser vejen diagonalt. Det vurderes, at det bl.a. skyldes utryghed omkring biltrafikken på Skolevænget, der trækker langt frem i krydset pga. den manglende oversigt. 
      • Kommunen kan i samarbejde med skolen undervise eleverne i, hvordan det er mest sikkert at færdes på strækningen, da hoveddelen af skolens elever kommer fra Skolevænget. Eleverne kan i den sammenhæng få ros for, at de benytter fodgængerfeltet og signalreguleringen. 
      • Skolevænget afmåles på luftfoto til en bredde på ca. 6,7 m. Hentes 30 cm fra eksisterende fortov, f.eks. 15 cm på begge sider, kan der inden for en samlet bredde på 7 m etableres en cykelbane med en bredde på 1,5 m på den nordlige side af Skolevænget frem til krydset, hvor eleverne kan stå af og trække resten af vejen til fodgængerfeltet. Dette kræver desuden at vejen skiltes til hastighedsklasse lav (30 eller 40 km/t) hvorfor vognbanerne kan etableres med en bredde på 2,75. Længden af cykelbanen kræver en besigtigelse for at udpege hvor flest elever krydser over vejen. Løsningen kræver nærmere undersøgelser og opmåling af eksisterende forhold.
      • Alternativt kan Skolevænget fredeliggøres for bilkørsel for at gøre det mere trygt for eleverne at cykle og gå på den nordlige side af Skolevænget. Dette kan gøres ved at lave motorkørsel forbudt i tidsrum omkring ringetid. Det vil medføre, at biltrafikken flyttes sydpå for at køre forbi skolen igen for at komme nordpå mod motorvejen og Ikast. 
    3. Fortov er placeret bag ved parkeringsbåse, hvormed fodgængere går bag ved bakkende biler
      • Indretningen af parkeringspladsen kan ændres, så fodgængere i stedet går foran de parkerede biler.