Gå til hovedindhold

Nørre Snede Skole

Nørre Snede Skole er beliggende på Skovbakken i Nørre Snede. Skolen har 351 elever fra 0. klasse til og med 9. klasse.

Indhold

    På kortet herunder ses de skoleruter Ikast-Brande Kommune anbefaler, at eleverne på Nørre Snede Skole benytter til og fra skole. Ikast-Brande Kommune vi arbejde for, at de anbefalede skoleruter indrettes, så eleverne kan færdes sikkert og trygt på deres vej til og fra skole.

    Til Nørre Snede Skole anbefaler Ikast-Brande Kommune, at eleverne benytter følgende veje og stier til og fra skole

    • Højtoftegade
    • Skolegade
    • Bredgade
    • Skovbakken
    • Stien fra Solbakkevej til Skovbakken

    De anbefalede skoleruter er udpeget på baggrund af bl.a. afstand til skole, sikre krydsninger og mulighed for at benytte cykelstier/cykelbaner.

    Eleverne på Nørre Snede Skole har svaret på en række spørgsmål om, hvordan de kommer til og fra skole på en typisk dag om sommeren og vinteren. Disse besvarelser kan ses i figurerne herunder, hvor de ligeledes er sammenholdt med de samlede besvarelser for hele kommunen.

     

    Transportmiddel - Sommer

    I 0. - 3. klasse har 21% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om sommeren, 14% går, 19% kører med bus/tog og 46% bliver kørt i bil.

    I 4. - 6. klasse har 23% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om sommeren, 28% går, 34% kører med bus/tog og 15% bliver kørt i bil.

    I 7. - 9. klasse har 9% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om sommeren, 23% kører scooter eller el-løbehjul, 34% går, 24% kører med bus/tog og 11% bliver kørt i bil.

    Samlet set har 18% af eleverne på Nørre Snede Skole svaret, at de cykler til og fra skole om sommeren,6% kører scooter eller el-løbehjul, 24% går, 25% kører med bus/tog og 25% bliver kørt i bil.


    Transportmiddel sommer - Besvarelser fra Nørre Snede Skole

     

    Transportmiddel - Vinter

    I 0. - 3. klasse har 2% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om vinteren, 18% går, 19% kører i bus/tog og 61% bliver kørt i bil.

    I 4. - 6. klasse har 7% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om vinteren, 26% går, 33% kører i bus/tog og 34% bliver kørt i bil.

    I 7. - 9. klasse har 11% af eleverne svaret, at de kører scooter eller el-løbehjul til og fra skole om vinteren, 33% går, 31% kører i bus/tog og 25% bliver kørt i bil.

    Samlet set har 4% af eleverne på Nørre Snede Skole svaret, at de cykler til og fra skole om vinteren, 3% kører scooter eller el-løbehjul, 25% går, 27% kører med bus/tog og 41% bliver kørt i bil.


    Transportmiddel vinter - Besvarelser fra Nørre Snede Skole

     

    Sammenligning med hele kommunen

    I tabellen herunder er transportvanerne for Nørre Snede Skole opsummeret og sammenlignet med gennemsnittet for alle skoler i kommunen.


    Transportmiddel - Sammenligning mellem Nørre Snede Skole og hele kommunen

    I ovenstående tabel ses det, at der på alle årgange på Nørre Snede Skole er en væsentlig lavere andel af elever, der cykler til og fra skole, både om sommeren og om vinteren, end gennemsnittet for hele kommunen. Særligt i 4. - 6. klasse og 7. - 9. klasse er der stor forskel mellem Nørre Snede Skole og gennemsnittet for hele kommunen. Til gengæld er der i 4. - 6. klasse, og 7. - 9. klasse en større andel af eleverne på Nørre Snede Skole, der går til og fra skole end gennemsnittet. I 0. - 3. klasse går lidt flere om vinteren, men om sommeren går lidt færre end gennemsnittet. Brugen af scooter og el-løbehjul ligger tæt på gennemsnittet i 4. - 6. klasse, mens der i 7. - 9 klasse er betydelig flere der hopper på scooteren eller el-løbehjulet om sommeren,  og ca. det samme gennemsnittet om vinteren. Bus/Tog benyttes af hele væsentlig mere af alle klasser i Nørre Snede Skole, end gennemsnittet for hele kommunen. Andelen af elever der bliver kørt i bil til og fra skole, ligger i 0. - 3. klasse og 4. - 6. klasse lidt under gennemsnittet for hele kommunen, mens den i 7. - 9. klasse ligger lidt over. 

    Samlet for hele skolen viser det at der er en større andel af eleverne på Nørre Snede Skole, der kører med bus til og fra skole end gennemsnittet. Det kan skyldes, at skolen har et stort opland, hvor det ikke er muligt for eleverne at cykle eller gå til og fra skole på grund af afstanden til skolen. Lidt færre end gennemsnittet bliver kørt i bil, og væsentlig færre tager cyklen til og fra skole. Lidt flere en gennemsnittet for hele kommunen går til og fra skole, og tæt på gennemsnittet  transportere sig på scooter eller el-løbehjul til og fra skole. 

     

    Eleverne på Nørre Snede Skole har svaret på en række spørgsmål om deres brug af lys, hjelm og refleksvest. Disse besvarelser kan ses i figurerne herunder, hvor de ligeledes er sammenlignet med besvarelserne for hele kommunen.

     

    Lys

    I 0. - 3. klasse har 85% af eleverne svaret, at de bruger lys på cyklen, når det er mørkt. I 4. - 6. klasse er det 82%, og i 7. - 9. klasse er det 78% af eleverne, der har svaret, at de bruger lys på cyklen/scooteren/el-løbehjulet, når det er mørkt.

    Samlet set har 82% af eleverne på Nørre Snede Skole svaret, at de bruger lys på cyklen/scooteren/el-løbehjulet, når det er mørkt.


    Brug af lys - Besvarelser fra Nørre Snede Skole

     

    Hjelm

    I 0. - 3. klasse har 93% af eleverne svaret, at de bruger cykelhjelm. I 4. - 6. klasse er det 81%, og i 7. - 9. klasse er det 72% af eleverne, der har svaret, at de bruger hjelm. 

    Samlet set har 81% af eleverne på Nørre Snede Skole svaret, at de bruger hjelm når de kører på cykel/scooter/el-løbehjul.


    Brug af hjelm - Besvarelser fra Nørre Snede Skole

     

    Refleksvest

    I 0. - 3. klasse har 24% af eleverne svaret, at de bruger refleksvest, når de cykler. I 4. - 6. klasse er det 26%, og i 7. - 9. klasse er det 16%, der har svaret, at de bruger refleksvest.

    Samlet set er der 22% af eleverne på Nørre Snede Skole, der har svaret, at de bruger refleksvest.


    Brug af refleksvest - Besvarelser fra Nørre Snede Skole

     

    Sammenligning med hele kommunen

    I tabellen herunder er brugen af sikkerhedsudstyr for elever på Nørre Snede Skole opsummeret og sammenlignet med hele kommunen.


    Sikkerhedsudstyr - Besvarelser fra Nørre Snede Skole

    I ovenstående tabel ses det, at andelen af elever på Nørre Snede Skole, der bruger lys på cykel/scooteren/el-løbehjulet, når det er mørkt, er lavere end gennemsnittet for hele kommunen. Dette gælder for alle aldersgrupper.

    Andelen af elever der har svaret, at de bruger hjelm, er lavere på Nørre Snede Skole end gennemsnittet for hele kommunen. Særligt i 4. - 6. klasse er der stor forskel på Nørre Snede Skole og gennemsnittet for hele kommunen.

    Elevernes brug af refleksvest viser, at en større andel af eleverne på Nørre Snede Skole, der har svaret, at de bruger refleksvest end gennemsnittet for hele kommunen. dette gælder for alle aldersgrupper. 

    Samlet for Nørre Snede Skole viser tabellen at nogen færre benytter lys og hjelm i forhold til gennemsnittet. Og lidt flere end gennemsnittet for hele kommunen benytter sig af refleksvest. 

    Vej og Park har i foråret 2025 afholdt møde med repræsentanter fra Nørre Snede Skole, hvor de trafikale forhold omkring skolen blev drøftet. Efterfølgende har Vej og Park udarbejdet løsningsforslag til de problemstillinger, der blev omtalt på mødet.

    I nedenstående tabel er lokaliteter, problemstillinger og løsningsforslag nærmere beskrevet. 

    Lokalitet Problemstilling Løsningsforslag

    Skovbakken

    Der mangler et fodgængerfelt på Skovbakken ved Kirkestien. Dels for at guide de mindste elever til hvor de skal krydse vejen og dels for at øge bilisternes opmærksomhed på krydsende fodgængere. Dette vil også give Nørre Snede Skole mulighed for at have en skolepatrulje på stedet. 
    Der er tidligere etableret en krydsningshelle på stedet.

    Fodgængerfelt med torontoanlæg ved eksisterende krydsningshelle. 

    Eksisterende fodgængerfelt på Skolegade nedlægges. 

    Torvet

    Torvet er et svært sted at krydse for eleverne til Nørre Snede Skole, da de oplever, at bilisterne ikke holder tilbage for fodgængere selvom området er afmærket som gågadezone. Trafikanter på Strøget og Horsensvej kommer med høj hastighed hen over krydset. Det er derfor også svært for skolen og forældrene at lære eleverne hvordan de skal krydse Torvet. 

    Når man kommer som bilist på enten Bredgade eller Skovbakken og skal ud i krydset, skal man langt frem for at få god oversigt. 

    Tydeliggørelse af torveområdet med afvigende afmærkning eller belægning på vejarealet. 

     

     

    Trafikale forhold ved Nørre Snede Skole. 

    Ved Nørre Snede Skole blev der foretaget droneoptagelser i 2018. Der er derfor ikke foretaget nye optagelser i 2025. Konklusionerne herunder er derfor foretaget på baggrund af droneoptagelserne fra 2018. 

    Den samlede skoleankomstanalyse for Nørre Snede Skole kan findes via linket i højre side, og er opsummeret herunder. 

    Hastighed

    Ud fra droneoptagelserne er der målt en gennemsnitshastighed på Skovbakken mellem Skolegade og Solbakkevej på omkring 40 km/t. Hastigheden på Skovbakken syd for skolens parkeringsplads er målt til 45-50 km/t. På Skolegade er gennemsnitshastigheden mellem 30-40 km/t, og på det sydlige ankomstareal er hastigheden omkring 20 km/t.


    Figur 1 - Registrerede gennemsnitshastigheder

    Antal trafikanter

    I optageperioden er der i alt registreret 308 fodgængere. Størstedelen af disse ankommer fra den sydlige parkeringsplads samt den nordlige del af Skovbakken. Derudover ankommer fodgængere til skolen via adgangsvejen til Nørre Snede Hallen samt via Skolegade. 

    Der er registreret 16 fodgængerkrydsninger af Skovbakken, der ligger spredt over strækningen mellem Skolegade og det sydlige ankomstareal. På Skolegade er der registreret i alt 23 krydsninger, hvoraf 18 krydsninger foretages af ved fodgængerfeltet og de resterende 5 foretages ved vigelinjen ved Skovbakken.

    Der er registreret 30 cyklister i ankomstperioden, der har retning mod Nørre Snede Skole. Cyklisterne ankommer til skolen via Skovbakken henholdsvis nord og syd for skolen. Der er registreret 11 cyklister på Solbakkevej med retning mod skolen og 3 cyklister på stien mellem Rørbækvej og Skovbakken. 

    Alle cyklister på nær én benytter cykelparkeringen syd for skolen. Det fremgår af droneoptagelserne, at cyklisterne færdes på de afmærkede stier på det sydlige ankomstareal, da der ikke er nogle cyklister, der krydser parkeringspladsen.

    Der er i alt registreret 35 indkørende motorkøretøjer ved det sydlige ankomstareal.

    Generel vurdering af trafikforholdene

    I optageperioden er der fundet 2 trafikale problemstillinger i området omkring skolen:

    1. Krydsene cyklister på Skovbakken
    2. Cirkulationsarealet for biler


    Figur 2 -Trafikale problemstillinger ved Nørre Snede Skole

    Nogle af de cyklister, der cykler på Skovbakken i sydgående retning, krydser Skovbakken ved stien mellem Rørbækvej og Skovbakken, og færdes dermed i den forkerte side af vejen det sidste stykke hen til skolen. 

    Lokalitet 2 er parkeringspladsen syd for skolen. Parkeringspladsen er anlagt med et cirkulationsareal, som er afmærket med vognbanepile for at illustrere retningen. Der er registreret 7 biler i optageperioden, som kører mod den tænkte cirkulationsretning.