Ejstrupholm Skole
Ejstrupholm Skole er beliggende på Grønningen i Ejstrupholm. Skolen har også en indgang fra Præstegårdsvej. Skolen har 246 elever fra 0. klasse til og med 9. klasse.
På kortet herunder ses de skoleruter Ikast-Brande Kommune anbefaler, at eleverne på Ejstrupholm Skole benytter til og fra skole. Ikast-Brande Kommune vi arbejde for, at de anbefalede skoleruter indrettes, så eleverne kan færdes sikkert og trygt på deres vej til og fra skole.
Til Ejstrupholm Skole anbefaler Ikast-Brande Kommune, at eleverne benytter følgende veje:
- Stien mellem Lærkevej og Grønningen
- Grønningen
- Vestergade
- Præstegårdsvej
- Stien mellem Lindevænget og Vestergade
- Gyvelvej
- Stien mellem Gyvelvej og Enghavevej
De anbefalede skoleruter er udpeget på baggrund af bl.a. afstand til skole, sikre krydsninger og mulighed for at benytte cykelstier/cykelbaner.
Eleverne på Ejstrupholm Skole har svaret på en række spørgsmål om hvordan de kommer til og fra skole på en typisk dag om sommeren og om vinteren. Disse besvarelser kan ses i figurerne herunder, hvor de ligeledes er sammenholdt med de samlede besvarelser for hele kommunen.
Transportmiddel - Sommer
I 0. - 3. klasse har 15% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om sommeren, 17% går, 22% kører med bus/tog og 47% bliver kørt i bil.
I 4. - 6. klasse har 24% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om sommeren, 39% går, 21% kører med bus/tog og 15% bliver kørt i bil.
I 7. - 9. klasse har 26% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om sommeren, 14% kører scooter eller el-løbehjul, 33% går, 16% kører med bus/tog og 12% bliver kørt i bil.
Samlet set har 21% af eleverne på Ejstrupholm Skole svaret, at de cykler til og fra skole om sommeren, 5% kører scooter eller el-løbehjul, 28% går, 19% kører med bus/tog og 26% bliver kørt i bil.

Transportmiddel sommer - Besvarelser fra Ejstrupholm Skole
Transportmiddel - Vinter
I 0. - 3. klasse har 2% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om vinteren, 14% går, 21% kører med bus/tog og 63% bliver kørt i bil.
I 4. - 6. klasse har 9% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om vinteren, 4% kører scooter/el-løbehjul, 36% går, 18% kører med bus/tog og 33% bliver kørt i bil.
I 7. - 9. klasse har 24% af eleverne svaret, at de cykler til og fra skole om vinteren, 7% kører scooter eller el-løbehjul, 34% går, 19% kører med bus/tog og 16% bliver kørt i bil.
Samlet set har 12% af eleverne på Ejstrupholm Skole svaret, at de cykler til og fra skole om vinteren, 3% kører scooter eller el-løbehjul, 27% går, 20% kører med bus/tog og 38% bliver kørt i bil.

Transportmiddel vinter - Besvarelser fra Ejstrupholm Skole
Sammenligning med hele kommunen
I tabellen herunder er transportvanerne for Ejstrupholm Skole opsummeret og sammenlignet med gennemsnittet for alle skoler i hele kommunen.

Transportmiddel - Sammenligningen mellem Ejstrupholm Skole og hele kommunen
I ovenstående tabel ses det, at for eleverne i 0. - 3. klasse, 4. - 6. klasse og 7. - 9. klasse er andelen af elever på Ejstrupholm Skole, der cykler til og fra skole, væsentlig mindre end gennemsnittet for hele kommunen, både sommer og vinter, hvor imod, at den andel der tager bus/tog er betydelig højere, både om sommeren og vinteren, for alle klasse trin. For eleverne i 4. - 6. klasse og 7. - 9. klasse, der kører scooter eller el-løbehjul, ligger de tæt på gennemsnittet for hele kommunen , både om sommeren og om vinteren. Den andel på Ejstrupholm skole der vælger, at gå til og fra skole, ligger gennemsnitlig for hele kommunen i 0. - 3. klasse, mens en langt større andel af eleverne i 4. - 6. klasse og 7. - 9. klasse vælger at gå, sammenlignet med hele kommunen. For alle klassetrin på Ejstrupholmskole, kan vi se at dem der bliver kørt i bil til og fra skole om sommeren ligger tæt på gennemsnittet for hele kommunen, men det om vinteren viser, at det er nogen færre end gennemsnittet der bliver kørt i bil til og fra skole.
Det samlede resultat for hele skolen viser, at eleverne på Ejstrupholm Skole cykler betydeligt mindre både om sommeren og om vinteren, end gennemsnittet for hele kommunen. Andelen der benytter Scooter, El-løbehjul eller lignende følge gennemsnittet for hele kommunen, hele året. Dem der vælger, at gå eller benyttet bus/tog til og fra Ejstrupholm Skole, ligger både sommer og vinter væsentlig over gennemsnittet for hele kommunen. På Ejstrupholm Skole bliver tæt på gennemsnittet af hele kommunen, kørt i bil til og fra skole om sommeren, mens det om vinteren er betydelig mindre der bliver kørt i bil til og fra skole, end gennemsnittet.
Eleverne på Ejstrupholm Skole har svaret på en række spørgsmål om deres brug af lys, hjelm og refleksvest. Disse besvarelser kan ses i figurerne herunder, hvor de ligeledes er sammenholdt med besvarelserne for hele kommunen.
Lys
I 0. - 3. klasse har 94% af eleverne svaret, at de bruger lys på cyklen, når det er mørkt. I 4. - 6. klasse er det 76%, og i 7. - 9. klasse er det 90% af eleverne, der har svaret, at de bruger lys på cyklen/scooteren/el-løbehjulet, når det er mørkt.
Samlet set har 87% af eleverne på Ejstrupholm Skole svaret, at de bruger lys på cyklen/scooteren/el-løbehjulet, når det er mørkt.

Brug af lys - Besvarelser fra Ejstrupholm Skole
Hjelm
I 0. - 3. klasse har 94% af eleverne svaret, at de bruger cykelhjelm. I 4. - 6. klasse er det 96%, og i 7. - 9. klasse er det 73% af eleverne, der har svaret, at de bruger hjelm.
Samlet set har 83% af eleverne på Ejstrupholm Skole svaret, at de bruger hjelm, når de kører på cykel/scooter/el-løbehjul.

Brug af hjelm - Besvarelser fra Ejstrupholm Skole
Refleksvest
I 0. - 3. klasse har 18% af eleverne svaret, at de bruger refleksvest. I 4. - 6. klasse er det 8%, og i 7. - 9. klasse er det 14%, der har svaret, at de bruger refleksvest.
Samlet set har 13% af eleverne på Ejstrupholm Skole svaret, at de bruger refleksvest.

Brug af refleksvest - Besvarelser fra Ejstrupholm Skole
Sammenligning med hele kommunen
I tabellen herunder er brugen af sikkerhedsudstyr for elever på Ejstrupholm Skole opsummeret og sammenlignet med hele kommunen.

Sikkerhedsudstyr - Sammenligning mellem Ejstrupholm Skole og hele kommunen
Af ovenstående tabel ses det, at andelen af elever der bruger lys, når det er mørkt lidt højere end gennemsnittet i 0. - 3. klasse og 7. - 9. klasse, imens de i 4. - 6. klasse ligger væsentlig under gennemsnittet for hele kommunen.
Kigger vi på hvor mange der bruger hjelm ligger 0. - 3. klasse lidt under gennemsnittet, 4. - 6. klasse ligger lidt over gennemsnittet, imens 7. - 9. klasse følger gennemsnittet for hele kommunen.
Andelen af elever der bruger refleksvest i 0. - 3. klasse, er lavere end gennemsnittet for hele kommune, imens den i 4. - 6. klasse, er betydelig lavere. For eleverne i 7. - 9. klasse ligger niveauet af dem der bruger refleksvest, tæt på gennemsnittet for hele kommunen. .
Ses der på de samlede besvarelser for hele Ejstrupholm Skole, ligger andelen der bruger lys, når det er mørkt tæt på gennemsnittet for hele kommunen. Dem der bruger hjem og refleksvest, på Ejstrupholm Skole ligger noget lavere end gennemsnittet, for hele kommunen.
Vej og Park har i efteråret 2025 afholdt møde med repræsentanter fra Ejstrupholm Skole, hvor de trafikale forhold omkring skolen blev drøftet. Efterfølgende har Vej og Park udarbejdet løsningsforslag til de problemstillinger, der blev omtalt på mødet. I nedenstående tabel er lokaliteter, problemstillinger og løsningsforslag nærmere beskrevet.
| Lokalitet | Problemstilling | Løsningsforslag |
|
Grønningen
|
Mange parkerede biler på trods af standsningsforbud om morgenen og om eftermiddagen, da mange bruger Grønningen til at hente og bringe i stedet for at bruge parkeringspladsen. |
Skolen kan henvise forældre til at respektere forbuddet. Drøftes med politiet ift. ekstra kontrol. |
| Stor fodgængerstrøm på tværs af Grønningen mellem stien fra Lærkevej og til skolen. | Fodgængerfelt med torontoanlæg | |
|
P-plads ved Grønningen
|
Forholdene for fodgængere på parkeringspladsen er ikke så gode, da man som fodgænger skal bruge trappen for at komme ned på fortovet langs Grønningen og derfra ind på skolen. Det er der ikke mange der gør. I stedet benyttes trappen ved boldbanen eller man går ned ad skråningen imellem træerne. Forholdene for fodgængere er ikke særligt handicapvenlige, da der ikke er gelænder på trappen, og trappen kan være glat i sne- og frostvejr. |
Parkeringspladsen er beliggende på skolens areal, og det er derfor skolen selv som skal sørge for gelænder på trappen, vintervedligeholdelse, m.m. |
| Det opleves at være besværligt at benytte parkeringspladsen til af- og pålæsning, da man skal køre ind og ud fra parkeringspladsen på samme sted i stedet for at man kan køre ind ved en indkørsel og ud ved en anden. Der er dog stor niveauforskel i den nordlige ende af parkeringspladsen, hvilket kan vanskeliggøre en ekstra udkørsel fra parkeringspladsen. |
Det er ikke umiddelbart muligt at lave en ekstra udkørsel fra parkeringspladsen pga. stor niveauforskel i den nordlige ende af parkeringspladsen. |
|
|
Præstegårdsvej
|
Mange lærere parkerer på Præstegårdsvej, både i lommen langs vejen og på parkeringspladsen. Der er på nuværende tidspunkt plads til ca. 11 biler i alt på dette sted. Når parkeringspladserne er optaget parkeres langs vejen, hvilket har medført klager fra naboer. Sundhedsplejen benytter lokaler ud mod Præstegårdsvej, hvilket medfører øget behov for parkering på Præstegårdsvej. |
Tidsbegrænset parkering i lommen på Præstegårdsvej, så den i stedet kan benyttes til af- og pålæsning. Lærerne opfordres til at benytte parkeringspladsen på Grønningen i stedet for, hvor der vurderes at være meget restkapacitet. |
|
P-plads ved lægehuset (fra Vestergade)
|
Elever i mellemtrinnet benytter indgangen til skolen mod nord, hvilket betyder, at de kører ind via parkeringspladsen ved lægehuset. Der er også flere elever som bliver sat af i bil på dette sted, selvom der på parkeringspladsen ved lægehuset er angivet, at pladsen er forbeholdt besøgende til lægehuset. | Tydeliggøres overfor forældrene, at i stedet skal benytte parkeringpladsen på Grønningen, da pladsen er forbeholdt lægehuset. |
|
Ikastvej
|
Skolen har elever som kommer fra Smedebæk, som ikke kan cykle i skole, da der ikke er cykelsti langs Ikastvej mellem Smedebæk og Ejstrupholm. | Etablering af cykelsti mellem Smedebæk og Ejstrupholm. |
|
Søndergade/Præstegårdsvej
|
Kunder til SPAR parkerer langs kantstenen i krydset, hvilket blokerer for cyklister og bilister, der skal videre ad Søndergade eller ad Præstegårdsvej mod skolen. De parkerede biler er også med til at forringe oversigtsforholdene ved udkørsel fra SPARs parkeringsplads. |
Standsningsforbud på den sydlige side af Søndergade omkring T-krydset |
Trafikale forhold ved Ejstrupholm Skole.
For at give et godt billede af de trafikale forhold omkring Ejstrupholm Skole, er der i efteråret 2025 foretaget droneoptagelser af ankomstarealerne omkring skolen. Droneoptagelserne er foretaget torsdag den 04.09.2025 kl. 7.30 - 8.15 af Artelia. Der er foretaget optagelser ved Grønningen, Præstegårdsvej, Søndergade og Vestergade.
Den samlede skoleankomstanalyse for Ejstrupholm Skole kan findes via linket i højre side, og er opsummeret herunder.
Køretøjer
Der er i alt registreret 63 motorkøretøjer under besigtigelsen, der har ærinde i forbindelse med Ejstrupholm Skole, hvoraf 26 bilister benytter afmærkede båse til parkering eller afsætning, mens der er 37 køretøjer, der sætter elever af langs kantsten omkring skolen. Generelt kan det være problematisk med afsætning af elever ved kantsten, da åbne bildøre vil kunne konflikte med cyklister langs vejen eller fodgængere på fortovet. Dette er dog ikke observeret ved Ejstrupholm Skole, grundet relativt få lette trafikanter omkring afsætningszonerne.
Ifølge droneoptagelserne og besigtigelsen er hastigheden omkring Ejstrupholm Skole lav.
Grønningen benyttes i høj grad til afsætning af elever omkring ringetid på trods af et standsningsforbud. Der er 23 biler, som sætter børn af på strækningen, hvoraf størstedelen standser i få minutter, mens flere parkerer og følger deres børn ind på skolen. Skolen har en parkeringsplads på Grønningen med plads til 41 biler. Der blev observeret en lav belægningsprocent på parkeringspladsen.
Det er observeret at flere biler benytter parkeringspladsen ved lægehuset på Vestergade, selvom det er afmærket at parkeringspladsen er forbeholdt lægehuset.
Cyklister
Der er i alt 3 cykelstativer til elevernes cykler og knallerter samt et areal til løbehjul. Der er tilstrækkelig restkapacitet ved alle stativerne. Der er i alt registreret 46 parkerede cykler/knallerter efter ringetid, hvor fire cykler var der fra morgenstunden. Droneoptagelserne har afdækket i alt omkring 40 unikke cyklister i området, hvilket tyder på, at næsten alle cykler er blevet registreret af dronerne.
Omkring Præstegårdsvej er der tre primære stier, som cyklisterne/knallerter kan benytte for at tilgå cykelstativerne. Der er i alt registreret 35 cyklister på Præstegårdsvej, hvoraf den primære strøm kommer nordfra og svinger til højre mod cykelstativerne mod nord, jf. figur 1.

Figur 1 - Overblik over cyklisternes ruter på Præstegårdsvej. Cykelstativerne er markeret med røde polygoner.
Der er registreret i alt 27 cyklister/knallerter på Vestergade. Den primære strøm af cykeltrafik kommer fra den østlige ende af Vestergade og svinger til venstre af Præstegårdsvej, mens der også er flere cyklister, der svinger til venstre ved lægehuset. Alle cyklisternes ruter fremgår af figur 2.

Figur 2 Overblik over cyklisternes ruter ved Vestergade.
Der er ikke observeret cyklister på Grønningen.
Fodgængere
Der er i alt registreret 79 fodgængere omkring Ejstrupholm Skole, hvoraf 22 er registreret af flere droner. Det vurderes således, at der er 57 elever, lærere og forældre, der er registreret at være gået til/fra skole under besigtigelsen. Hoveddelen af fodgængerne bruger indgangene ved Præstegårdsvej, mens der dog også er flere, der går både via Grønningen eller Vestergade ved lægehuset. Fodgængernes adfærd er meget positiv, og der er meget få, der krydser vejene uhensigtsmæssigt. Fodgængerne holder sig i høj grad på fortovene/stierne, orienterer sig og krydser vejene ret i krydsningerne.
Opsummering af trafiktællinger
Der er i alt registreret omkring 57 unikke fodgængere, 46 cyklister og 63 biler med ærinde ved skolen. Derudover er der ankommet tre busser med omkring 30 elever. Der er således i alt registreret omkring 200 elever omkring skolen i tidsrummet fra cirka 07:30 - 08:15.

Figur 4 - På figuren herunder ses en opsummering af registrerede trafikanter i optageperioden fordelt på transportmidler.
Observerede konflikter
Helt generelt er adfærden omkring skolen for især de lette trafikanter rigtig fornuftig, og det virker til, at skolens elever i høj grad ved, hvordan de skal færdes i trafikken. Besigtigelsen har afdækket, at langt hoveddelen af eleverne på Ejstrupholm Skole er dygtige til at færdes i trafikken som både fodgængere, cyklister og knallertførere. Eleverne virker opmærksomme og orienterer sig, før de krydser vejene, og der er observeret meget få, der cykler på fortovene, cykler i den forkerte side af vejen eller opholder sig unødigt på vejarealet.
Hastighederne omkring skolen er generelt lavere end de tilladte, hvor gennemsnitshastighederne ligger mellem 30 km/t og 38 km/t.
Der ses dog en problematik i, at der er en meget stor andel forældre, der afsætter deres børn ved kantstenen i en zone, hvor der er standsnings- og parkeringsforbud. Derudover er der flere forældre, der afsætter børn ulovligt på spærreflade/cykelbane. Det sender et forkert signal til børnene, da det forventes, at eleverne følger reglerne.
Der er ikke observeret situationer, der er trafikfarlige, mens der dog er observeret enkelte lokaliteter, hvor der kan opstå uhensigtsmæssige situationer. Lokaliteterne er markerede på figur 5.

Figur 5 - Skitsering af lokaliteter, der kan give anledning til uhensigtsmæssige situationer.
- Standsningsforbuddet på Grønningen bliver ikke respekteret, og forældre afsætter børn i begge sider af vejen, hvilket kan blokere for busserne og den øvrige trafik. Det vurderes ikke at være til ulempe for trafiksikkerheden, mens det dog kan være med til at øge utrygheden langs strækningen, hvilket kan virke demotiverende for at få flere elever til at blive selvtransporterende
- Det er hverken skolen eller kommunens ansvar at håndhæve lovgivningen på Grønningen. Forældrene kan mindes om forbuddet med en opfordring til at benytte parkeringspladsen på Grønningen til afsætning. Der kan laves en kampagne eller arbejdes med nudging, der skal får forældrene til at benytte parkeringspladsen. Alternativt kan politiet opfordres til at lave kontrol i området.
- Busser er ikke undtaget standsningsforbuddet. Skiltningen skal derfor ændres, således både busser og taxaer er undtaget.
- Parkerings-/afsætningslommen på Præstegårdsvej benyttes udelukkende til langtidsparkering af lærerne, og den primære afsætning sker således ved kantstenen. Afsætning uden for lommen i begge vejsider kan blokere trafikken og kan derudover være utryg for cyklisterne, der plejer at cykle langs kantstenen.
- Der kan laves tidsbegrænsning i lommen, således den udelukkende kan benyttes til afsætning. Her kan lærerne med fordel i stedet benytte parkeringspladsen på Grønningen, da der er meget restkapacitet.
- Lægehusets parkeringsplads bruges til afsætning af elever til trods for, at pladsen er forbeholdt brugere af lægehuset. Derudover benyttes pladsen også som skolevej for en stor del af skolens cyklister og fodgængere.
- Det anbefales at tydeliggøre overfor forældrene, at de i stedet for skal benytte parkeringspladsen på Grønningen til afsætning eller parkerings-/afsætningslommen på Præstegårdsvej.
- Der skal arbejdes for, at cyklende elever finder andre ruter frem til skolen, f.eks. ved at flytte relevant cykelparkering eller begrænse adgangen med cykel via denne rute.
- Kunder til supermarkedet parkerer langs kantstenen i krydset ved Søndergade/Præstegårdsvej. Det kan blokere for både køretøjer og cyklister, der skal til og fra skolen via Præstegårdsvej, hvortil det også forringer oversigtsforholdene væsentligt.
- Der kan etableres et skiltet standsningsforbud på den sydlige side af Søndergade omkring T-krydset. Der er stor restkapacitet på supermarkedets parkeringsplads, hvormed der er god mulighed for at flytte bilerne væk fra vejarealet.
- Stor fodgængerstrøm krydser Grønningen
- Der kan etableres en mere sikker krydsningsmulighed til fodgængerne, hvilket desuden vil centralisere fodgængertrafikken yderligere. Herunder kan der etableres et fodgængerfelt, en indsnævring, en krydsningshelle eller en hævet flade.





