Gå til hovedindhold

Nikotinstop - Rygestop

Er du afhængig af nikotin, enten igennem cigaretter, e-cigaretter eller snus el. lign.? Er du motiveret for at stoppe? Så tilbyder Ikast-Brande Kommune nikotin-/ rygestopforløb til borgere og ansatte i kommunen.

Slukket cigaret i askebæger
  • Læs op

Indhold

    Går du og drømmer om at blive nikotinfri /røgfri

    Der startes løbende forløb op, kontakt os på mail sundhedscenter@ikast-brande.dk eller på
    Tlf.: 2214 2291.

    Nikotinstop forløb:

    Et forløb består typisk af 5-6 møder á 1½ til 2 timer. Inden opstart på forløbet er der en individuel samtale med rygestoprådgiver.
    I forløbet får du værktøjer til at komme lettere igennem dit nikotinstop /rygestop, hvor du og gruppen arbejder sammen om at holde fast i beslutningen om at være røgfri. I gruppen vil der deltage 6-12 personer sammen med en uddannet rygestoprådgiver. Har du udfordringer, som gør at et gruppeforløb ikke er det rigtige for dig, kan vi tilbyde individuelle forløb.
    Tilmelding sker løbende til Sundhedscenteret.   

    Gratis nikotinerstatning:

    Som en ekstra mulighed kan du få gratis nikotinerstatning til fire uger, når du deltager i ovenstående stopforløb. Det gælder dog kun for dig der er meget afhængig f.eks. ryger mere end 15 cigaretter dagligt. 
    Chancen for at blive røgfri er op til fem gange større, hvis du både får rådgivning og nikotinerstatning. Du kan kun modtage gratis nikotinerstatning en gang på et forløb.

    Rygestopkurser for virksomheder:

    Vi tilbyder hjælp til at finde rygestoprådgiver til informationsmøder og rygestopkurser. Virksomhederne betaler selv for kurserne.
    Henvendelse til Sundhedscenter. 

    Pjece