Udviklingen i det åbne land

Byrådets langsigtede planlægning for udviklingen af det åbne land i kommunen.

Mål

Vi tænker i helheder og anvender vores arealer optimalt. Vi vil sikre gunstige forhold for grøn omstilling og udvikling af kommunens byer, landsbyer og det åbne land, og tilgodeser borgerne, erhvervslivet, naturen og miljøet.
Vi vil styrke kommunens samlede udvikling og skabe mest mulig synergi gennem
helhedsplanlægning og prioritering i anvendelsen af arealerne i det åbne land.
Vi vil lave helhedsplanlægning hver gang der skal gennemføres projekter i det åbne land. Det vil sikre, at arealerne i Ikast-Brande Kommune anvendes optimalt, så vi udnytter de stedbundne potentialer og høster flest mulige synergier.
Vi vil sikre arealer med høj landbrugsmæssig værdi til landbrugsproduktion. Gennem kommuneplanlægningen udpeger vi særlig værdifulde landbrugsområder, som primært er forbeholdt landbrugsproduktion.
Vi vil sikre areal til mere og bedre natur, så vi bl.a. kan skabe større, sammenhængende naturområder, sammenbinde naturområder, udvide eksisterende naturområder og øge biodiversiteten.
Vi vil sikre, at lavbundsarealerne i kommunen kan genoprettes som vådområder for at reducere udledningen af klimagasser og nedbringe udledningen af næringsstoffer.
Vi vil beskytte vores drikkevand i følsomme indvindingsområder og indvindingsoplande til almene vandværker mod forurening fra blandt andet pesticider og nitrat. Det kan eksempelvis ske ved at ekstensivere landbrugsdriften eller rejse skov i områderne.
Vi vil øge arealet med skov i kommunen. Det skal sikres, at skovrejsning også tjener andre formål, som eksempelvis at beskytte drikkevandet, fremme biodiversiteten, skabe sammenhæng mellem naturområder eller skabe rekreative muligheder.

Redegørelse

Ikast-Brande Kommune er en landkommune, der dækker et samlet areal på 73.369 ha, hvilket svarer til 1,7 % af Danmarks areal. Anvendelsen af arealerne i det åbne land er et resultat af mange års kulturhistorie og menneskers brug af ressourcerne gennem tiden. For 250 år siden, bestod Ikast-Brande Kommune hovedsageligt af store hedeområder, adskilt af vådere områder i form af moser og enge langs vandløbene og tørre indsander, der er klitområder dannet ved sandflugt. Der var agerbrug i mindre omfang, særligt i området omkring Ejstrupholm. Der var stort set ingen skov. I dag er det en helt anden arealanvendelse, der tegner arealanvendelsen i Ikast-Brande kommune.

Kommunens areal er i dag domineret af landbrug, som i alt udgør 53 %. Landbrugsdriften er overvejende intensiv, hvor man får høje udbytter ved f.eks. at gøde, vande og bruge pesticider. Kun 4% af arealerne i kommunen anvendes til ekstensiv landbrugsdrift med minimal drift og gødningsanvendelse. Derudover er 22 % af kommunen dækket af skov. Naturarealer udgør 10 %, mens der er 2 % vandløb og søer. Det areal, der udgøres af natur, er derfor på i alt 12 %. Byer og infrastruktur, som veje og jernbaner, optager 11 % af det samlede areal, mens 2 % ikke er kortlagt.

I Ikast-Brande Kommune er naturen og landskabet mangfoldig, og geografien spænder fra det kuperede og varierede dallandskab, der kendetegner Søhøjlandet øst for den jyske højderyg til det flade slettelandskab med hede og plantager vest for højderyggen. Grundet de geografiske forskelle rummer kommunen en varieret natur samt flere sårbare og sjældne plante- og dyrearter.

I Ikast-Brande Kommune er der et pres på arealerne i det åbne land. Dette pres er skabt af forskellige ønsker til arealanvendelsen. Det kan for eksempel være ønsker til placering af store tekniske anlæg som vindmøller, solceller og biogas, vådområdeprojekter, tilplantning af ny skov, nye infrastrukturanlæg og byudvikling. Presset på arealerne stiller store krav til den måde, vi planlægger på.

Over de næste mange år står arealerne i kommunen og i resten af Danmark overfor en omlægning og transformering som følge af den politiske Aftale om et Grønt Danmark (Den Grønne Trepart). Aftalen har til hensigt, at skabe mere natur og sikre et godt vandmiljø gennem mål om udtagning af landbrugsjord, tilplantning af skov og mere beskyttet natur.

STRATEGISK AREALANVENDELSE

Forud for Kommuneplan 2025 har byrådet vedtaget en ”Strategi for arealanvendelse”, som er byrådets overordnede strategi for, hvordan vi ønsker, at arealanvendelsen i Ikast-Brande Kommune skal udvikle sig frem mod 2050. Strategien rummer politiske målsætninger for anvendelsen af vores arealer, og viser med et overordnet strukturkort et billede af den fremtidige arealanvendelse. Strategiens målsætninger og strukturkort er implementeret i hovedstrukturen i Kommuneplan 2025-2037, mens analyser og kortlægninger af potentialer vil danne grundlag for de kommende revisioner af Ikast-Brande Kommuneplan frem mod 2050.

Lokale potentialer for natur, lavbundsarealer og landbrugsproduktion danner grundlaget for en overordnet struktur, som viser et billede af den fremtidige forandring i arealanvendelsen i Ikast-Brande Kommune frem mod 2050. Nogle områder er bedst egnede til én anvendelse, mens andre områder har et potentiale for at rumme flere forskellige anvendelser. Hvis er areal har potentiale for at rumme flere forskellige anvendelser, så skal der prioriteres og træffes valg, hvis ikke anvendelserne kan kombineres og dermed skabe synergi.

Byrådets Strukturkort tegner et overordnet udviklingsbillede. Og det er hensigten, at kortet skal fungere som en fælles reference for politikere, administration samt borgere, interesseorganisationer, erhvervsliv med flere. Det viser med overordnede linjer retningen for arealanvendelsen frem mod 2050, hvis potentialerne udnyttes fuldt ud. Kortet skal derfor ikke ses som et præcist og detaljeret billede af, hvordan kommunen kommer til at se ud. Kortet sætter alene kursen for, i hvilke retninger udviklingen skal ske de næste mange år. Strukturkortet skal omsættes og udmøntes i en mere detaljeret fysisk planlægning, blandt andet med implementering i kommuneplanens hovedstruktur og retningslinjeudpegninger og arealudlæg samt i efterfølgende sektorplaner, helhedsplaner og lokalplaner m.v.

Byrådets strukturkort

Tryk på kortet, for at se det i stort format.

Kommuneplan 2025-2037

I Kommuneplan 2025-2037 er strategien for arealanvendelsen allerede implementeret i retningslinjerne for anvendelsen af lavbundsarealer. I kommuneplanperioden skal der arbejdes med en revision af retningslinjer og arealudpegninger for særligt værdifulde landbrugsområder, potentiel natur og skovrejsning. Det vil ske i en samlet planlægning i et kommuneplantillæg. Revisionen sker i forlængelse af arbejdet med omlægningsplaner fra de lokale treparter, der har til opgave at omsætte regeringens Grønne Trepart til konkrete forandringer i det danske landskab.

Tilbage til Hovedstruktur

Tilbage til forsiden