Vedtagelse af Kommuneplan 2025-2037
På denne side kan du læse mere om Byrådets vedtagelse og den offentlige bekendtgørelse af Kommuneplan 2025-2037

Den 6. oktober 2025 vedtog Ikast-Brande Byråd en ny kommuneplan:
Ikast-Brande Kommuneplan 2025-2037.
Byrådet har samtidigt vedtaget en sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen.
Kommuneplanen og den sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen er offentligt bekendtgjort den 9. oktober 2025, jf. Planlovens § 24.
Kommuneplan 2025-2037 erstatter den tidligre Kommuneplan 2021-2033. Nedenfor kan du bl.a. læse om miljøvurdering af planen og hvilke ændringer der er foretaget i Kommuneplan 2025-2037.
HVILKE ÆNDRINGER ER DER SKET FRA KOMMUNEPLAN 2021-2033 til 2025-2037
Byrådet meldte allerede ud i Planstrategi 2023, at vi kun reviderede nogle af emnerne i Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033, mens andre emner bliver genvedtaget for en ny 4-årig periode.
Emnerne blev revideret, fordi erfaringer fra administrationen viste, at udviklingen i kommunen havde overhalet Kommuneplan 2021-2033, og der var et behov for at revidere arealudlæg, retningslinjer og/eller redegørelse. Derudover var der kommet lovkrav om nye emner som skulle med i kommuneplanen. Der var desuden behov for at få rettet mindre fejl, mangler og uhensigtsmæssigheder.
Der er forskel på de enkelte emners revisionsomfang, men de fleste emner er kun revideret i mindre grad. Der er i disse tilfælde være tale om justeringer og/eller opdateringer.
Nederst på siden under "Dokumenter" kan du finde:
- Oversigt over de ændringer der er foretaget i Kommuneplan 2025-2037.
- Oversigt over de ændringer der er foretaget ifm. den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2025-2037, på baggrund af den offentlig høring.
- Oversigt over reviderede og nye kommuneplanrammer
De emner, der blev revideret i Kommuneplan 2025-2037 er:
- By- og centerstruktur
- Arealer til forskellige byformål
- Byvækstarealer
- Detailhandel
- Landsbyer**
- Friluftsliv
- Naturområder
- Økologiske forbindelser
- Grønt Danmarkskort
- Lavbundsarealer
- Grundvand og drikkevandsinteresser
- Skovrejsning
- Jordbrugsinteresser
- Erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder inkl. konsekvenszoner
- Virksomheder med særlige beliggenhedskrav inkl. risikovirksomheder
- Støjbelastede arealer
- Byfornyelse og byomdannelse
- Kulturhistoriske værdier
- Trafikanlæg - Veje og jernbaner
- Spildevand
- Affaldshåndtering
*Hovedstrukturen i Kommuneplan 2025-2037 er blevet udbygget, så det fremgår hvordan Byrådet ser på udviklingen i byer og landsbyer samt i det åbne land. Sidstnævnte skal ses i forlængelse af Byrådets Strategi for arealanvendelse fra 2024.
**Emnerne "Landsbyer og mindre bebyggelser" og "Strategisk planlægning for landsbyer" i Kommuneplan 2021-2033 er i Kommuneplan 2025-2037 blevet samlet i ét emne og der er oprettet individuelle landsbysider for de syv landsbyer.
Nye emner, der på grund af lovkrav skal med i Kommuneplan 2025-2037:
Planloven er revideret siden kommuneplanrevisionen i 2021, det betyder bl.a., at der er medtage nye emner i Kommuneplan 2025-2037:
Emner, som er udgået af Kommuneplan 2025-2037:
Planloven er revideret siden kommuneplanrevisionen i 2021. Det betyder bl.a., at der ikke længere er krav om kommuneplanlægning for bestemte emner. Derudover er der emner i Kommuneplan 2021-2033, som ikke vurderes relevant at fastholde i Kommuneplan 2025-2037:
- Lokal Agenda 21
- Kollektiv trafik
- VVM-pligtige anlæg
Emner, som er genvedtaget uændret fra Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033
Følgende emner fra Kommuneplan 2021-2033 er ikke revideret og er genvedtaget udændret i Kommuneplan 2025-2037:
- Store solcelleanlæg i det åbne land
- Bevaringsværdige landskaber
- Geologiske værdier
- Råstofområder
- Klimatilpasning og områder der kan blive udsat for oversvømmelse
- Vindmøller over 25 meter
- Husstandsvindmøller
- Biogasanlæg
- Højspændingsanlæg og gasledninger
- Master og antenner
- Tilbageførsel af arealer til landzone
- Byggeri i det åbne land
- Sommerhusområder
Et forslag kommuneplanen var i offentlig høring
Byrådet godkendte den 19. maj 2025 et forslag til Ikast-Brande Kommuneplan 2025-2037. Forslag til Kommuneplan 2025-2037 med tilhørende miljørapport var i offentlig høring fra den 28. maj til og med den 30. juli 2025.
I høringsperioden havde borgere, lodsejere og organisationer m.fl. mulighed for at indsende høringssvar med bemærkninger og ændringsforslag til planforslaget. Andre myndigheder havde endvidere mulighed for at gøre indsigelse mod planforslaget. Kommunen modtog 31 høringssvar med bemærkninger og ændringsforslag.
Alle høringssvar til kommuneplanen blev behandlet af Byrådet i forbindelse med den endelige vedtagelse den 6. oktober 2025. Byrådet besluttede at indarbejde en række ændringsforslag og bemærkninger i den endelige kommuneplan. Behandlingen af høringssvar fremgår som bilag til den sammenfattede redegørelse for miljøvurderingen.
Miljøvurdering af planforslaget
Kommuneplanen er omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1, da der er tale om en plan, der fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til flere typer projekter omfattet af lovens bilag 2.
Når der bliver lavet et forslag til en ny kommuneplan, skal man vurdere, om planen vil påvirke miljøet væsentligt i overensstemmelse med Miljøvurderingslovens § 12. Derfor er der lavet en miljørapport, som sammenfatter den miljøvurdering, der er lavet af Forslag til Ikast-Brande Kommuneplan 2025-2037.
I forbindelse med endelig vedtagelse af kommuneplanen skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen, jf. miljøvurderingslovens § 13.
Du kan se miljørapporten den sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen inkl. administrationens vurdering af de indkomne høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2025-2037 på kommuneplanens side om Miljøvurdering.
Retsvirkninger
Ikast-Brande Kommuneplan 2025-2037 offentlig bekendtgøres offentligt i henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 572 af 29/05/2024).
Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. Når kommuneplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, har Byrådet jf. planlovens § 12, stk. 2 og 3 mulighed for at udstede forbud mod udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse.
Bestemmelsen i § 12, stk. 2 angår kun byzonearealer. Den giver byrådet mulighed for at modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.
Bestemmelsen i § 12, stk. 3 angår både byzonearealer og sommerhusområder. Bestemmelsen gør det muligt for byrådet at forhindre ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.
Klage over kommuneplanen og Miljøvurdering
Man kan klage over kommuneplanen med tilhørende sammenfattende redegørelse af miljøvurderingen, når den er endeligt vedtaget af Byrådet og afgørelsen er offentligt bekendtgjort.
Du kan læse mere i klagevejledningen her: Link