Gå til hovedindhold

Indsigt efter GDPR (Registerindsigt)

Du kan læse mere om indsigt efter GDPR nedenfor.

PC - på skærmene står der - Indsigt efter GDPR (Registerindsigt)
  • Læs op

Indhold

    Værd at vide om registerindsigt

    Hvis du anmoder om registerindsigt, får du oplyst, hvilke personoplysninger kommunen har registreret om dig i vores forskellige IT-systemer.

    Hvis du eksempelvis ejer en ejendom i kommunen og derfor betaler ejendomsskat, vil du ved en anmodning om registerindsigt få oplyst, at vi har registreret oplysninger om dit navn - Anders Hansen - og din adresse - Paradisæblevej 1, 6789 Andeby.

    Hvis du anmoder om registerindsigt, får du således ikke udleveret sagens dokumenter. Du får alene udleveret den eller de personoplysninger, som vi måtte have om dig.

    Du vil også få oplyst:

    • hvor oplysningerne stammer fra
    • hvad oplysningerne bruges til
    • om dine oplysninger er videregivet til andre.

     

    Hvis du ønsker at få et eller flere dokumenter fra en sag udleveret, skal du ikke bede om registerindsigt.

    Her skal du i stedet bede om aktindsigt.

    Du kan få aktindsigt i din egen sag, og du kan også få aktindsigt i andres sager, herunder kommunens sager om eksempelvis lokalplaner eller skolestruktur.

    Link til siden med flere informationer om aktindsigt

     

    Du kan kun få registerindsigt i dine egne personoplysninger.

    Hvis du ønsker registerindsigt i andre personers oplysninger, skal du være værge eller have en fuldmagt, som giver dig lov til at få disse oplysninger.

    Der er ingen krav til, hvordan du skal anmode om registerindsigt. Det kan ske via brev, e-mail, telefon, ved personlig henvendelse. 

    Tryk på linket - Digital post til og fra kommunen
    På siden finder du en digitale postkasser, du skal skrive til, når du anmoder om registerindsigt.  

    Retten til registerindsigt gælder kun i forhold til oplysninger om dig selv (den registrerede).

    Vi har derfor pligt til at sikre, at vi ikke giver dig indsigt i de forkerte oplysninger.

    Hvis din anmodning om registerindsigt kun indeholder dit navn, kan vi ikke med sikkerhed sige, at eventuelle oplysninger vi måtte finde i vores systemer vedrører dig og ikke en anden person med samme navn.

    Vi har derfor brug for oplysninger, som tydeligt identificerer dig – eksempelvis dit CPR-nummer eller dit navn og adresse.

    Vi skal træffe afgørelse om registerindsigt senest 1 måned efter, vi har modtaget din anmodning.

    Hvis vi ikke har mulighed for at besvare din anmodning inden for 1 måned, giver vi dig besked om, hvorfor det ikke er muligt at besvare den, og hvornår du kan forvente at modtage besvarelsen.

    Du vil som udgangspunkt modtage vores afgørelse i din digitale postkasse på borger.dk.

    Hvis du sender anmodningen elektronisk vil vi gå ud fra, at du ønsker oplysningerne tilsendt elektronisk, medmindre du oplyser andet.