Miljøvurdering af kommuneplan 2025-2037

Lovgrundlag

Forslag til Ikast-Brande-Kommuneplan 2025-2037 er omfattet af miljøvurderingslovens krav om miljøvurdering af planer (LBK nr. 4 af 03/01/2023). En kommuneplan er omfattet af krav om miljøvurdering, jf. miljøvurderingslovens § 8 stk. 1, som foreskriver, at planer, der omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af lovens bilag 1 og 2, skal miljøvurderes.

Da forslag til kommuneplan 2025-2037 således er obligatorisk omfattet af krav om miljøvurdering, er der ikke truffet screeningsafgørelse herpå, men miljøvurderingsarbejdet er igangsat direkte.

Hensigten med miljøvurderingen er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau, ved at integrere miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af forslag til Kommuneplan 2025-2037. Dette sker ved at synliggøre og vurdere potentielle miljømæssige konsekvenser i planen, som danner baggrund for eventuelle tilretninger af planen, frem mod den endelige vedtagelse. Miljørapporten sikrer således, at politikerne kan tage beslutninger på et miljømæssigt oplyst grundlag.

I miljøvurderingen er der desuden foretaget en væsentlighedsvurdering af planens konsekvenser for internationale beskyttelsesområder (Natura 2000-områder), samt planter og dyr på Habitatdirektivets bilag IV, i henhold til Habitatbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. BEK nr. 1098 af 21/08/2023).

I processen høres offentligheden og berørte myndigheder for at sikre, at væsentlige indvirkninger inden for det brede miljøbegreb identificeres, beskrives og vurderes.

På baggrund af den offentlige høring, udarbejder Ikast-Brande Kommune en sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af forslaget til kommuneplanen i henhold til miljøvurderingslovens § 13, stk. 2. Den endelige kommuneplan 2025-2037 skal politisk vedtages i Byrådet, sammen med den ledsagende sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af forslaget til kommuneplanen i henhold til miljøvurderingslovens § 13.

Miljøvurdering af tillæg til Ikast-Brande Kommuneplan 2025-2037

Udviklingen i kommunen er ikke statisk, derfor vil der i den nye 12-årige planperiode natuligvis være ønsker om at ændre i arealudlæggene og ønsker som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med kommuneplanen. I de tilfælde kan byrådet udarbejde og vedtage tillæg til kommuneplanen, som ændrer de gældende forhold. Der vil altid blive lavet en miljøscreening af de enkelte forslag til nye kommuneplantillæg for at vurdere, om ændringerne vil påvirke omgivelserne væsentligt. Der træffes en afgørelse efter miljøvurderingsloven, om ændringerne i tillæggene skal miljøvurderes.

Du kan læse mere på siden Tillæg til kommuneplanen. Du kan se tillæg til Kommuneplan 2025-2037, ved at gå ind på det statslige digitale register Plandata.dk . Forslag til tillæg offentliggøres på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside under Offentliggørelser og høringer.

Offentliggørelse af miljørapporten

Miljørapporten er i offentlig høring samtidig med Forslag til Ikast-Brande Kommuneplan 2025-2037 i perioden fra den 28. maj 2025 til den 30. juli 2025.

Hvis du har bemærkninger til miljørapporten, skal Ikast-Brande Kommune have modtaget dem senest den 30. juli 2025. Bemærkninger skal være skriftlige. Du kan se hvordan du kan indsende et høringssvar her: Link

Kommuneplanens overordnede indhold og formål

Kommuneplanen er den overordnede plan for den fysiske planlægning i kommunen. Byrådet fastlægger i kommuneplanen de overordnede mål og strategier for, hvordan kommunen skal udvikle sig, og hvilke rammer, mål og retningslinjer, administrationen skal arbejde ud fra. Formålet med en kommuneplan er at lave en strategi og en helhedsplanlægning for kommunens udvikling i de kommende år.

Kommuneplanen indeholder byrådets hovedstruktur, hvori byrådets strategiske betragtninger for udviklingen og arealanvendelsen beskrives. Derudover illustrerer den de strategiske og langsigtede overvejelser der kan række udover kommuneplanens 12-årige periode. Kommuneplanen indeholder også retningslinjer, der gælder for hele kommunens geografiske område, herunder byer, landsbyer og det åbne land. Ikast-Brande

Kommunes retningslinjer rummer mål og redegørelse for i alt 36 forskellige kommuneplanemner. Administrationen skal følge retningslinjer og mål i det daglige arbejde, samt ved konkret sagsbehandling.
Rammer for lokalplanlægning er en anden stor del af en kommuneplan. Rammerne er specifikke udpegninger til f.eks. bolig-, erhvervs-, center-, rekreative- eller offentlige områder. Udvikling inde for rammerne, må kun ske efter rammernes bestemmelser. Det er kommunens ansvar at sikre, at rammerne overholdes.

Forslag til Kommuneplan 2025-2037, bygger i væsentligt omfang på den gældende Kommuneplan 2021-2033. I overensstemmelse med Planstrategi 2023, er ændringer til den gældende kommuneplan primært orienteret omkring at fremme en langsigtet og bæredygtig anvendelse af arealressourcen i det åbne land og omkring kommunens byer, samtidig med at udvikling i kommunens landsbyer og mindre bysamfund understøttes. Byrådet ønsker endvidere, at der udlægges byvækstarealer for at dækket behovet i den kommende planperiode 2025-2037 og at opdatere en række emner.

Kommunens nuværende miljøstatus

Jf. miljøvurderingsloven skal miljørapporten indeholde oplysninger om relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvis kommuneplanen ikke gennemføres, også kaldet referencescenariet (tidligere kaldet ”0-alternativ”). 

Den nuværende miljøstatus for hele det geografiske område, som Kommuneplan 2025-2037 for Ikast-Brande Kommune dækker, vil være for omfattende at redegøre for i nærværende miljøvurdering. Der henvises derfor til kommunens og statens generelle overvågning af natur- og miljøforhold. Disse data findes på Miljøportalen og på kommunens hjemmeside. Ligeledes henvises der til diverse faglige rapporter fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi).

Hvis kommuneplanen ikke vedtages, vil udviklingen i miljøpåvirkningen være den forhenværende kommuneplan, inklusiv vedtagne kommuneplantillæg, hvor der også tages højde for den udvikling, der naturligt vil forekomme over årene.

Referencescenariet er dog ikke et realistisk alternativ. Dels fordi Planloven ikke giver mulighed for at genvedtage Kommuneplan 2021-2033 uden ændringer, blot med en forlængelse af gyldighedsperioden. Dels fordi det er urealistisk at have en kommuneplan, der ikke giver mulighed for ændringer.

Forhold til anden planlægning

Kommuneplanen relaterer sig til, og er underlagt, anden planlægning. Der findes således en kommunal planstrategi og en række sektorplaner, som udstikker de overordnede rammer for kommuneplanen.
Kommuneplanen må ikke stride imod de nationale interesser i kommuneplanlægning3 eller mod øvrige overordnede planer, som f.eks. råstofplaner, vandplaner og Natura 2000-planer.

De nationale interesser gælder følgende emner:

• Vækst og erhvervsudvikling, f.eks. risikovirksomheder
• Natur og miljø
• Kulturarv og landskab
• Hensyn til nationale og regionale anlæg
• Regler og beslutninger efter Planlovens § 3
• Heraf er især vækst og erhvervsudvikling, samt natur om miljø relevant for nærværende miljøvurdering.

Afgrænsning af miljøvurderede emner

Planlagte ændringer i kommuneplanen sker i både hovedstruktur, retningslinjer med dertilhørende arealudpegninger samt rammer. Ikast-Brande Kommune har vurderet alle ændringsforslag i forhold til om de skal undergå en miljøvurdering. Såfremt det vurderes, at et ændringsforslag medfører ingen eller kun ubetydelige miljøpåvirkninger bliver emnet ikke miljøvurderet. Flere af disse emner er af strategisk karakter.

Forud for miljøvurderingen af forslaget til kommuneplanen, har Ikast-Brande Kommune jf. miljøvurderingslovens § 11 foretaget en afgrænsning af de planemner og miljøparametre, der skal indgå i miljørapporten. Afgrænsningen fremgår af et afgrænsningsnotat.

Afgrænsningsnotatet er udarbejdet af Plan og Udvikling, Ikast-Brande Kommune i december 2024.
Du kan finde afgrænsningsnotatet som en pdf-fil nederst på siden under "Dokumenter".

Af de kommuneplanemner der bliver revideret, er følgende emner ikke omfattet af miljøvurderingen:

Hovedstruktur, herunder strukturkort og udviklingsretninger

• Detailhandel
• Arealer til forskellige byformål
• Skovrejsning
• Byggeri i det åbne land
• Råstoffer
• Trafikanlæg - Veje og jernbaner
• Friluftsliv
• Strategisk planlægning for bymidter
• Byfornyelse og byomdannelse
• Kulturhistoriske værdier
• Affaldshåndtering
• Spildevand
• Beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg
• Erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder

Af de kommuneplanemner der bliver revideret, er følgende emner omfattet af
miljøvurderingen:

• Lavbundsarealer
• Naturområder
• Økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser
• Grønt Danmarkskort
• Grundvand og drikkevandsinteresser
• Landsbyer - ændringer af landsbyafgrænsninger
• Støjbelastede arealer
• Konsekvensområder produktionserhverv
• Risikovirksomheder
• Byvækstarealer til byzone
• Ændrede og nye rammer for lokalplanlægningen
• Boligrammeudlæg i Engesvang
• Boligrammeudlæg i Gludsted

To kommunalplanemner var påtænkt en revidering i forbindelse med Kommuneplan 2025-2037, hvorfor de indgår i afgrænsningsnotatet. Revisionen af emnerne afventer det tværkommunale arbejde med omlægningsplaner i de lokale treparter og indgår derfor ikke i Kommuneplan 2025-2037. Forventningen er, at emnerne vil blive revideret i et tematillæg til Kommuneplan 2025-2037 i kommuneplanperioden. Der vil i den forbindelse blive truffet en afgørelse efter Miljøvurderingsloven, om hvorvidt ændringerne skal miljøvurderes.

De udgåede emner er:

• Jordbrugsinteresser
• Særligt værdifulde landbrugsområder
• Arealer til driftsbygninger/driftsanlæg til større husdyrbrug
• Potentielle naturområder

Der henvises til afgrænsningsnotatet for en uddybende beskrivelse af kommuneplanemnernes revideringer.

Bilag 1 til Miljørapport, som viser screening for hvilke miljøparametrene, der potentielt kan blive påvirket af kommuneplanforslaget.

Høring af berørte myndigheder

De myndigheder, som Ikast-Brande Kommune har vurderet, potentielt kan blive berørt af Kommuneplan 2025-2037, jf. Miljøvurderingslovens § 32 stk. 3 nr. 2, er blevet hørt. Dette er for at afgrænse væsentlige miljøparametre til miljøvurderingen af Kommuneplan 2025-2037. Høringen forløb fra 25. oktober til 11. november 2024.

De berørte myndigheder har haft mulighed for at afgive kommentarer og stille spørgsmål til Kommuneplanens ændringer. Dette vil indgå i det videre arbejde med udarbejdelsen af miljøvurderingen.

Følgende myndigheder har været hørt i høringsfasen:

• Vejdirektoratet; som myndighed på statsveje
• Region Midtjylland; som myndighed på råstof og jordforurening
• Naturstyrelsen Søhøjlandet; Natur
• Landbrugsstyrelsen; Jordbrug
• Viborg Stiftsøvrighed; Kulturarv
• Museum Midtjylland; Kulturarv
• Herning Kommune; Nabokommune
• Viborg Kommune; Nabokommune
• Silkeborg Kommune; Nabokommune
• Horsens Kommune; Nabokommune
• Hedensted Kommune; Nabokommune
• Vejle Kommune; Nabokommune
• Billund Kommune; Nabokommune
• Brand og Redning MidtVest; Beredskab
• Ikast-Brande Spildevand; Lokal forsyning

Der er kommet ét høringssvar fra Viborg Stiftsøvrighed, som ikke har givet anledning til ændringer i notatet.

Miljøvurderingsprocessen og detaljeringsniveau

I miljøvurderingsprocessen sikres, at ændringer i kommuneplanen vurderes i forhold til væsentligheden af deres indvirkning på miljøet. Relevante myndigheder og offentligheden inddrages på et tidligt tidspunkt, for at sikre indflydelse på indholdet af planen og ikke mindst indflydelse på miljøvurderingen heraf.

De enkelte trin i processen er:

• Afgrænsning og høring af berørte myndigheder
  • I afgrænsningen vurderes, hvilke miljøparametre, der er relevante at fokusere på i miljørapporten.
  • Med høring af berørte myndigheder afdækkes relevant viden i arbejdet med miljøvurderingen (se afsnittet 1.5 Høring af berørte myndigheder).
• Miljøvurdering
  • I denne fase udarbejdes miljørapporten. Den indeholder en beskrivelse og en vurdering af planens sandsynlige indvirkning på de miljøparametre, der er afgrænset ved den forudgående afgrænsning. Forslag stilles til afbødende foranstaltninger.
• Offentlig høring af miljørapporten
  • Offentligheden og berørte parter får mulighed for at udtale sig om planforslag og miljøvurdering.
• Sammenfattende redegørelse
  • Den sammenfattende redegørelse er et procesdokument som ledsager kommuneplanen til endelig vedtagelse og offentliggøres sammen med den offentlige bekendtgørelse af den vedtagne kommuneplan.
• Godkendelse
  • Eventuel endelig vedtagelse af kommuneplanen.
• Overvågning
  • Opfølgende overvågning af planens miljømæssige konsekvenser i overensstemmelse med det overvågningsprogram, der fastlægges i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen med udgangspunkt i miljøvurderingen.

Idet kommuneplanen overordnet fastlægger retningslinjer og rammer for blandt andet den fysiske udvikling i kommunen, skal kommuneplanforslag derfor også miljøvurderes på dette overordnede niveau. Dette medfører, at miljøvurderingen koncentrer sig om generelle vurderinger af forhold, der kan have en indvirkning på miljøet, og hvilke miljøforbedrende foranstaltninger, det bør overvejes at inddrage i forbindelse med lokalplanlægningen.

Miljøparametre og miljødata til grund for miljøvurderingen

Ifølge Lov om Miljøvurdering skal der anvendes et meget bredt miljøbegreb. I vurderingen skal der således vurderes for mulige konsekvenser for følgende forhold:

• Biologisk mangfoldighed, samt fauna og flora
• Befolkningen
• Menneskets sundhed
• Jordbund, vand og luft
• Klimatiske faktorer
• Materielle goder
• Landskab
• Kultur-, arkitektonisk- og arkæologisk arv
• Faktorernes indbyrdes forhold

Forud for nærværende miljøvurdering er der i afgrænsningsnotatet screenet for hvilke miljøparametrene, der potentielt kan blive påvirket af kommuneplanforslaget. Resultatet kan ses i rapportens bilag 1.

Miljøpåvirkningerne vurderes desuden i bred forstand, så der kigges ind i sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem- og langsigtede vedvarende aspekter, samt positive og negative virkninger.
I udarbejdelsen af miljøvurderingen er der anvendt natur- og miljødata, samt diverse geografiske relaterede data (GIS). Dette data findes på Miljøportalen og på kommunens hjemmeside. Nedenfor ses en oversigt over det anvendte data til miljøvurderingen.

Grundvandsinteresser

• Drikkevandsinteresser (OD og OSD)
• Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI)
• Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
• Indvindingsoplande til almene vandværker
• Boringer
  

Naturinteresser

• Fredskov
• Skovbyggelinjer
• § 3-beskyttet natur
• Mulige naturområder
• 15-års genopdyrkningsret
• Fredninger
• Strandbeskyttelseslinje
• Sø- og åbeskyttelseslinjer
• Kystnærhedszone
• Natura 2000-områder
• Habitatnatur
• Registreringer af bilag-IV arter og potentielle levesteder
• Økologiske forbindelser
• Lavbund og okker

Overfladevand og klimatiske faktorer (oversvømmelsesrisiko)

• § 3-beskyttede vandløb
• Målsætning af vandløb (jf. vandplaner)
• Målsætning af søer (jf. vandplaner)
• Målsætning af kystvande (jf. vandplaner)
• Vandløbsoplande
• DVFI-registreringer
• Forhøjet vandstand
• Bluespot-kort (skybrud)
• Terrænnært grundvand
• Fremtidige grundvandsstigninger
• Øget havvandstand
• Lavbundsarealer
• Potentielle vådområder
• Pumpelag
• Kompensationskort til randzonerne
  

Landskabsinteresser

• Geologiske interesseområder
• Bevaringsværdige landskaber
• Større sammenhængende landskaber
  
• Kulturhistoriske værdier
• Beskyttede fortidsminder
• Beskyttede jord- og stendiger
• Fortidsminde-beskyttelseslinjer
• Kirkebyggelinjer
• Kulturhistoriske værdier
  

Menneskers sundhed og trivsel

• Støjkort
• Jordforurening
• Rekreative områder
• Stikort

Miljørapport

Miljøvurderingen af Kommuneplan 2025-2037 kan du se i Miljørapporten her: Miljørapport 

Du kan også finde miljørapporten som en pdf-fil nederst på siden under "Dokumenter".

Miljørapporten indeholder følgende kapitler:

1. Indledning inkl. ikke teknisk resume
2. Miljøvurdering af retningslinjer og kortudpegninger
3. Miljøvurdering af rammeudlæg
4. Tværgående miljøvurdering
5. International naturbeskyttelse inkl. væsentlighedsvurdering
   • Natura 2000 - væsentlighedsvurdering
   • Bilag IV-arter
6. Overvågningsprogram
7. Konklusion
   • Konklusioner ift. Habitatdirektivet
8. Referencer
   
   

Læsevejledning

I Miljørapportens bliver de konkrete ændringer i Kommuneplan 2025-2037 miljøvurderet i overensstemmelse med afgrænsningen.

I kapitel to miljøvurderes ændrede retningslinjer og kortudpegninger. Væsentlige miljøparametre identificeres for hvert emne, og det vurderes, om der evt. er behov for afbødende foranstaltninger.

I kapitel tre behandles nye rammeområder. Rammeudlæggene præsenteres i en oversigtstabel med resumé af rammetekst, kort, andre faktuelle oplysninger, samt en oversigt over væsentlige miljøparametre og hvordan disse er påvirket. Arealerne vurderes ift. restriktioner og væsentlige miljøparametre, og der gives anbefalinger til afbødende foranstaltninger for arealet.

De miljøparametre, der har vist sig at være væsentligt påvirket af de nye retningslinjer, kortudpegninger og rammer er nævnt i en tekstboks for hvert emne.

Følgende symbolik er brugt, for at skabe overblik over hvorledes miljøparametrene er påvirket:

• positive påvirkninger (+)
• negative påvirkninger (-)
• neutrale faktorer (0)

Under tekstboksen ses miljøvurderingens forslag til afbødende foranstaltninger, samt en uddybede redegørelse for miljøpåvirkningerne. Både negative og positive påvirkninger er medtaget og beskrevet.
Desuden angives for hvert emne, miljøvurderingens vurdering af den samlede miljøpåvirkning med en farvekode. Farvekodernes betydning er:

  Ingen kendte enkelte, eller samlede væsentlige miljøpåvirkninger.
  Mulige væsentlige påvirkninger, som typisk vil kunne udbedres ved afhjælpende foranstaltninger.
  Væsentlige, enkelte miljøpåvirkninger som ikke, eller kun vanskeligt, kan afhjælpes,
      eller mange mulige væsentlige påvirkninger.

I kapitel fire belyses den tværgående miljøvurdering, hvor der redegøres for den potentielle kumulative påvirkning, der kan opstå, både mellem de forskellige emner i kommuneplanforslaget og mellem kommuneplanforslaget og andre eksisterende og/eller fremtidige planer.

Kapitel fem indeholder den lovpligtige, foreløbige væsentlighedsvurdering efter Habitatdirektivet af kommuneplanens indhold (jf. Habitatdirektivet).

I kapitel seks skitseres overvågningsprogrammet og kapitel syv indeholder miljørapportens konklusioner.

Ikke-teknisk resumé

I miljørapporten er der miljøvurderet på væsentlige ændringer i Kommuneplan 2025-2037. Miljøvurderingen forholder sig bredt til de miljømæssige konsekvenser og anbefaler for hver ændring, forslag til afbødende foranstaltninger i den videre planlægning, såfremt der er konflikter.

De væsentligste udfordringer i Kommuneplan 2025-2037 er udlæg af rammeområde i Engesvang og rammeudlæg i Gludsted, hvor der potentielt er forekomst af flagermus (bilag IV-art). Rammeområdet i Engesvang rummer dertil væsentlige kulturhistoriske interesser.

Kommuneplan 2025-2037 indeholder andre arealmæssige konflikter, der skaber behov for afbødende foranstaltninger i den videre planlægning og projektering, men disse er af mindre væsentlig betydning.

I miljørapporten er der endvidere vurderet på de særligt beskyttede arter (bilag IV-arter) og ift. Internationale beskyttelsesområder (Natura 2000-områder), og der er opstillet et overvågningsprogram.

Konklusion

Ikast-Brande Kommuneplan 2025-2037 indeholder reviderede retningslinjer, opdateringer af kort og to nye boligrammeudlæg.

Ændringerne i Kommuneplan 2025-2037 er vurderet til generelt at have svagt positive, eller få negative miljøpåvirkninger. De væsentligste udfordringer er i forbindelse med rammeudlæg i henholdsvis Engesvang og Gludsted. Begge rammeområder rummer gamle træer, hvorfor tilstedeværelsen af bilag IV-artsgruppen flagermus ikke kan udelukkes. Såfremt lokalplanlægningen medfører et behov for fældning af træer skal træerne undersøges, og de nødvendige afværge foranstaltning skal iværksættes. Det skal endvidere fremhæves, at rammeudlægget i Engesvang rummer mange kulturhistoriske interesser, herunder fund af emner fra ældre stenalder, hvorfor Museum Midtjylland skal kontaktes inden gravearbejde påbegyndes.
Kommuneplan 2025-2037 indeholder andre arealmæssige konflikter, der skaber behov for afbødende foranstaltninger, men disse er af mindre væsentlig betydning.

Ændringerne til Ikast-Brande Kommuneplan 2025-2037 kan inddeles i to kategorier efter konfliktniveau:

Flere konflikter, hvor der er behov for afbødende foranstaltninger, eller særlige dispensationer fra anden lovgivning, er:

• Boligrammeudlæg i Gludsted
• Boligrammeudlæg i Engesvang

Ingen eller få bemærkninger uden væsentlig betydning:

• Lavbundsarealer
• Naturområder
• Økologiske forbindelser
• Grønt Danmarkskort
• Grundvand og drikkevandsinteresser
• Støjbelastede arealer
• Konsekvensområder produktionserhverv
• Risikovirksomheder
  
  

Konklusioner ift. Habitatdirektivet

Ændringer til Ikast-Brande Kommuneplan 2025-2037 er vurderet efter Habitatdirektivet.

Der er foretaget en væsentlighedsvurdering af, om Kommuneplan 2025-2037 påvirker de Natura 2000-områder, der ligger i Ikast-Brande Kommune. Det er samlet set vurderet, at de fire Natura 2000 områder i kommunen ikke påvirkes. Disse områder er:

• N228 Stenholt Skov og Stenholt Mose
• N53 Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov
• N75 Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage
• N76 Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del

Kommuneplan 2025-2037 er desuden vurderet i forhold til mulige påvirkninger af bilag IV-arter. I følgende kommuneplanændringer kan der potentiel være en konflikt, som bør undersøges nærmere i forbindelse med den videre planlægning af arealerne:

• Rammeudlæg, Engesvang
  
  • Såfremt der i den videre planlægning af området skal fældes gamle træer, eller træer med sprækker/hulheder, skal det undersøges, om træerne er yngle- eller rasteområde levested for flagermus.
• Rammeudlæg, Gludsted
  
  • Såfremt der i den videre planlægning af området skal fældes gamle træer, eller træer med sprækker/hulheder, skal det undersøges, om træerne er yngle-eller levested for flagermus.

Overvågningsprogram

I henhold til Miljøvurderingslovens § 12 stk. 4 skal myndigheden overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planens gennemførelse.

Både Staten og Ikast-Brande Kommune laver løbende natur- og miljøovervågninger, som kan ses i Miljøportalen. Disse data giver oplysninger om udviklingen og bidrager på den måde med den bedst tilgængelige viden om naturforholdene.

Mange af de påvirkede parametre vil blive overvåget gennem sektoradministrationen, almindelige tilsyn, byggesagsbehandling og øvrig sagsbehandling fx i miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven. Derudover kan der i forbindelse med eventuelle miljøvurderinger af lokalplaner, anlægsplaner, masterplaner m.v. blive opstillet detaljerede overvågningsprogrammer. Miljøforhold varetages yderligere i miljøvurderingstilladelser af større projekter, i henhold til Miljøvurderingsloven.

Tilstedeværelse af bilag IV-artsgruppen, flagermus, kan ikke udelukkes på rammeudlæggene i henholdsvis Engesvang og Gludsted, på grund af tilstedeværelsen af gamle træer. Såfremt den kommende planlægning af områderne medfører fældning af træer, skal der inden fældningen foretages en undersøgelse af om træerne er levested for flagermus (bilag IV-artsgruppe) jf. Habitatdirektivet, hvorefter nødvendige forholdsregler skal varetages.