Lovgrundlag og retsvirkninger

Planloven

Kommuneplanen udarbejdes på baggrund af Planloven, der fastsætter, at alle kommuner har pligt til at lave og vedligeholde en kommuneplan. I planlovens §1 formålsparagraffen står, at loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag, med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand.

Loven skal særligt sikre:

• at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte kommuner og lokalsamfund,
• at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber,
• at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst,
• at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig naturværdi og landskabelig værdi,
• at biodiversiteten understøttes, og at udledning af drivhusgasser, forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges,
• at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet, og
• at alsidighed i boligsammensætningen fremmes gennem mulighed for planlægning for almene boliger i byerne.

Kommuneplanen er et centralt led i at opfylde planlovens formål.

Kommuneplanen skal indeholde byrådets beslutninger om arealanvendelsen i kommunen – baseret på afvejninger af forskellige hensyn – og de rammer for lokalplanlægningen, som er fastlagt i den forbindelse. Det skal forklares og begrundes, hvordan de forskellige interesser er afvejet, hvor der er foretaget en afvejning af væsentlige og modstridende interesser. Kommuneplanens retningslinjer udgør desuden grundlaget for kommunens administration af en række beføjelser efter sektorlovgivningen.

I henhold til Planlovens §11, skal Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land for en periode på 12 år.

I overensstemmelse med Planlovens § 11a, indeholder Kommuneplanen retningslinjer for en lang række emner. Derudover fastsætter den rammer for indholdet af lokalplaner for de enkelte dele af kommunen i henhold til § 11b. I overensstemmelse med Planlovens § 11e redegøres der for kommuneplanens forudsætninger.

I henhold til § 23 a skal kommunalbestyrelsen hvert fjerde år beslutte, om kommuneplanen skal revideres helt eller delvist, eller den skal genvedtages med det indhold, den har. Beslutningen skal fremgå af planstrategien. Planstrategien gør status over den planlægning, der er blevet gennemført siden sidste kommuneplanrevision, og danner strategisk afsæt for den planlægning, der indgår i den næste kommuneplanrevision. 

Hvis byrådet ønsker at gennemføre en planlægning, der ikke er i overensstemmelse med den gældende kommuneplan, skal byrådet udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Tillægget skal ændre kommuneplanen, så der bliver overensstemmelse.

Byrådet har pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse. Der kan f.eks. ikke vedtages lokalplaner i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan Byrådet beslutte at ændre kommuneplanen med et kommuneplantillæg.

National planlægning og hieraki

Ikast-Brande Kommunes kommuneplan skal være i overensstemmelse med retningslinjerne i den nationale planlægning og er en del af et såkaldt planhieraki, hvor det øverste niveau er landsplandirektiver. Landsplandirektiver er bekendtgørelser eller cirkulærer ved hvilke minister for landdistrikter kan fastsætte bindende retningslinjer for den kommunale planlægning. De omfatter konkrete geografiske områder og skal sikre de nationale interesser.

Hvert fjerde år udgiver Erhvervsministeren desuden en oversigt over de Nationale interesser som kommunen ligeledes skal tage hensyn til i planlægningen.

Staten påser at plandirektiver og de nationale interesser er blevet opfyldt og indarbejdet i kommuneplanlægningen. De relevante statslige myndigheder har mulighed for at gribe ind i planarbejdet hvis det findes nødvendigt og nedlægge veto mod kommunens planlægning, hvis den strider mod de nationale interesser. 

Staten afstikker de overordnede retningslinjer for planlægningen, mens det er kommunernes opgave at oversætte de overordnede retningslinjer og visioner til konkret fysisk planlægning gennem kommuneplaner og lokalplaner. Kommuneplanen er bindeleddet mellem to sider. På den ene side de nationale interesser og regionale sektorplanlægning, og på den anden side de bestemmelser om anvendelse mv. af den enkelte ejendom, der fastlægges i lokalplaner og ved enkeltafgørelser efter bl.a. plan-, natur- miljø-, bygge og vejlovgivningen.