Natura 2000 og Bilag IV-arter
På denne side kan du læse om Natura 2000 og Bilag IV-arter

Natura 2000 områder og bilag IV-arter
Natura 2000 (også kaldet Internationale naturbeskyttelsesområder) er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Det er områder med særligt værdifuld natur.
Natura 2000 er en samlebetegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. Hvert internationale naturbeskyttelsesområde består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.
Danmark har i henhold til EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver udpeget en række naturområder, der har status som særligt værdifulde set i et europæisk perspektiv. Natura 2000-områderne er udvalgt i forhold til en række biogeografiske regioner, der afspejler forskellige livsbetingelser, klima m.v.
Ikast-Brande kommune er omfattet af fem habitatområder og ét fuglebeskyttelsesområde. Vi er forpligtet til at arbejde for at opnå en gunstig bevaringsstatus' for områderne. Retningslinjerne i kommuneplanen skal altid respektere de internationale naturbeskyttelsesområder; fuglebeskyttelsesområder, habitatområder og Ramsarområder.
I Ikast-Brande Kommune er der fire internationale beskyttelsesområder, som alle er Natura 2000-områder:
- N228 Stenholt Skov og Stenholt Mose
- N53 Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov
- N75 Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage
- N76 Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del
Bilag IV i EU's habitatdirektiv indeholder en liste over udvalgte dyre- og plantearter, som medlemslandene er forpligtet til generelt at beskytte, både inden for og uden for Natura 2000-områderne.
I Ikast-Brande Kommune er der kendte forekomster af følgende bilag IV-arter/artsgrupper:
⋅ Flagermus
⋅ Odder
⋅ Bæver
⋅ Ulv
⋅ Markfirben
⋅ Stor vandsalamander
⋅ Løgfrø
⋅ Spidssnudet frø
⋅ Strandtudse
⋅ Grøn kølleguldsmed
⋅ Grøn mosaikguldsmed
Det fremgår af Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med international naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Bek. nr. 1383 af 26. nov. 2016), at der i planforslaget skal indgå en vurdering af forslagets virkninger på Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Det gælder således, at planforslag ikke kan vedtages, hvis:
- det ikke kan udelukkes at projektet kan skade et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet
- det kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV
- det kan ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, i alle livsstadier
I henhold til Miljøvurderingsloven skal der foretages en vurdering af, om Kommuneplan 2025-2037, kan påvirke et Natura 2000-område eller dyre- og plantearter, som er optaget på Habitatdirektivets bilag IV, væsentligt. I arbejdet med udpegning til kommuneplanens temaer, er hensynet til bilag IV-arter inddraget, ved at udpege kendte, potentielle yngle- og rasteområder som naturbeskyttelsesområder og/eller økologiske forbindelser og sikre dem mod indgreb som kan forringe eller ødelægge levevilkårene for vilde planter og dyr.
Ikast-Brande Kommuneplan 2025-2037 udlægger ikke nye arealer indenfor Natura 2000-områderne. Der udlægges ét nyt byvækstområde og rammeudlæg til boliger i Gludsted og Engesvang. Området grænser op til nær et Natura 2000 område. I forbindelse med miljøvurdering af forslag til Kommuneplanen er der foretaget en væsentlighedsvurdering.
På baggrund af luftfototolkning og fremsøgning i offentlige artsdatabaser vurderes, om ændringer til Kommuneplan 2025-2037 vil berøre områder eller habitater, der muligvis kan være yngle- eller rasteområde for bilag IV-dyrearter. Læs mere om dette i i kommuneplanens afsnit om Miljøvurdering.
Ændringer til Ikast-Brande Kommuneplan 2025-2037 er vurderet efter Habitatdirektivet.
Der er foretaget en væsentlighedsvurdering af, om Kommuneplan 2025-2037 påvirker de Natura 2000-områder, der ligger i Ikast-Brande Kommune. Det er samlet set vurderet, at de fire Natura 2000 områder i kommunen ikke påvirkes. Kommuneplan 2025-2037 er desuden vurderet i forhold til mulige påvirkninger af bilag IV-arter. I følgende kommuneplanændringer kan der potentiel være en konflikt, som bør undersøges nærmere i forbindelse med den videre planlægning af arealerne:
- Rammeudlæg, Engesvang
Såfremt der i den videre planlægning af området skal fældes gamle træer, eller træer med sprækker/hulheder, skal det undersøges, om træerne er yngle- eller rasteområde levested for flagermus. - Rammeudlæg, Gludsted
Såfremt der i den videre planlægning af området skal fældes gamle træer, eller træer med sprækker/hulheder, skal det undersøges, om træerne er yngle-eller levested for flagermus.
Natur i Ikast-Brande Kommune
Værd at vide om kommuneplanen
- Forslag til Kommuneplan 2025-2037 er i høring
- Oversigt over ændringer i forslag til kommuneplan 2025 2037
- Hvad er kommuneplanen
- Hvad betyder planen for dig
- Tillæg til kommuneplanen
- Miljøvurdering af kommuneplanen 2025-2037
- Planstrategi 2023
- Lovgrundlag og retsvirkninger
- Klagevejledning
- Ordforklaring
- Kontakt