Grønt Danmarkskort

RETNINGSLINJER

1. Kravene om robuste og større natursammenhænge i et Grønt Danmarkskort skal over tid realiseres ud fra følgende prioriterede rækkefølge, samt koordineres med nabokommunerne, hvor det er relevant:
   • Natura 2000-områderne, samt de eksisterende beskyttede naturområder med lang kontinuitet udenfor Natura 2000-områderne
   • Naturområder uden lang kontinuitet og udvidede eller nye naturområder, der kan skabe sammenhæng mellem eksisterende naturområder gennem beskyttelse og forbedring af spredningsmuligheder for den enkelte naturtypes arter
   • Naturområder og spredningsveje, der samtidig bidrager til andre formål, herunder bedre vandmiljø, klimatilpasning, rekreation og tilrettelagt friluftsliv
2. Arealer beliggende i Grønt Danmarkskort kan ikke indgå i kommunens udviklingsområder til byvækst, veje og andre tekniske anlæg med videre, hvis det forringer naturindholdet og levesteder og spredningsveje for vilde planter og dyr.
3. Udpegning til Grønt Danmarkskort vil ikke indebære nye restriktioner for hverken Forsvarsministeriets nuværende eller fremtidige aktiviteter i nationalt og internationalt beskyttede naturområder eller i andre
   områder, der måtte blive omfattet af Grønt Danmarkskort. Dette gælder uanset, at det uden for Forsvarsministeriets arealer er hensigten, at kommunerne ved deres administration af planloven eller anden lovgivning skal lade hensynet til en udpegning af et areal til Grønt Danmarkskort indgå i kommunens vurdering af, om der kan gives tilladelse til det ansøgte.

MÅL

1. Vi vil som led i den samlede helhedsorienterede planlægning i kommunen sikre den eksisterende natur gennem udpegningen af "Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser" og "Spredningsveje for dyr og planter" og vi vil aktivt arbejde for, at arter og naturtyper opnår mere robusthed gennem udpegning af "Potentiel natur" og "Potentielle spredningsveje for dyr og planter".
2. Vi vil aktivt arbejde for flere og større sammenhængende naturarealer gennem målrettet planlægning af såvel klimaindsats, kvælstof- og fosforindsats og sammentænkning af disse indsatser med beskyttelse af nye og allerede eksisterende naturområder, således at den eksisterende natur ikke forringes.
3. Vi vil aktivt arbejde for en grøn sammenhæng mellem by og åbent land til gavn for befolkningen og naturen gennem sammentænkning og planlægning af byudvikling med rekreative muligheder og potentielle spredningsveje for dyr og planter.

Link til kommuneplanens retningslinjer og mål for naturområder

Link til kommuneplanens retningslinjer og mål for spredningsveje for dyr og planter

Tryk her for at komme tilbage til forsiden

Planlægningen af det åbne land er en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse. I Ikast-Brande Kommune skal der være mulighed for, at virksomheder og borgere kan leve drømmene ud samtidig med, at der bliver værnet om naturen. Det gør vi ved at handle intelligent og i de konkrete tilfælde foretage en nøje afvejning mellem de forskellige erhvervs- og naturbeskyttelsesinteresser.

Kommunen skal fastsætte niveauet for naturbeskyttelsen. Den skal som minimum være i overensstemmelse med EU's naturbeskyttelsesdirektiver, internationale naturbeskyttelseskonventioner og den nationale lovgivning.

Grønt Danmarkskort
De danske kommuner skal jævnfør planloven foretage en samlet planlægning for naturbeskyttelsesinteresserne og Grønt Danmarkskort. Når kommunerne har udpeget områder, vil de samlede udpegninger udgøre Grønt Danmarkskort og vise, hvor den eksisterende natur og potentielle natur findes.

Grønt Danmarkskort i Ikast-Brande Kommuneplan er således del af den overordnede, nationale plan, som omfatter den eksisterende natur og den potentielle natur. Den overordnede plan med tilhørende kort viser, hvor kommunerne nu og i fremtiden vil målrette naturpleje, og hvor man på tværs af kommunegrænserne vil planlægge for ny sammenhængende natur.

Grønt Danmarkskort omfatter eksisterende natur og skovområder, herunder alle Natura 2000-områder og Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Endvidere indgår økologiske forbindelser som spredningsveje for dyr og planter. Økologiske forbindelser er afgørende for opretholdelsen af en varieret og robust natur med et naturligt hjemmehørende dyre- og planteliv.

I Grønt Danmarkskort indgår endvidere potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Udpegningen til potentielle naturområder er et udtryk for kommunens nuværende vurdering af, hvor det især kan være relevant at indgå f.eks. frivillige aftaler om jordfordeling, skovrejsning, vandplanindsatser eller Natura 2000-handleplanindsatser. Udpegningen omfatter især lavbundsarealer, råstofgraveområder og arealer, der ligger tæt ved eksisterende naturområder. Hvilke af disse arealer, der over tid rent faktisk kommer til at udgøre naturarealer, vil afhænge af fremtidige muligheder. Udpegningen til potentielle spredningsveje for dyr og planter er ikke et udtryk for, at områderne over tid samlet skal udgøre naturarealer. Det er nærmere et udtryk for, at de enkelte naturarealer har en fornuftig indbyrdes afstand og størrelse, der kan opretholde naturlige bestande af planter og dyr.

Tilvejebringelsen af Grønt Danmarkskort fokuserer i første omgang på at sikre de eksisterende, særligt værdifulde naturarealer gennem hensigtsmæssig pleje. Det er tanken, at udbygningen af naturnetværket i Grønt Danmarkskort vil blive effektueret gennem målretning af øvrige indsatser, såsom for eksempel klimaindsats, vådområdeindsats, pleje af småbiotoper som oldtidshøje og vandhuller, diger, levende hegn, egekrat og eventuelt skovrejsning m.v.

Grønt Danmarkskort vil blive realiseret gennem frivillige aftaler med lodsejerne med undtagelse af de særtilfælde, hvor for eksempel pleje af eksisterende natur eller tilvejebringelse af ny natur udspringer af lovgivning eller fredningsdeklarationer. Udpegning af arealer til Grønt Danmarkskort er således ikke til hinder for almindelig landbrugsmæssig drift eller andre eksisterende aktiviteter, som for eksempel jagt eller anden almindelig færdsel.

Naturnetværket kan blive til gavn for såvel naturen og miljøet som for befolkningen, der kan udnytte områderne i fritidslivet. I arbejdet med at bevare biologisk mangfoldighed lægger Ikast-Brande Kommune stor vægt på positivt samarbejde med borgerne. Det være sig lodsejere eller ejere af græssende dyr, der kan give naturen en hjælpende hånd, eller andre borgere med viden om og interesse for naturen.
Kommunens udpegninger af områder til Grønt Danmarkskort indebærer ikke i sig selv, at der bliver stillet nye krav til landbruget og erhvervslivet om naturbeskyttelse. Der bliver således lagt vægt på, at kommunens udpegninger heller ikke på sigt kan påføre lodsejernes begrænsninger i forhold til udnyttelse af mulighederne for landbrugsejendomme, f.eks. til udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse.

Grundlaget for udpegningen af Grønt Danmarkskort
Grundlaget for udpegningen er udpegningskriterierne i planlovens § 11 a, stk. 2-5. Planlovens § 11 a, stk. 3 siger, at: Kommunalbestyrelsen skal ved udpegning af naturområder, jf. stk. 1, nr. 14, anvende følgende kriterier i prioriteret rækkefølge:

1. Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser uden for Natura 2000-områderne.
2. Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder.
3. Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation.

I juni 2017 offentliggjorde Miljøstyrelsen en vejledning om Grønt Danmarkskort: "Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser - Vejledning, juni 2017". Vejledningen beskriver rammerne for, hvordan kommunerne skal planlægge for Grønt Danmarkskort. Vejledningen beskriver bl.a., hvordan kommunerne skal anvende digitale naturkort og de nationale kriterier.

I udpegningerne til Grønt Danmarkskort har Ikast-Brande Kommune anvendt de digitale naturkort og de anvisninger, som er beskrevet i statens vejledning.

Jævnfør planlovens § 11 a, stk. 3 omfatter de udpegede arealer i kommuneplanen de Natura 2000 områder, der er i kommunen. Desuden omfatter udpegningerne de eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne.

Grønt Danmarkskort blev indarbejdet i Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 i 2017. Da byrådet offentliggjorde Forslag til Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029, var planloven under revision, og Miljøstyrelsens vejledning om Grønt Danmarkskort var endnu ikke klar. Byrådet valgte derfor at vente med at revidere kommuneplanens arealudpegninger og retningslinjer for: Potentielle naturområder og Potentielle spredningsveje for dyr og planter (økologiske forbindelser). Byrådet reviderede først de to emner i tillæg nr. 7 til Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029. Dermed skete der også en revision af det samlede Grønt Danmarkskort i dette tillæg.

Den metode Byrådet valgte til revisionen havde fokus på en minimumsudpegning, der var baseret på et kritisk tilvalg af enkeltområder frem for at udpege større, samlede arealer. Udpegningerne tilgodeser krav i gældende love, bekendtgørelser og vejledninger.

I forbindelse med udpegningerne til Grønt Danmarkskort er der løbende sikret sammenhæng med nabokommunerne ved en udveksling af udpegningskriterier og/eller kortmateriale kommunerne imellem.
De digitale naturkort – særlig HNV - har sammen med andre GIS-lag således været anvendt i udpegningen til Grønt Danmarkskort. Der blev ikke lavet en analyse i GIS, men visuelt kan det eksempelvis ses at langt størsteparten (hvis ikke alle) områder med HNV-score på mindst 7 er udpeget som områder med særlige naturbeskyttelses-interesser.

Det 3. nationale kriterie om ”udpegning af naturområder, som samtidig bidrager til andre formål” er inddraget i Grønt Danmarkskort ved bl.a. at udpege arealer som i følge kommunens planlægning er udlagt til større sammenhængende landskaber (eksempelvis Harrild Hede, Rørbæk Sø, Palsgård Skov) og skovrejsning ønsket, lavbundsarealer, ådale og marginale jorder, som med fordel kan udlægges til ny natur.

Udpegning i Kommuneplan 2025
Grønt Danmarkskort er i Kommuneplan 2025-2037 udpeget på det samme grundlag, som blev anvendt i Kommuneplan 2017-2029 og tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-2021 hvilket er videreført i Kommuneplan 2021-2033 Der er foretaget en ajourføring af naturområder som følge af ændringer i udpegninger af § 3 beskyttede naturarealer. Derudover er der medtaget nye arealer som økologiske forbindelser:

Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser
I Ikast-Brande Kommune indgår følgende som Naturområder med naturbeskyttelsesinteresser:

• Natura 2000-områder
• §3 beskyttede arealer, dog fraregnet løsrevne og mindre arealer med mindre spredningsmæssig betydning og arealer med lav naturværdi
• §3 beskyttede vandløb, dog fraregnet enkelte åbenlyse grøfter på trods af §3 status
• Enkelte særligt værdifulde småbiotoper, f.eks. gamle egekrat.

Økologiske forbindelser
I Ikast-Brande Kommune indgår følgende som Økologiske forbindelser:

• Alle arealer der også er udpeget som naturområder med naturbeskyttelsesinteresser
• Visse fredninger
• Fredskov, dog undtaget offentlige nyere skove i byzone samt mindre fredskovs-områder, hvor der ikke er kendte og specielle beskyttelsesinteresser.
• Særlige småbiotoper, eksempelvis grøftekanter, fredede gravhøje, beskyttede sten- og jorddiger samt gamle egekrat.

I Kommuneplan 2025-2037 er desuden tilføjet følgende som Økologiske forbindelser:

• Diger med en 2 meter-bufferzone
• Rundhøje med en 2 meter-bufferzone fra højens fod
• Den tidligere banestrækning ”Den Skæve Bane” med en maks. 10 meter bufferzone omkring Banedanmarks/Naturstyrelsens arealer.

Udpegningen af økologiske forbindelser i Kommuneplan 2025-2037 bygger videre på udpegningen i Kommuneplan 2021-2033, men der er foretaget enkelte ændringer. Til udpegningen er tilføjet diger og gravhøje (rundhøje) som elementer, der kan virke som forbindelser og ledelinjer for dyr og planter. Derudover er den tidligere banestrækning ”Den Skæve Bane” tilføjet, da de tidligere banearealer og skråningsanlæg ligeledes virker som forbindelser for dyr og planter. Der er tillagt bufferzone om de tilføjede arealer. Diger har fået en 2 meter-bufferzone, og rundhøjene en 2 meter-bufferzone fra højens fod. Den skæve Bane har fået en maks. 10 meter bufferzone omkring Banedanmarks/Naturstyrelsens arealer. Såfremt matrikler omkring banen er mindre end 10 meter er bufferzonen skåret af matrikelgrænsen.

Alle Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser indgår i økologiske forbindelser, da et område kan fungere som levested for nogle plante- og dyrearter samtidig med at andre arter udelukkende bruger området som spredningsvej. Eksempelvis kan et lysåbent naturområde være en vigtig spredningsvej for et skovlevende insekt.

Potentielle naturområder
I Ikast-Brande Kommune er følgende prioriteret i udpegningen som Potentielle naturområder:

• Understøtte målet om gunstig bevaringsstatus for natur i Natura 2000-områder
• Skabe mulighed for funktionel sammenhæng mellem natur i og imellem Natura 2000-områder
• Skabe mulighed for funktionel sammenhæng mellem natur i og imellem de mest værdifulde naturarealer
• Understøtte bevaring af sjældne og værdifulde arter
• Større sammenhængende naturområder med mulighed for fri dynamik
• Mindske randeffekt og øge robustheden af sårbar natur
• Egnskarakteristiske naturtyper

Da arealerne er udpeget manuelt ud fra de prioriteringspunkter der er nævnt herover. Den manuelle udpegning er foretaget med støtte i Digitale naturkort og andre GIS-værktøjer, og de valgte arealer støtter op om én af kategorierne i tabellen herunder. Ud over nedenstående har vi desuden anvendt lavbundskort, som viser de lavt og ofte vandlidende arealer, samt tørv 2010 kortet, som viser arealer med et meget stort indhold af organisk kulstof.

Potentielle økologiske forbindelser
I Ikast-Brande Kommune er udpegningen som Potentielle økologiske forbindelser knyttet til arealkategorierne angivet i tabel 1 nedenfor: vigtigste natur, Tørv 2010, Natura 2000, lodsejerinteresser, lavbund, Kommuneplan 2013, ikke omdrift, ekstensiv drift og arter. Den manuelle udpegning er foretaget med støtte i de digitale naturkort og andre GIS-værktøjer.

Det største enkeltstående bidrag til areal er de overførte udpegninger der stammer tilbage fra Kommuneplan 2013. Udpegningerne knytter sig til et stort samlet område, som igennem mange planperioder har forsøgt at sammenbinde Nørlund Plantage og Gludsted Plantage og dermed Natura 2000-områderne: ”Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage” og ”Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov”. Arealer i kategorien ”Ikke omdrift” er også godt repræsenteret og dækker typisk over ekstensive arealer i ådale og tæt ved fugtig, sårbar natur.”

Initiativer
Ikast-Brande Kommune har siden kommuneplanrevisionen i 2021 arbejdet med at forbedre forholdene i natur og vandløb, der er udpeget som Grønt Danmarkskort. Der er bl.a. genslynget en En strækning af Risbjerg Bæk, Brogård Bæk og en del af Karstoft Å. Der er lavet mindre strækningsbaseret restaureringer i form at udlægning af gydegrus i Nørremose Bæk, Frisbæk og Bjørnskov Bæk. Derudover er et vådområdeprojekt ved Ringstrup er under projektering.

I forbindelse med de nye boligområder i Brande Syd, er der blevet etableret et nyt offentligt vandløb ”Tilløb til Mjarbækken” for at ændre håndteringen af regn- og drænvand. Derudover er store arealer blevet hegnet og afgræsses nu af kvæg, herunder 10 ha bynær natur langs Stor åen samt over 100 ha eng, mose, hede og overdrev langs storåen i et område som løber fra det vestlige af Ikast by ind i Herning Kommune og er medfinansieret af Ikast-Brande Kommune, og er drevet af private lodsejere og dyrholdere. Ligeledes er af del af Linnebjerg bakke ø indhegnet til afgræsning, for at stoppe tilgroningen af vigtige sommerfugle levesteder. 
I foråret 2024 blev et mindre overdrev i tidligere Nr. Snede Kommune indhegnet for at genoprette den lysåbne natur på arealet. Sidste, men ikke mindst, blev udbredelsen af beskyttede padder er syd for Ikast og rundt om Pårup kortlagt. I den forbindelse blev fundet en Strandtudse, som er en ny art opdaget i kommunen.

Arealændringer i Grønt Danmarkskort i Kommuneplan 2025-2037
Som det fremgår af tabel 2 nedenfor er der siden 2021 blevet udpeget yderligere 599 ha områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Der er udpeget yderligere 690 ha økologiske forbindelser, herunder indgår 78 ha potentielle økologiske forbindelser fra kommuneplan 2021. De potentielle naturområder er fastholdt uændret.  

Det lokale Naturråds anbefalinger
Som følge af bekendtgørelse om etablering af lokale naturråd fra juni 2017 oprettede Ikast-Brande Kommune sammen med Herning, Ringkøbing-Skjern og Viborg Kommuner et lokalt naturråd i slutningen af 2017. Det lokale naturråd bestod af 14 frivillige medlemmer, der repræsenterede erhvervsinteresser og natur-, miljø- og fritidsinteresser. Naturrådets opgave var at bistå kommunerne med forslag til udpegning af områder, som kunne indgå i Grønt Danmarkskort. Et enigt naturråd afleverede deres fælles anbefalinger til de fire kommunalbestyrelser i juni 2018.

Jævnfør. §7, stk. 2 i bekendtgørelse om etablering af lokale naturråd skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med revisionen af kommuneplanen i 2025 i sin videre planlægning for udpegning af Grønt Danmarkskort inddrage forslag, bemærkninger og udtalelser fra det lokale naturråd. Kommunalbestyrelsen har dog den endelige beslutningskompetence vedrørende udpegningen. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke er forpligtet til at følge naturrådets anbefalinger.

De fleste af naturrådets anbefalinger indgår allerede i de fire udpegningsgrundlag, som Ikast-Brande Kommune anvendte til at udpege Grønt Danmarkskort i Kommuneplan 2017. Naturrådets anbefaling for Potentielle spredningsveje for dyr og planter (økologiske forbindelser) ligger tæt op af den udpegning, Ikast-Brande Kommune allerede har lavet. Desuden er næsten alle de arealtyper, naturrådet har anbefalet at udpege til enten til Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser eller Spredningsveje for dyr og planter (økologiske forbindelser) i forvejen beskyttet af lovgivning.

Ikast-Brande Byråd har besluttet ikke at revidere udpegningerne af Grønt Danmarkskort, men alene foretage en ajourføring af udpegningen som følge af ændringer i udpegningerne af naturområder med naturbeskyttelsesinteresser, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser.

Naturen ændrer sig konstant, naturarealer kan derfor vokse ind og ud af naturbeskyttede områder. Kommunen fører løbende tilsyn med de beskyttede naturområder. Gennem tilsyn og nye registreringer bliver den natur, der aktuelt er til stede i kommunen kortlagt. Derfor vil der også med tiden blive behov for at revidere Grønt Danmarkskort igen.