Lavbundsarealer

RETNINGSLINJER

1. De lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, fremgår af kortet.
2. I de udpegede områder tillader kommunen ikke, at arealerne bliver anvendes på en måde, der forhindrer, at man de kan genoprette dem som vådområder. De udpegede lavbundsarealer skal som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg, som kan forhindre, at naturlige vandstands- og afstrømningsforhold kan genskabes.
3. Nye tekniske anlæg, veje m.v., der nødvendigvis skal placeres indenfor de udpegede lavbundsarealer, skal udformes således, at muligheden for at genskabe naturlige hydrologiske forhold ikke går tabt. Anlægget skal kunne tåle, at vandstanden kan stige og at den naturlige hydrologi genskabes.
4. Af hensyn til flysikkerheden skal Trafikstyrelsen inddrages i planlægningen, hvis der planlægges for vådområder inden for en afstand af 13 km til Flyvestation Karup/Midtjyllands lufthavn.

MÅL

• at undgå at anvende lavbundede arealer på en måde, som forhindrer etablering af vådområder
• at muliggøre genopretning af den naturlige hydrologi og dermed reducere udvaskning af næringsstoffer til vandløbene og udslip af klimagas
• at genskabe vådområder.

I kommuneplanen udpeges de lavbundsarealer som potentielt kan genoprettes som vådområder. Lavbundsarealerne er udpeget med udgangspunkt i lavtliggende arealer, kulstofrige jorde, ådale, terrænnært grundvand, potentiel natur og beskyttet natur.

For at sikre, at lavbundsarealerne kan genoprettes med naturlige vandforhold, kan der ikke meddeles tilladelse til byggeri og anlæg indenfor lavbundsudpegningen, der er til hinder for genskabelse af naturlig hydrologi. Hvis det er nødvendigt at placere bygninger eller anlæg indenfor et lavbundsareal skal disse udformes således, at det stadigt er muligt at genskabe naturlige hydrologi i området.

Miljøtilstanden i vandløb, søer, fjorde og kystvande er i høj grad påvirket af aktiviteter på land, og i hovedparten af disse vandområder er der i dag ikke målopfyldelse. Jf. EU’s vandrammedirektiv, skal alle vandområder have opnået en god økologisk tilstand senest i 2027. Et væsentligt element for at opnå en god økologisk tilstand i alle vandområder er etablering af vådområder indenfor lavbundsarealerne. Ved etablering af vådområder reduceres udledningen af kvælstof og fosfor til vandområderne. Ligeledes vil udledningen af klimagasser (primært kuldioxid og methan) blive reduceret ved vådlægning af kulstofrig tørvejord.

Udvaskning af kvælstof til havmiljøet sker hovedsageligt via vandløb. Arealer beliggende i Ikast-Brande Kommune afvander til 4 fjordsystemer:

• Ringkøbing Fjord via Skjern Å
• Nissum Fjord via Storå
• Limfjorden via Karup Å
• Randers Fjord via Mattrup Å/Gudenå.

Klimaændringer
De ændringer af klimaet, som vi forventer at se i de kommende år, vil især påvirke de lavbundede arealer i lave ådale. Klimaændringerne vil betyde, at der kommer større udsving i vandføring og vandstand, hvilket vil give oversvømmelser. Alene derfor kan det være praktisk og fornuftigt at holde de lavbundede arealer fri for byggeri og anlæg.

Muligheden for at genetablere vådområder på lavbundede arealer kan være med til at forebygge voldsomme oversvømmelser fra opstrøms liggende arealer og tætbebyggede områder. Vådområderne kan tilbageholde og forsinke vand i længere perioder og medvirke til en mere jævn afstrømning fra lavbundsarealer til vandløb.
Det nyeste kortlægning Kulstof2022 fra 2024 (Beucher m.fl.) over kulstofholdige lavbundsjorder viser, at ca. 4 % af arealet i Ikast-Brande Kommune har et kulstofindhold på 6 % eller mere. Hvis man medregner alle jorder med mere end 3 % kulstofindhold, så dækker disse jorder 9 % af Ikast-Brande Kommune. Omkring 25 % af arealerne med et kulstofindhold på 6 % eller mere anvendes i dag som landbrugsjord. Udtagning af disse arealer giver en større klimagevinst set i forhold til arealer med mindre kulstofindhold.

Ved at stoppe landbrugsdriften på dyrkede arealer, der har et højt kulstofindhold (typisk tidligere mose- og engarealer, der er blevet drænet for at muliggøre en intensiv landbrugsdrift) og genskabe den naturlige hydrologi i lavbundsområderne, så bliver udledningen af CO2 reduceret, da nedbrydningen af jordens kulstofindhold sker langsommere eller helt ophører, når vandspejlet ligger tæt på jordoverfladen. Det reducerer også udvaskningen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) til vandmiljøet Samtidig kan der med den rette drift skabes natur på arealerne Udtagning af lavbundsjord er derfor et effektivt virkemiddel, både i forhold til klima, biodiversitet og vandmiljø.

Udtagning af lavbundsjorde 
Formålet med retningslinjerne og udpegningerne i Ikast-Brande Kommune er, at give lodsejerne bedre mulighed for at anvende de redskaber, som statens vandområdeplan 2021-2027 giver for at etablere vådområder. Samtidig får kommunen en god mulighed for at prioritere indsatsen med at etablere vådområder i forhold til de indsatser, som statens vandområdeplan 2021-2027 beskriver.

Der er et stort potentiale for vådområder i Ikast-Brande Kommune, og der er er flere projekter i gang med at udtage lavbundsarealer i kommunen. Arealmæssigt udgør de igangværende projekter dog kun en lille del af det samlede potentiale. Det er derfor vigtigt, at kommunen gennem den fysiske planlægning sikrer, at vi kan udtage landbrugsjorden og genoprette den naturlige hydrologi i alle lavbundsområder.

Udtagning af lavbundsjord er et af vores vigtigste virkemidler for at vores mål om, at Ikast-Brande Kommune som geografisk enhed skal være CO2-neutral i 2050. I Kommunens Klimaplan fra 2023 er der et mål om, at udtage 532 ha lavbundsjord inden 2030 og i alt 913 ha inden 2050. Indsatsen med at udtage lavbundsjord er siden blevet fremrykket, da det har vist sig, at de kulstofrige lavbundsjorder bliver nedbrudt langt hurtigere end tidligere antaget. I takt med at lavbundsjorderne bliver nedbrudt, så forsvinder et væsentligt og omkostningseffektivt virkemiddel til CO2-reduktioner for landbrugssektoren. Så jo hurtigere lavbundsjorderne bliver taget ud af drift, des bedre er muligheden for at nå klimaplanens mål.

Ændringer i Kommuneplan 2025
I Kommuneplan 2025-2037 er navngivningen ændret fra Lavbundede arealer og vådområder til Lavbundsarealer.

Udpegningen af Lavbundsarealer i Kommuneplan 2025-2037 bygger videre på udpegninger lavbundsarealer i Kommuneplan 2021-2033, som er fastholdt uændret i størrelse og udstrækning. Derudover indgår de udpegede potentielle vådområder fra Kommuneplan 2021-2033. Udpegningen er udvidet med lavbundsarealer indeholdt i kortlægning over tørveholdige jorde (Kulstof 2022), der omfatter tørvejorde med et kulstofindhold på henholdsvis 3-6 %, 6-12 % og >12 %.

Udpegningen af potentielle vådområder fra Kommuneplan 2021-2033 var et lokalt tema, som var baseret på ønskede projekter. Ikast-Brande kommune har vurderet, at udpegningen af potentielle vådområder ikke tjener noget reelt formål og udgår derfor af kommuneplan 2025. Arealer indgår i stedet i udpegningen af lavbundsarealer.

Revisionen af Lavbundsarealer sker i overensstemmelse med Byrådets målsætning om Lavbund i Strategi for arealanvendelse vedtaget december 2024 – ”Vi vil sikre, at lavbundsarealerne i kommunen kan genoprettes som vådområder for at reducere udledningen af klimagasser og nedbringe udledningen af næringsstoffer”. Det skal desuden være med til at understøtte arbejdet i de Lokale Treparter og kommende omlægningsplaner. Ændringer vil i forbindelse med kommende tillæg til Kommuneplan 2025-2037 blive samstemt med en revision af særligt værdifulde landbrugsområder, skovrejsning og potentielle naturområder.

Du kan se Byrådets Strategi for Arealanvendelse via link i højre side.