Udviklingen i kommunen
Her kan du finde relevant information om udviklingen i kommunen

Indbyggertallet vokser, og det samme gør antallet af virksomheder og arbejdspladser i kommunen. Vi tror på, at denne udvikling kan fortsætte i flere år. Kommuneplanen skal være med til at sikre, at kommunen fortsat er interessant for nye tilflyttere, men også at dem, der allerede bor her, ønsker at blive boende.
Kommuneplanens rammeudlæg sikrer, at kommunens byer og landsbyer har optimale rammer for en udvikling, der tager afsæt i byernes forskelligheder, kvaliteter, muligheder og interne relationer, og som samtidig bidrager til at styrke kommunens samlede udvikling. Planlægningen sikre også, at erhvervslivet og detailhandlen har de bedste rammer og udfoldelsesmuligheder.
Samtidig skal kommuneplanens retningslinjer sikre, at udviklingen sker under hensyntagen til natur og miljø samt kommunens arealanvendelse frem mod 2050.
I Kommuneplanens hovedstruktur kan du læse Byrådets overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i Ikast-Brande Kommune, herunder de strategiske og langsigtede overvejelser der kan række udover kommuneplanens 12-årige periode. Hovedstrukturen omfatter hele kommunens geografiske område, byzone, sommerhusområder og landzone.
Ikast-Brande Kommune har en central placering i Midtjylland. Placeringen betyder, at udviklingen i befolkning og økonomi balancerer mellem udviklingen i landets yderområder, hvor væksten daler, og udviklingen i landets centerområder, hvor væksten til gengæld er betydelig.
Der bor i alt 42.737 indbyggere i kommunen (folketal pr. 1. januar 2024), og det forventes at befolkningen
fortsat vil vokse. Ca. 83 % bor i byer med over 200 indbyggere og de resterende ca. 17% bor i landdistrikterne.
Godt 77 % af kommunens indbyggere bor i kommunens 6 byer over 1.000 indbyggere, og ca. 6 % bor i en af kommunens 7 landsbyer mellem 200 og 1.000 indbyggere. Størstedelen af kommunens indbyggere bor i hovedbyen Ikast (40,1%) og centerbyen Brande (17,5%). Samlet bor 19,3 % i en af de fire lokalcenterbyer Bording, Engesvang, Nørre Snede og Ejstrupholm.
Indbyggertal |
Procentvis andel af kommunens indbyggere | |
Ikast-Brande Kommune | 42.737 | 100,0% |
Byer over 1.000 indbyggere | 32.847 | 76,9% |
Ikast | 17.151 | 40,1% |
Brande | 7.465 | 17,5% |
Bording | 2.395 | 5,6% |
Engesvang | 2.193 | 5,1% |
Nørre Snede | 1.919 | 4,5% |
Ejstrupholm | 1.724 | 4,0% |
Landsbyer mellem 200 og 1.000 indbyggere |
2.698 | 6,3% |
Isenvad | 697 | 1,6% |
Klovborg | 509 | 1,2% |
Blåhøj | 362 | 0,8% |
Hampen | 333 | 0,8% |
Gludsted | 316 | 0,7% |
Uhre | 258 | 0,6% |
Pårup | 223 | 0,5% |
Uden for byer og landsbyer | 7.192 | 16,8% |
Uden fast bopæl | 102 | 0,2% |
Landdistrikter | 7.090 | 16,6% |
Tabel der viser indbyggertallet pr. 1. januar 2024.
Kilde Danmarks Statistik, BY1: Befolkningen 1. januar efter byområder, landdistrikter, alder og køn
Befolkningsudvikling
Generelt har befolkningsudviklingen i kommunen været meget svingende fra år til år, men med en konstant positiv tilvækst. Indbyggertallet er i perioden 2012 til 2024 steget med 5%. Kommuneplanens 6 byer over 1.000 indbyggere har samlet haft en vækst på 7,4%, hvori mod landsbyerne mellem 200 og 1.000 indbyggere samlet set er stagneret med en svag stigning på 0,6 %.
Kigger man individuelt på byerne og landsbyerne kan man se, at nogle byer har har en stor stigning i indbyggertallet hvor andre har en mindre stigning. For landsbyerne er der større forskel og hvor Isenvad er vækstet med 15 % har der i Klovborg været en tilbagegang med 9 %.
2012 | 2024 | Procentvis stigning/fald i indbyggertal | |
Ikast-Brande Kommune | 40658 | 42737 | 5,1% |
Byer over 1.000 indbyggere | 30589 | 32847 | 7,4% |
Ikast | 15740 | 17151 | 9,0% |
Brande | 6974 | 7465 | 7,0% |
Bording | 2303 | 2395 | 4,0% |
Engesvang | 1999 | 2193 | 9,7% |
Nørre Snede | 1888 | 1919 | 1,6% |
Ejstrupholm | 1685 | 1724 | 2,3% |
Landsbyer mellem 200 og 1.000 indbyggere | 2683 | 2698 | 0,6% |
Isenvad | 606 | 697 | 15,0% |
Klovborg | 561 | 509 | -9,3% |
Blåhøj | 357 | 362 | 1,4% |
Hampen | 355 | 333 | -6,2% |
Gludsted | 305 | 316 | 3,6% |
Uhre | 278 | 258 | -7,2% |
Pårup | 221 | 223 | 0,9% |
Tabel der viser udviklingen i indbyggertallet pr. 1. januar 2012 til 1. januar 2024.
Kilde Danmarks Statistik, BY1: Befolkningen 1. januar efter byområder, landdistrikter, alder og køn
Befolkningsprognose for Ikast-Brande Kommune
Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning viser en befolkningstilvækst i Ikast-Brande Kommune på 3 % frem til 2037. Det betyder, at der i 2037 vil være ca. 44.075 indbyggere i kommunen.
Du kan læse mere om befolkningsprognose for Ikast-Brande Kommune her.
Beskæftigelse og pendling
Ikast-Brande Kommune er fortsat en kommune med mange arbejdspladser og en større indpendling end udpendling. Nedenstående opgørelser baseret på Danmarks Statistik og opgjort ifb. med Planstrategi 2023.
Pendlingstallene er stigende og stigningen sker både i forhold til ind- og udpendling af Ikast-Brande kommune. I 2021 var der hver dag 12.627 beskæftigede der pendlede til kommunen og 10.274 der pendlede ud. Der var således 22.901 personer, der krydsede kommunegrænsen hver dag for at arbejde. Over en 12-årig periode er pendlingstallet steget med mere end 5.600 personer, svarende til en stigning på 33 %.
Dagbefolkningen var i 2021 4 % højere end natbefolkningen svarende til 2.353 personer. Beskæftigelsen har over en 12-årig periode været stigende. I 2019 var der et fald i beskæftigelsen, men siden vedtagelsen af den sidste planstrategi i 2019 er antallet af beskæftigede alligevel steget med knap 5 %.
I 2021 var der 24.003 beskæftigede på arbejdspladser i Ikast-Brande Kommune, hvoraf ca. halvdelen havde bopæl i kommunen.
Fra- og tilflytning
Fraflytning og tilflytning til Ikast-Brande Kommune sker hovedsageligt fra/til kommuner inden for Region Midtjylland og vores nabokommuner. Nedenstående opgørelser baseret på Danmarks Statistik og opgjort ifb. med Planstrategi 2023.
I 2021 skete der en nogenlunde ligelig fordeling i til- og fraflytning mellem Ikast-Brande Kommune og kommunerne Herning, Silkeborg, Aarhus, Vejle og Horsens. Siden 2010 er fraflytningen til Silkeborg og Horsens fra Ikast-Brande Kommune blevet større end tilflytningen, hvorimod tilflytning til kommunen fra Herning, Aarhus og Vejle er blevet større end fraflytningen.
2021 | Procentvis stigning 2010-2021 |
|
Fraflytning fra kommunen | ||
Til Herning | 533 | 52% |
Til Silkeborg | 296 | 74% |
Til Aarhus | 270 | 22% |
Til Vejle | 188 | 48% |
Til Horsens | 121 | 59% |
Tilflytning til kommunen | ||
Fra Herning | 535 | 53% |
Fra Silkeborg | 344 | 62% |
Fra Aarhus | 249 | 99% |
Fra Vejle | 175 | 46% |
Fra Horsens | 134 | 41% |
Tabellen viser Top 5 i fra- og tilflytning i antal indbyggere (2021) og den procentvise stigning fra 2010-2021. Kilde Danmarks Statistik, FLY66
Kommunen dækker et samlet areal på 733,69 km², svarende til 73.369 ha. Kommunen dækker ca. 1,7 % af Danmarks samlede areal.
Anvendelsen af arealerne i det åbne land er et resultat af mange års kulturhistorie og menneskers brug af ressourcerne gennem tiden. Ser vi godt 250 år tilbage, bestod Ikast-Brande Kommune af store hedeområder, der stort set kun var adskilt af vådere områder i form af moser og enge langs vandløbene og tørre indsander, der er klitområder dannet ved sandflugt. Der var agerbrug i lille udstrækning, særligt i området omkring Ejstrupholm. Der var stort set ingen skov.
Det er i dag en helt anden arealanvendelse, der tegner sig i Ikast-Brande kommune i forhold til den historiske anvendelse. Ikast-Brande Kommune er domineret af landbrug, som i alt udgør 53 % af arealerne. Landbrugsdriften er overvejende intensiv, hvor man får høje udbytter ved f.eks. at gøde, vande og bruge pesticider. Kun 4% af arealerne i kommunen anvendes til ekstensiv landbrugsdrift med minimal drift og gødningsanvendelse. Derudover er 22 % af kommunen er dækket af skov. Naturarealer udgør 10 %, mens der er 2 % vandløb og søer. Det areal, der udgøres af natur er derfor på i alt 12 %. Byer og infrastruktur, som veje og jernbaner, optager 11 % af det samlede areal, mens 2 % ikke er kortlagt.
Opgørelsen forholder sig ikke til, hvorvidt arealanvendelsen er beskyttet eller sikret i fremtiden, eksempelvis med fredskovspligt eller beskyttelse efter naturbeskyttelseslovens § 3.
Ikast-Brande Kommunes andel af arealer med landbrugsdrift er 53 %, hvilket er lidt mindre end landsgennemsnittet på 59%. Til gengæld har kommunen med 22% skov mere end landsgennemsnittet på 13%.
Figuren viser den samlede procentvise, aktuelle arealanvendelse i Ikast-Brande Kommune.
Kilde Strategi for Arealanvendelse.
Figuren viser den samlede procentvise, aktuelle arealanvendelse i Ikast-Brande Kommune.
Kilde Strategi for Arealanvendelse
Du kan læse mere om kommunens historiske og nuværende arealanvendelse samt potentialer for arealomlægning i Strategi for Arealanvendelse via Link i højre side.
Værd at vide om kommuneplanen
- Forslag til Kommuneplan 2025-2037 er i høring
- Oversigt over ændringer i forslag til kommuneplan 2025 2037
- Hvad er kommuneplanen
- Hvad betyder planen for dig
- Tillæg til kommuneplanen
- Miljøvurdering af kommuneplanen 2025-2037
- Planstrategi 2023
- Lovgrundlag og retsvirkninger
- Klagevejledning
- Ordforklaring
- Kontakt