Gå til hovedindhold

Udviklingen i kommunen

Her kan du finde relevant information om udviklingen i kommunen

Indhold

    Indbyggertallet vokser, og det samme gør antallet af virksomheder og arbejdspladser i kommunen. Vi tror på, at denne udvikling kan fortsætte i flere år. Kommuneplanen skal være med til at sikre, at kommunen fortsat er interessant for nye tilflyttere, men også at dem, der allerede bor her, ønsker at blive boende.

    Kommuneplanens rammeudlæg sikrer, at kommunens byer og landsbyer har optimale rammer for en udvikling, der tager afsæt i byernes forskelligheder, kvaliteter, muligheder og interne relationer, og som samtidig bidrager til at styrke kommunens samlede udvikling. Planlægningen sikre også, at erhvervslivet og detailhandlen har de bedste rammer og udfoldelsesmuligheder. 

    Samtidig skal kommuneplanens retningslinjer sikre, at udviklingen sker under hensyntagen til natur og miljø samt kommunens arealanvendelse frem mod 2050.  

    I Kommuneplanens hovedstruktur kan du læse Byrådets overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i Ikast-Brande Kommune, herunder de strategiske og langsigtede overvejelser der kan række udover kommuneplanens 12-årige periode. Hovedstrukturen omfatter hele kommunens geografiske område, byzone, sommerhusområder og landzone.

    Ikast-Brande Kommune har en central placering i Midtjylland. Placeringen betyder, at udviklingen i befolkning og økonomi balancerer mellem udviklingen i landets yderområder, hvor væksten daler, og udviklingen i landets centerområder, hvor væksten til gengæld er betydelig.

    Der bor i alt 42.737 indbyggere i kommunen (folketal pr. 1. januar 2024), og det forventes at befolkningen
    fortsat vil vokse. Ca. 83 % bor i byer med over 200 indbyggere og de resterende ca. 17% bor i landdistrikterne.

    Godt 77 % af kommunens indbyggere bor i kommunens 6 byer over 1.000 indbyggere, og ca. 6 % bor i en af kommunens 7 landsbyer mellem 200 og 1.000 indbyggere. Størstedelen af kommunens indbyggere bor i hovedbyen Ikast (40,1%) og centerbyen Brande (17,5%). Samlet bor 19,3 % i en af de fire lokalcenterbyer Bording, Engesvang, Nørre Snede og Ejstrupholm.

      Indbyggertal
    Procentvis andel af kommunens indbyggere
    Ikast-Brande Kommune 42.737 100,0%
    Byer over 1.000 indbyggere 32.847 76,9%
    Ikast 17.151 40,1%
    Brande 7.465 17,5%
    Bording 2.395 5,6%
    Engesvang 2.193 5,1%
    Nørre Snede 1.919 4,5%
    Ejstrupholm 1.724 4,0%
    Landsbyer mellem
    200 og 1.000 indbyggere
    2.698 6,3%
    Isenvad 697 1,6%
    Klovborg 509 1,2%
    Blåhøj 362 0,8%
    Hampen 333 0,8%
    Gludsted 316 0,7%
    Uhre 258 0,6%
    Pårup 223 0,5%
    Uden for byer og landsbyer 7.192 16,8%
    Uden fast bopæl 102 0,2%
    Landdistrikter  7.090 16,6%

    Tabel der viser indbyggertallet pr. 1. januar 2024. 
    Kilde Danmarks Statistik, BY1: Befolkningen 1. januar efter byområder, landdistrikter, alder og køn

    Befolkningsudvikling

    Generelt har befolkningsudviklingen i kommunen været meget svingende fra år til år, men med en konstant positiv tilvækst. Indbyggertallet er i perioden 2012 til 2024 steget med 5%. Kommuneplanens 6 byer over 1.000 indbyggere har samlet haft en vækst på 7,4%, hvori mod landsbyerne mellem 200 og 1.000 indbyggere samlet set er stagneret med en svag stigning på 0,6 %. 

    Kigger man individuelt på byerne og landsbyerne kan man se, at nogle byer har har en stor stigning i indbyggertallet hvor andre har en mindre stigning. For landsbyerne er der større forskel og hvor Isenvad er vækstet med 15 % har der i Klovborg været en tilbagegang med 9 %.

      2012 2024 Procentvis stigning/fald i indbyggertal
    Ikast-Brande Kommune 40658 42737 5,1%
    Byer over 1.000 indbyggere 30589 32847 7,4%
    Ikast 15740 17151 9,0%
    Brande 6974 7465 7,0%
    Bording 2303 2395 4,0%
    Engesvang 1999 2193 9,7%
    Nørre Snede 1888 1919 1,6%
    Ejstrupholm 1685 1724 2,3%
    Landsbyer mellem 200 og 1.000 indbyggere 2683 2698 0,6%
    Isenvad 606 697 15,0%
    Klovborg 561 509 -9,3%
    Blåhøj 357 362 1,4%
    Hampen 355 333 -6,2%
    Gludsted 305 316 3,6%
    Uhre 278 258 -7,2%
    Pårup 221 223 0,9%

    Tabel der viser udviklingen i indbyggertallet pr. 1. januar 2012 til 1. januar 2024. 
    Kilde Danmarks Statistik, BY1: Befolkningen 1. januar efter byområder, landdistrikter, alder og køn

    Befolkningsprognose for Ikast-Brande Kommune

    Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning viser en befolkningstilvækst i Ikast-Brande Kommune på 3 % frem til 2037. Det betyder, at der i 2037 vil være ca. 44.075 indbyggere i kommunen. 

    Du kan læse mere om befolkningsprognose for Ikast-Brande Kommune her.

    Beskæftigelse og pendling

    Ikast-Brande Kommune er fortsat en kommune med  mange arbejdspladser og en større indpendling end udpendling. Nedenstående opgørelser baseret på Danmarks Statistik og opgjort ifb. med Planstrategi 2023. 

    Pendlingstallene er stigende og stigningen sker både i forhold til ind- og udpendling af Ikast-Brande kommune. I 2021 var der hver dag 12.627 beskæftigede der pendlede til kommunen og 10.274 der pendlede ud. Der var således 22.901 personer, der krydsede kommunegrænsen hver dag for at arbejde. Over en 12-årig periode er pendlingstallet steget med mere end 5.600 personer, svarende til en stigning på 33 %.

    Dagbefolkningen var i 2021 4 % højere end natbefolkningen svarende til 2.353 personer. Beskæftigelsen har over en 12-årig periode været stigende. I 2019 var der et fald i beskæftigelsen, men siden vedtagelsen af den sidste planstrategi i 2019 er antallet af beskæftigede alligevel steget med knap 5 %.

    I 2021 var der 24.003 beskæftigede på arbejdspladser i Ikast-Brande Kommune, hvoraf ca. halvdelen havde bopæl i kommunen. 

    Fra- og tilflytning

    Fraflytning og tilflytning til Ikast-Brande Kommune sker hovedsageligt fra/til kommuner inden for Region Midtjylland og vores nabokommuner. Nedenstående opgørelser baseret på Danmarks Statistik og opgjort ifb. med Planstrategi 2023.

    I 2021 skete der en nogenlunde ligelig fordeling i til- og fraflytning mellem Ikast-Brande Kommune og kommunerne Herning, Silkeborg, Aarhus, Vejle og Horsens. Siden 2010 er fraflytningen til Silkeborg og Horsens fra Ikast-Brande Kommune blevet større end tilflytningen, hvorimod tilflytning til kommunen fra Herning, Aarhus og Vejle er blevet større end fraflytningen.

      2021 Procentvis stigning
    2010-2021
    Fraflytning fra kommunen
    Til Herning 533 52%
    Til Silkeborg 296 74%
    Til Aarhus 270 22%
    Til Vejle 188 48%
    Til Horsens 121 59%
    Tilflytning til kommunen
    Fra Herning 535 53%
    Fra Silkeborg 344 62%
    Fra Aarhus 249 99%
    Fra Vejle 175 46%
    Fra Horsens 134 41%

    Tabellen viser Top 5 i fra- og tilflytning i antal indbyggere (2021) og den procentvise stigning fra 2010-2021. Kilde Danmarks Statistik, FLY66

    Kommunen dækker et samlet areal på 733,69 km², svarende til 73.369 ha. Kommunen dækker ca. 1,7 % af Danmarks samlede areal.

    Anvendelsen af arealerne i det åbne land er et resultat af mange års kulturhistorie og menneskers brug af ressourcerne gennem tiden. Ser vi godt 250 år tilbage, bestod Ikast-Brande Kommune af store hedeområder, der stort set kun var adskilt af vådere områder i form af moser og enge langs vandløbene og tørre indsander, der er klitområder dannet ved sandflugt. Der var agerbrug i lille udstrækning, særligt i området omkring Ejstrupholm. Der var stort set ingen skov.

    Det er i dag en helt anden arealanvendelse, der tegner sig i Ikast-Brande kommune i forhold til den historiske anvendelse. Ikast-Brande Kommune er domineret af landbrug, som i alt udgør 53 % af arealerne. Landbrugsdriften er overvejende intensiv, hvor man får høje udbytter ved f.eks. at gøde, vande og bruge pesticider. Kun 4% af arealerne i kommunen anvendes til ekstensiv landbrugsdrift med minimal drift og gødningsanvendelse. Derudover er 22 % af kommunen er dækket af skov. Naturarealer udgør 10 %, mens der er 2 % vandløb og søer. Det areal, der udgøres af natur er derfor på i alt 12 %. Byer og infrastruktur, som veje og jernbaner, optager 11 % af det samlede areal, mens 2 % ikke er kortlagt. 

    Opgørelsen forholder sig ikke til, hvorvidt arealanvendelsen er beskyttet eller sikret i fremtiden, eksempelvis med fredskovspligt eller beskyttelse efter naturbeskyttelseslovens § 3.

    Ikast-Brande Kommunes andel af arealer med landbrugsdrift er 53 %, hvilket er lidt mindre end landsgennemsnittet på 59%. Til gengæld har kommunen med 22% skov mere end landsgennemsnittet på 13%.  



    Figuren viser den samlede procentvise, aktuelle arealanvendelse i Ikast-Brande Kommune.
    Kilde Strategi for Arealanvendelse.

    Figuren viser den samlede procentvise, aktuelle arealanvendelse i Ikast-Brande Kommune.
    Kilde Strategi for Arealanvendelse

    Du kan læse mere om kommunens historiske og nuværende arealanvendelse samt potentialer for arealomlægning i Strategi for Arealanvendelse via Link i højre side.