Store solcelleanlæg i det åbne land

RETNINGSLINJER

Generelle retningslinjer

1. Retningslinjerne for store solcelleanlæg i det åbne land gælder for solcelleanlæg på minimum 1 ha.
2. Der kan planlægges for opstilling af store solcelleanlæg inden for de udpegede neutralområder. Planlægningen kan fremmes ud fra en specifik planmæssig begrundelse i det omfang, det vurderes, at
   det er foreneligt med og ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på andre arealinteresser i området.
3. Der må ikke opstilles store solcelleanlæg uden for neutralområderne.
4. Udnyttelsen af et område til store solcelleanlæg kan kun ske på baggrund af en samlet lokalplan.
5. Lokalplaner for områder til store solcelleanlæg vil blive tillagt bonusvirkning, så lokalplanen erstatter eventuelle nødvendige landzonetilladelser - under forudsætning af, at der tinglyses en bestemmelse
   for solcelleprojektet om, at arealerne skal reetableres, og solpaneler og andre tekniske installationer nedtages og fjernes inden for et år, efter de er ophørt med at producere. Dette skal gøres uden udgift for Ikast-Brande Kommune.
6. Nye, store solcelleanlæg må ikke virke generende for infrastrukturanlæg, såsom veje, flyvepladser, helikopterlandingspladser og lignende.
7. Såfremt der etableres solcelleanlæg nærmere end 4 km fra banerne på flyvestation Karup, må eventuelle lynafledere ikke overstige en højde på 30 m over terræn.

Retningslinjer for udformning af anlæg

1. Ved opstilling af store solcelleanlæg er der følgende krav:
   
   • Anlægget skal være ensartet og formen på det let opfattelig i landskabet.
   • Anlæg på over 50 ha skal opdeles med spredningsveje for dyr og planter.
   • Det skal tilstræbes, at panelrækkerne i højden opstilles i så rette linjer som muligt eller i bløde buer. Der må ikke opleves ”knæk” i rækkerne, som virker forstyrrende, når man ser ind på anlægget.
   • Panelerne skal være ikke-reflekterende.
2. Der skal udarbejdes synlighedsanalyser og visualiseringer af solcelleanlægget, så den visuelle påvirkning af omgivelserne i det åbne land kan vurderes.
3. Der skal inden for hvert område til solcelleanlæg redegøres for, hvordan natur- og landskabsinteresser bliver varetaget.
4. Følgende minimumsafstande gælder fra kanten af solcellepanelerne og tilhørende anlæg:
   • Tinglyste elkabler: 1,5 meter
   • Offentlige vandløb og grøfter: 8 meter fra kronekant
   • Beskyttet natur, herunder også søer: 10 meter
   • Beskyttede diger: 5 meter
   • Offentlig vej (vejskel): 3 meter.

Solcelleanlæg skal placeres uden for fastsatte vejbyggelinjer inklusiv højde- og passagetillæg.

Retningslinjer for afskærmning

1. Store solcelleanlæg skal afskærmes med levende hegn, der overholder
   følgende:
   • Levende hegn skal mindst være 3-rækkede, og afstanden mellem rækkerne mindst 1½ meter.
   • Beplantningen skal, efter 5 vækstsæsoner, fremstå sammenhængende og dækkende. Eventuelle udgåede træer, buske eller andre huller i beplantningen, der måtte opstå i løbet af hegnets levetid, skal erstattes med ny beplantning.
   • Nyetablerede, levende hegn skal mindst indeholde 15% ammetræer af eksempelvis rødel – Alnus glutinosa og fuglekirsebær– Prunus avium.
   • Læhegnet skal indeholde min. 25% og max. 35% nåletræer. Disse skal være Skovfyr - Pinus sylvestris.
   • Der skal plantes udelukkende hjemmehørende arter. Disse må gerne være egnskarakteristiske.
   • De resterende planter (udover ammetræer eller nåletræer) kan være af anden hjemmehørende forekomst, og kan bestå af både træer og buske.
2. Krav om afskærmning kan kun fraviges, hvis anlægget allerede ved opstillingen ikke kan ses fra de nærmeste omgivelser, eller at landskabets karakter i det konkrete tilfælde vil blive væsentligt negativt
   påvirket.
3. Hvis der opstilles trådhegn omkring anlægget, skal trådhegnet som hovedregel etableres på indersiden af læhegnet, og hegnet skal hæves ca. 15 cm, så det ikke virker som en barriere for små dyr.
   Der er mulighed for at benytte et bredmasket hegn i de nederste ca. 15 cm i stedet for at hæve hegnet.

MÅL

• Andelen af vedvarende energi skal øges i Ikast-Brande kommune, så Ikast-Brande Kommune kan blive CO2 neutral i 2050.
• Ikast-Brande Kommune vil fremme projekter, hvor placeringen af solcelleanlæg sker i dialog med naboer og det lokale samfund.

Retningslinjer for placeringen af store solcelleanlæg i det åbne land blev indarbejdet i et tillæg nr. 6 til Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033, men er nu en integreret del af Kommuneplan 2025-2037. 

Retningslinjen indeholder udpegninger, som viser negativområder, hvor der ikke er mulighed for at opsætte store solcelleanlæg samt neutralområder, hvor byrådet som udgangspunkt godt kan imødekomme ansøgninger om opsætning af store solcelleanlæg. 

De udpegede neutral- og negativområder og retningslinjerne for placeringen af store solcelleanlæg i det åbne land er besluttet for at tage hensyn til naboer, natur og landskab.

Retningslinjerne gælder for hele kommunen og sætter rammerne for de fremtidige lokalplaner og kommuneplantillæg, der skal udarbejdes for konkrete store solcelleanlæg.

Der er gennemført en miljøvurdering af retningslinjerne ifb. med udarbejdelsen af tillæg nr. 6 til Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033. I forbindelse med planlægningen for konkrete projekter vil der dog ofte skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til kommunetillæg og lokalplan samt en miljøkonsekvensvurdering af de konkrete anlægsprojekter. Miljøvurderingen kan ses i en miljørapport via link i højre side.

Neutralområder:
Nedenstående arealudpegninger er ikke inkluderet i neutralområderne, fordi det ikke er muligt at planlægge for store solcelleanlæg i det åbne land inden for disse arealer:

• Naturbeskyttede arealer (§3-områder)
• Fredskov
• Sø- og åbeskyttelseslinjer
• Fortidsmindebeskyttelseslinjer
• Natura 2000-områder
• Fredede områder
• Bevaringsværdige landskaber
• Større sammenhængende landskaber
• Bevaringsværdige kulturmiljøer
• By- og sommerhuszoner.

Hensyn til naboer og landskab
Store solcelleanlæg i det åbne land kan være meget store og kan visuelt dominere meget i landskabet. De største, modtagne projektansøgninger i Ikast-Brande Kommune modtog ved vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 6 til Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033 omfattede anlæg på omkring 300 ha. Det kan derfor betyde en meget stor påvirkning af både naboer og landskab. Derfor er omtrent halvdelen af kommunens areal udpeget som negativområder, som er arealer, hvor der slet ikke kan opsættes disse store anlæg af hensyn til andre arealinteresser, herunder landskabs- og naturinteresser m.m. Det drejer sig blandt andet om bevaringsværdige landskaber samt sommerhus- og byzoner.

Udover de nævnte negativområder, er der andre arealudpegninger, som der skal tages særligt hensyn til i planlægningen for de konkrete projekter. Det drejer sig om:

• Skovbyggelinjer
• Geologiske værdier
• Kirkeomgivelser
• Arealer, hvor afskærmende beplantning har begrænset eller ingen effekt
• Økologiske forbindelser.

For skovbyggelinjer gælder det, at de ofte kan reduceres fra de eksisterende 300 meter. Det vil altid være en konkret vurdering af det enkelte projekt, om Ikast-Brande Kommune vil arbejde for en reduktion eller dispensation. Her ses der blandt andet nærmere på, hvordan skovbryn og spredningsveje i skovens nærhed kan sikres.

For geologiske værdier gælder det, at de ofte vil være at finde i områder, hvor landskabet og terrænet har en særlig udformning. Derfor er der også et vis overlap mellem områder med geologiske værdier og bevaringsværdige landskaber. I områder med geologiske værdier vil der være et særligt fokus på, hvordan anlægget passer ind i omgivelserne så det sikres, at det ikke slører karakteristiske overgange og træk i landskabet.

For kirkeomgivelser gælder det, at kirkerne har en særlig kulturhistorisk værdi, som ikke må forringes af de store solcelleanlæg. Der er flere arealudpegninger, der skal tages højde for i forbindelse med kirker, men særligt kommuneplanens kirkeomgivelser er vigtige at have fokus på. Det er væsentligt at beskytte kirkernes omgivelser, så der ikke bliver opført anlæg, som dominerer i forhold til kirken eller som ødelægger et fint samspil mellem kirke og omkringliggende landskab.

Arealer, hvor afskærmende beplantning har begrænset eller ingen effekt, er særligt relevante i landskaber, der ikke er beskyttet af andre arealudpegninger. Her vil visualiseringer være et vigtigt værktøj, som kan synliggøre anlæggets visuelle påvirkning i området. Ligeledes kan der arbejdes med at tilpasse beplantningen til projektet.

Arealudpegningen økologiske forbindelser behandles nærmere i afsnittet herunder.

Hensyn til natur
Der er tale om så store anlæg, at det er vigtigt at tage yderligere hensyn til naturen end dem, der specifikt er udpeget som negativarealer. Eksempelvis kan et anlæg omkranse flere naturbeskyttede §3-områder og umuliggøre dyrenes spredning over meget store arealer. Derfor fastsættes der en retningslinje om, at anlæg på over 50 ha skal deles op af spredningsveje som økologiske forbindelser, så der er mulighed for, at dyr kan færdes gennem anlægget. Derudover kan det være nødvendigt at opdele mindre anlæg, hvis en konkret vurdering viser et behov.

Spredningsveje som økologiske forbindelser kan udføres på flere forskellige måder. De kan etableres som alt fra lange, lige græsplæner til langstrakte skove, der spreder sig ud fra naturområde til naturområde. Det er vigtigt, at der er fokus på dette, når der skal indarbejdes spredningsveje. Mange spredningsveje vil ligeledes opstå naturligt, da der stilles krav til, at der skal holdes mindst otte meters afstand til vandløbs kronekant, mindst 10 meters afstand til beskyttet natur og mindst 5 meters afstand til beskyttede diger.

Solcelleanlæggene vil ofte blive indhegnet med trådhegn af forsikringsmæssige årsager. Her skal det sikres, at små dyr altid kan komme gennem hegnet ved, at hegnet enten hæves eller laves bredmasket i bunden. Inden for trådhegnet vil der ofte gå dyr og græsse - særligt ses får ofte anvendt som naturplejere ved solcelleanlæg. Ligesom den afskærmende beplantning, kan beplantning inden for trådhegnet indtænkes
som et naturelement med hjemmehørende arter og arter, der er med til at understøtte biodiversiteten.

Netop den afskærmende beplantning er vigtig af flere årsager. Den skal begrænse solcelleanlæggenes visuelle påvirkning af naboarealer, men samtidig kan den fungere som et naturelement, der understøtter biodiversiteten i områder, hvor der normalt ikke er fokus på dette. Derfor er det også beskrevet, at arterne skal være hjemmehørende1. For at sikre, at disse læhegn hurtigt vokser op, er det vigtigt at tilføje ammetræer
til beplantningen. For at sikre, at der altid er en vis afskærmning - selv om vinteren - skal der plantes mellem 25-35% skovfyr i læhegnet.

I nogle tilfælde er det muligt, at etablering af læhegn ikke er nødvendigt eller måske ligefrem vil påvirke landskabets karakter negativt. I disse tilfælde vil det kræve en konkret landskabsvurdering af projektet,
inden det kan godkendes, at der ikke anlægges læhegn. Det kunne eksempelvis være i nærheden af bevaringsværdige landskaber, hvor udsigt over et areal skal bevares eller større landskabelige sammenhænge ikke må sløres.

Natur- og landskabsredegørelse
Projektansøgninger skal indeholde en redegørelse for, hvordan natur og landskab er indarbejdet i udformningen af anlægget. Redegørelsen skal belyse, om dyr og planters spredningsmuligheder og levesteder sikres. Det kan eksempelvis være ved at sammenbinde eksisterende naturområder indenfor og i den umiddelbare nærhed af området via økologiske forbindelser. Andre spørgsmål, der kan besvares i redegørelsen, kan eksempelvis være, om spredningsvejene er udarbejdet efter naturområder eller småbiotoper inden for områdets afgrænsning, hvordan vil projektet understøtte biodiversiteten på den konkrete lokalitet, og er der arbejdet aktivt med at indarbejde landskabet?

Der er ikke nogen krav til, hvad redegørelsen skal indeholde. Det kan være vidt forskelligt fra projekt til projekt, hvad der skal belyses. Det er derimod et krav, at redegørelsen forholder sig til det omkringliggende
område og beskriver, hvorledes projektet understøtter og beskytter områdets landskab og lokale natur. Dermed sikres det, at projektejere og udviklere skal tage stilling til projektets påvirkning af naboområder og ikke kun forholder sig til arealerne inden for anlæggets egne afgrænsning.