Hjælp til biodiversiteten er på vej - Køer i Vænget

Indledning
Langs Storåen ved Præstevænget i Ikast ligger cirka 10 hektar natur, som Ikast-Brande Kommune ejer. Græsset er her blevet langt, og arealet er groet til i store græsser, buske og træer. Opvæksten efterlader ikke meget plads til de mere lyskrævende planter og til det dyreliv, der trives i mere lysåben natur. Derfor er der nu sat gang i at indhegne arealet, så arealet kan blive græsset af kvæg, og der derved igen kan blive skabt plads til flere arter af planter og dyr i området.

Indledning
I alt bliver cirka 10 hektar hegnet med to-trådet el-hegn. Stierne i området holdes så vidt muligt uden for indhegningen. Der, hvor stierne krydser igennem det hegnede areal, bliver der etableret klaplåger, så området stadig kan benyttes til gåture. 
Arealet vil i første omgang blive græsset af kvæg fra tidligt forår til hen i efteråret. Græsningen vil blive ekstensiv; det vil sige, at der kun kommer et mindre antal dyr på arealet. Hvor mange stykker kvæg, der kommer på arealet, afhænger af, hvilken race kvæg der bliver sat på arealet. Antallet af dyr vil derudover løbende blive afstemt med forholdene, så arealet ikke bliver overgræsset i forhold til det, der er formålet med græsningen. 

Hvorfor indhegner vi arealet?
Ikast-Brande Kommune er forpligtet af naturbeskyttelsesloven til at pleje kommunalt ejede beskyttede naturarealer- såkaldt §3 natur. Udfordringen kan dog ofte være, at arealerne er for små og opsplittede til at kunne plejes optimalt og rationelt. Men heldigvis er arealet ved Præstevænget så relativt stort, at det er muligt at pleje det med ekstensiv græsning.

Arealet i dag
Naturarealerne ved Præstevænget fremstår botanisk set meget ensformigt. Arealerne er nemlig domineret af større græsser, som klarer sig godt i konkurrencen om lys og plads. Om efteråret visner de ned og ligger som en dyne af dødt plantemateriale, kaldet førne, der skygger og gør det svært for frø at spire om foråret. Der efterlades derfor ikke meget plads til, at de mere lyskrævende plantearter kan spire frem. Samtidig medfører den manglende diversitet i plantesammensætningen at der heller ikke vil være en stor diversitet i de dyrearter, der lever af planterne. 

Hvorfor græsning? 
Den rigtige type græsning på det rigtige tidspunkt er med til at øge antallet af levesteder på et areal og dermed diversiteten af flora og fauna.
Græsning af naturarealer foregår typisk med kvæg, heste, geder eller får. Alle typer kan bidrage til god naturpleje, hvis de benyttes på de rigtige arealer på det rigtige tidspunkt. Modsat kan de forkerte dyr på det forkerte tidspunkt risikere at ødelægge et areals diversitet.
De forskellige dyretyper græsser forskelligt. På Præstevænget vil det være kvæg, der skal stå for græsningen i første omgang. De kan trives med at græsse både fugtige og tørre arealer. 
Kvæg græsser på det, man vil kalde plantesamfund i stedet for enkeltplanter. De er ikke så selektive som for eksempel heste, når de græsser. Det skyldes, at kvæg ikke har fortænder i overmunden; de river i stedet planterne af ved hjælp af tungen. 
Kvæg går som regel efter områder med græs og halvgræsser. Græs udgør næsten ¾ af deres føde, mens urter, buske og trævækst udgør resten. Græsningsmåden betyder også, at plantevæksten skal have en vis højde for, at de kan få fat med tungen. Arealerne ved Præstevænget er i dag domineret af store, høje græsser, og kvæg vil være gode til at få disse bidt ned og åbnet græsdækket op.
En anden fordel ved græsning er gødningen, dyrene afsætter på arealet. Der er et helt samfund af insekter og andre smådyr tilknyttet en kokasse, som igen danner føde for andre dyr. Afsætningen af gødning vil i sig selv være med til at øge antallet af arter på arealerne.
Ud over at bidrage med gødning og fjernelse af plantemateriale bidrager kvæg også til diversiteten ved at træde jorden op visse steder. Da de fleste kvæg vejer minimum et par hundrede kilo, sætter de også spor, hvor de går. Dette tråd bidrager også positivt til naturen, da trådet skaber bar jord, der kan være spiringsbede for frø, men det kan også danne tuer og knolde; tuer og knolde skaber mikroklimaer, som igen giver mikrolevesteder. 

Græsningsperiode
Kvæget vil blive sat på arealet tidligt forår og gå så langt ind i efteråret som muligt. Målet er, at der bliver spist op, hvilket mindsker førnedannelsen og giver plads til frøspiring i foråret. Helårsgræsning med et lavt græsningstryk giver den bedste naturpleje, men området ved Præstevænget er for det første til den lille side, men er desuden heller ikke varieret nok. Arealet vil derfor ikke blive helårsgræsset. I stedet vil arealet blive græsset med en lang græsningssæson for på den måde at få spist så meget op som muligt. 

Den rekreative brug
Området vil fortsat være åbent for gåture, og der vil være klaplåger, som gør det relativt let at komme ind i indhegningen og ud igen.
Der er endnu ikke valgt en dyreholder, men de dyr, der kommer på arealet, vil ikke være aggressive.
Det er dog vigtigt, at man holder sin hund i snor i indhegningen samt ikke opsøger eller fodrer dyrene.
Hvis dyrene begynder at forbinde forbipasserende med mad, vil de blive opsøgende, hvilket for nogle kan opleves som ubehageligt.

Kortudsnit: Cirka placering af indhegning markeret med rød streg.