Gå til hovedindhold

Ikast-Brande Kommune hylder socialt engagerede virksomheder

Sammen med lokale virksomheder arbejder Ikast-Brande Kommune målrettet på, at alle mennesker skal have mulighed for, at bidrage med det de kan på arbejdsmarkedet.

29. feb. 2024
  • Læs op

Indhold

    Heldigvis er der mange virksomheder, der foruden at sikre trivsel for egne ansatte også har overskud til at være rummelige og give plads til nye medarbejdere med forskellige behov.

    Virksomheder kan konkret vise social ansvarlighed på forskellig vis. Nogle ansætter lærlinge eller medarbejdere i fleksjob, mens andre eksempelvis støtter unge ind på arbejdsmarkedet eller hjælper mennesker tilbage efter en sygdomsperiode.

    Som et synligt bevis på virksomhedernes samfundssind har Ikast-Brande Kommune siden nytår været på virksomhedsbesøg for at uddele diplomer.

    Foreløbig har Arbejdsmarkedsafdelingen nået at besøge cirka 80 virksomheder på de få uger siden årsskiftet - men mange flere kan se frem til et besøg og et diplom.

    For at anerkende de mange virksomheders kæmpe indsats for at give alle en chance på arbejdsmarkedet inviterer Ikast-Brande Kommune til et hyldestarrangement på Hjertet, Vestergade 65 i Ikast den 20. marts 2024 klokken 15.00 - 16.30. 

    Blandt talerne vil være borgmester Ib Lauritsen og direktør for Give Steel Torben Larsen

    Alle er velkomne til at deltage i arrangementet. Tilmelding er ikke nødvendig.

     

    For yderligere information, kontakt:

    ·         Charlotte Gye Sørensen, Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef.
    Telefon: 99604201. Mail:
    chars@ikast-brande.dk

    ·         Svend Østergaard, Udviklings- og virksomhedskonsulent.
    Telefon: 99604188. Mail: svost@ikast-brande.dk