Gå til hovedindhold

Ikast-Brande Kommune kåret som Skoleidrætskommune 2025

Ikast-Brande Kommune har officielt fået titlen som Skoleidrætskommune 2025.
Udmærkelsen tildeles af Dansk Skoleidræt og anerkender kommunens stærke indsats for at integrere idræt og bevægelse i skoledagen.

Indhold

    - Vi er stolte af at blive udnævnt som Skoleidrætskommune 2025. Det er en anerkendelse af den dedikation, vores skoler og medarbejdere viser hver dag for at skabe en aktiv og motiverende skoledag for vores elever, udtaler Annette Mosegaard, der er formand for Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget.

    Ikast-Brande er en af de kun 14 kommuner i landet, der har modtaget titlen i år. Det sker på baggrund af en landsdækkende kortlægning, hvor 44 kommuner deltog.

    - I Ikast-Brande Kommune ved vi, hvor vigtigt det er at få bevægelse ind i hverdagen på skolerne - ikke kun for sundhedens skyld, men også fordi det styrker fællesskabet og skaber bedre læring. Derfor vil vi fortsat arbejde for at udvikle området endnu mere, siger Annette Mosegaard.

    Dansk Skoleidræt opfordrer til, at kommunerne bruger kortlægningen som et dialogværktøj for at sikre endnu bedre rammer for bevægelse i skolen. Ikast-Brande Kommune vil fortsætte sit fokus på at styrke idrætten i skolerne og sikre, at alle elever får mulighed for at opleve glæden ved bevægelse.

    Som et synligt bevis på anerkendelsen har kommunen modtaget et diplom og et badge, der kan bruges i kommunens kommunikation for at vise, at bevægelse og idræt prioriteres højt.

     

    For yderligere information, kontakt: