FrivilligFejring 2026 hylder fællesskabet og det sociale engagement
Torsdag den 17. september 2026 inviterer Byrådet til FrivilligFejring – en aften, hvor vi sammen hylder de mange frivillige, ildsjæle og fællesskaber, som hver dag gør en forskel i Ikast-Brande Kommune.
Som en fejring og anerkendelse af den store indsats, som du og mange andre frivillige, foreninger, grupper og organisationer yder i Ikast-Brande Kommune, inviterer vi til FrivilligFejring.
FrivilligFejringen er for jer, der arbejder med aktiviteter, fællesskaber og tilbud med et socialt sigte – og som hver dag er med til at gøre en forskel for andre.
I år danner RemisenBrande for første gang rammen om arrangementet, og deltagerne kan se frem til en hyggelig og festlig aften med god mad, netværk, underholdning og anerkendelse af frivilligheden i kommunen.
Aftenen byder blandt andet på uddeling af Handicapprisen 2026 og Fællesskabsprisen 2026 samt underholdning ved skuespiller, sanger og tv-vært Pelle Emil Hebsgaard.
Praktisk information
📅 Dato: Torsdag den 17. september 2026
🕔 Tid: Kl. 17.00 – 20.30
📍 Sted: RemisenBrande, Remisevej 1, 7330 Brande
Tilmelding
Tilmelding skal ske senest den 3. september 2026 via:
https://ikast-brande.dk/borger/frivillighed/frivilligfejring-2026
Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.
Der kan tilmeldes op til tre repræsentanter pr. forening, gruppe eller organisation.
Program
- Ankomst, velkomstdrinks og netværk
- Officiel velkomst
- Festmiddag
- Prisuddeling: Handicapprisen 2026
- Prisuddeling: Fællesskabsprisen 2026
- Kaffe og kage
- Oneman show med Pelle Emil HebsgaardHyldest af alle nominerede
Indstil kandidater til Handicapprisen eller Fællesskabsprisen:
Læs mere om Handicapprisen
Læs mere om Fællesskabsprisen
Vi glæder os til en festlig aften, hvor vi sammen fejrer frivilligheden, fællesskabet og de mange mennesker, der gør Ikast-Brande Kommune til et endnu bedre sted at være.