Gå til hovedindhold

Graviditet, spæd- og småbørn

Sundhedsplejen i Ikast-Brande kommune tilbyder besøg i de første af barnets leveår. Nogle af besøgende foregår i jeres hjem, andre foregå som konsultationer i sundhedsplejerskens klinik.
I besøgene/klinikken vejleder sundhedsplejersken bl.a. om amning, spædbarnspleje, mad, søvn, motorik, psykisk og social udvikling, forældrerollen og forældreansvar samt hverdag og familieliv.

5. jun. 2025
Babyhånd i forældrehånd

Indhold

    Graviditetsbesøg til alle førstegangsgravide

    Sundhedsplejen i Ikast-Brande Kommune tilbyder alle førstegangsgravide et besøg i graviditeten.
    Når sundhedsplejen har modtaget en korrespondance fra din jordemoder om graviditeten, vil I blive kontaktet af en sundhedsplejerske og få tilbudt et besøg i graviditetsugen 23-25.
    I besøget er det vigtigt at begge kommende forældre har mulighed for at deltage.
    I samtalen tager vi udgangspunkt samtaleredskabet ”En familie tager Form”, hvor vi vil drøfte emner, der er relevante for graviditeten og det kommende forældreskab.
    I samtalen tilbyder vi jer en screening for symptomer på en fødselsdepression, da det typisk viser sig allerede i graviditeten.
    Har I spørgsmål er I velkommen til at kontakte sundhedsplejen på tlf. 99605490.

    Sundhedsplejen modtager besked fra sygehuset om dit barns fødsel og kontakter dig herefter hurtigst muligt. Vi tilbyder hjemmebesøg/klinik frem til barnet er ca. 1 år - og igen når barnet er 2½ år for førstegangsfødende.

    Besøg/konsultationer vil fortrinsvis finde sted, når barnet er:

    • 4-5 dage
    • 10-14 dage
    • Før 5 uger (første barn)
    • 2 måneder
    • 4-6 måneder
    • 8-10 måneder
    • 2,5 år (første barn)

    I besøgene hos jer eller i vores klinik undersøger vi dit barn og vurderer sammen med jer forældre, om barnet trives og udvikler sig.

    Vi aflægger ekstra besøg, hvis der er særlige behov.

    Sundhedsplejens klinikker:

    Administration Vest, Kongevejen 66, indgang A, 7430 Ikast

    Artium-skolen, Hyvildvej 16 2, 7330 Brande

    Administrationen i Nørre Snede, Bellisvej 2, 8766 Nørre Snede (indgang fra nederste P-plads)

    Bording Skole, Solsortevej 10, 7441 Bording (ved tandplejen)

    Engesvang Skole, Gl. Kongevej 97, 7442 Engesvang (ved tandplejen) (midlertidig adresse på Engesvang plejecenter)

    Ejstrupholm Skole, Grønningen 3, 7361 Ejstrupholm

    Det sunde og raske spædbarn født til tiden anbefales tilskud af D-vitamin de fire første leveår. Børn over 4 år skal fortsætte med D-vitamintilskud i vinterhalvåret (fra oktober til april) som resten af familien.

    Sundhedsstyrelsen anbefaler dagligt tilskud af D-vitamin 10 mikrogram:

    • alle børn fra 14 dage op til 4 år
    • børn over 4 år skal fortsætte med at tage et D-vitamintilskud på 5-10 mikrogram dagligt i vinterhalvåret (fra oktober til april) som resten af familien
    • børn med mørk hud og børn der bærer en tildækkende påklædning om sommeren anbefales D-vitamin hele barndommen året rundt
    • særlige regler gælder for børn, der får 800 ml eller mere dagligt af modermælkserstatning med 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml eller mere, de skal ikke have D-vitamin tilskud.

    Har du spørgsmål kan du kontakte din sundhedsplejerske eller egen læge.

    Se sundhedsstyrelsens anbefalinger her.

    Amning:

    I sundhedsplejen i Ikast-Brande kommune arbejder vi ud fra sundhedsstyrelsens anbefalinger for amning.  Alle sundhedsplejersker er uddannet i at vejlede i amning. Formålet er, at give jer de bedste forudsætninger for en vellykket amning. Amningen skal fungere godt for barn og mor og for den øvrige familie.

    Amning kræver ro, tid og tålmodighed, samt troen på at det kan lykkes. Følgende 4 budskaber, kan hjælpe jer til vellykket amning:

    Hjælpe hinanden
    • Det har afgørende betydning at begge forældre støtter op omkring amningen.
    Hud-mod-hud
    • Hud mod hud-kontakt har betydning for amningen under hele ammeforløbet og er særlig vigtig under etableringen.
    God stilling
    • Find stillinger, som er gode for både mor og barn
    Hyppig amning
    • Barnet skal ammes hyppigt – mindst 8 gange i døgnet og meget gerne mere.

    De første uger er en læreproces. I skal lære hinanden at kende og ikke to ammeforløb er ens. Det kræver tid og flere forsøg at komme godt i gang med amningen både for mor og barn. Når det fungerer, er det dejligt at amme.

    Link til "den første tid", hvor du kan finde inspiration og viden om amning. 

    Link til trivselsskema. 

     

    Klinik for ammevejledning:

    Sundhedsplejen tilbyder specialiseret rådgivning og vejledning til forældre, der oplever vanskeligheder med at etablere og/eller opretholde en velfungerende amning.

    Der kan bookes tid i vores ammeklinik efter aftale med jeres egen sundhedsplejerske.

    Klinikken varetages af to specialuddannede sundhedsplejerske.

    Klinikken ligger i Kongefløjen (lokale 127) på Administration Vest, Kongevejen 66, 7430 Ikast

    • Lill Cederström, uddannet ammevejleder ved kompetencecenter for amning
    • Christina Birk, uddannet ammevejleder ved kompetencecenter for amning, IBCLC

    Når jeres barn er parat til det, vejleder din sundhedsplejerske i overgangen fra mælk til anden mad.
    Se også mere i nedenstående links:

    Mad til små - fra mælk til familiens mad.

    Alt om kost.

    Mad til børn.

    Husk selv at booke tid hos lægen til:

    • 5 uger efter fødsel: Undersøgelse af barn
    • 8 uger: Efterfødselsundersøgelse af mor
    • 3 måneder: Vaccination af barn
    • 5 måneder: Undersøgelse og vaccination af barn
    • 1 år: Undersøgelse og vaccination af barn
    • 1 år og 3 måneder: Vaccination af barn
    • 2 år: Undersøgelse af barn
    • 3 år: Undersøgelse af barn
    • 4 år: Undersøgelse af barn og vaccination af barn
    • 5 år: Undersøgelse af barn og vaccination af barn
    • 12 år: Vaccination af barn.

     

    Det danske børnevaccinationsprogram er et tilbud til alle børn om gratis vaccination mod infektionssygdomme.

    Vaccinationer forebygger sygdomme, som kan være alvorlige for barnet. For nogle børnesygdomme gælder, at de er meget smitsomme, og at næsten alle børn vil få sygdommene på et eller andet tidspunkt, hvis de ikke er vaccinerede. Dette gælder for mæslinger, fåresyge, røde hunde og kighoste.

    Se Sundhedsstyrelsens materiale om børnevaccinationer her. 

    Se mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her. 

    Ikast-Brande kommune har en sundhedsplejerske der er vaccinationsambassadør.

    Præmatur - tilbud til familier med børn født før uge 37

    Indsatsen skal sikre den bedst mulige overgang fra børneafdelingen til hjemmet.
    Sundhedsplejersken samarbejder med jer forældre om at fremme jeres barns udvikling og trivsel. Dette gør vi gennem en målrettet, individuel rådgivning og vejledning for at skabe de bedste betingelser for en god start på livet. Du kan læse mere om tilbuddet i pjecen "Til familier med børn født før uge 37" og her kan du se, hvornår der afholdes Åbent Hus.

    Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger til søvn her.

    Hvis du har spørgsmål til dit barns søvn, så kan du kontakte din sundhedsplejerske. 

    Har du et barn, der skal til at vænne sig til at undvære bleen? Eller har du et større barn, der har svært ved at holde sig helt tør?

     

    På regionens hjemmeside kan du læse mere om, hvad I selv kan gøre for at hjælpe barnet med at blive tæt og tør. Her kan du som forælder få redskaber til at skabe de bedste rammer for at få et tørt barn – uanset alder. Se mere her.

    Bevægelse

    Børn under et år bevæger sig spontant, og bevægelse styrker deres motoriske udvikling.
    De bruger kroppen til at udforske omgivelserne med og til at skabe kontakt til andre.
    Gennem bevægelse lærer de også deres krop at kende. Derfor er det vigtigt at give barnet
    mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Det kan man fx gøre sådan:

    • Lad barnet ligge så meget som muligt på maven, når det er vågen
    • Sørg for, at barnet bevæger sig på forskellige måder i løbet af dagen
    • Sørg for, at barnet kan bevæge sig frit mest muligt

     

    Her kan du læse mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger til fysisk aktivitet for børn under 1 år. 

    Her kan du læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet for børn under 5 år.

     

     

    Skærmtid

    Tilknytning, tillid og tryghed skabes gennem både fysisk og mentalt nærværende forældre, som i tilstrækkelig grad møder barnets behov.

    Sundhedsstyrelsen har på baggrund af ny forskning lavet følgende anbefalinger:

    • Børn under 2 år bør ikke bruge skærme uden aktivt samvær med en voksen
    • Begræns brugen af skærm, når du er sammen med dit barn
    • Interesser dig for dit barns digitale liv
    • Lav aftaler om skærmbrug i familien.

    Læs mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger til skærmbrug her.

    Du finder Sundhedsstyrelsens guide til familiens skærmbrug her. 

    Børn er født nysgerrige. Der skal røres, smages og afprøves grænser, så snart muligheden byder sig. Derfor skal man som forælder have et godt øje for potentielle farer. Hvert år kommer ca. 2000 børn under 1 år på skadestuen på grund af fald eller ulykker. Ulykkerne sker oftest i hjemmet, i haven eller på legepladsen.

    For at få gode råd til, hvordan I undgår ulykker, kan I læse mere her:

    Sundhedsstyrelsen - Små børns sikkerhed.

    Sikkerhedsstyrelsen - Børns sikkerhed

     

    Giftlinjen:

    Du kan kontakte giftlinjen på telefonnummer: 82 12 12 12

     

    Solsikkerhed:

    Sollys er vigtig og livgivende for os, specielt pga. vores behov for D vitamin. Vitaminet dannes i huden, når den påvirkes af solens stråler. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man får sol på ansigt, underben og underarme 5 – 30 minutter dag-ligt. Huden optager ikke mere D vitamin ved at blive brun, rød eller forbrændt. Farveændringen er hudens forsøg på at beskytte sig mod Uv-stråling. Strålingen virker skadelig på hudens celler og ud-vikler sig i værste fald til kræft. UV-index er et udtryk for solstrålernes skadelige virkning: Når UV-index er under 3, kan børn være ude i solen uden beskyttelse, men er den over 3 skal de beskyttes. Dagens UV-index findes på: www.dmi.dk

    • Siesta: Begræns børns ophold i solen mellem klokken 12 – 15. Det bedste solråd er at søge skygge. Det kan være under træer, parasoller eller solsejl.
    • Solhat: Hat med bred skygge evt. nakkebeskyttelse beskytter hoved, ører, nakke og ansigt. Ifør børn tøj, der dækker krop, overarme og lår.
    • Solcreme: Beskyt barnets hud, som ikke er dækket af tøj med vandfast solcreme faktor (SPF) 15. Lys og sart hud beskyttes med faktor 30 og bruges også, hvis UV index overstiger 6.

    Gode ideer til solbeskyttelse på: www.skrunedforsolen.dk

     

    Husk de tre enkle råd, der hjælper til at dit barn bevarer sin hovedfacon:

    • Væn dit barn til at ligge så meget som muligt på maven, når det er vågent – lige fra fødslen
    • Sørg for at barnets hoved kommer til at hvile skiftevis til højre og venstre, når det sover
    • Sørg for at stimulere barnet til begge sider, når det er vågent – det hjælper barnet til ikke at få en foretrukken side og forebygger skæv hovedfacon.


    Hvis dit barn får flaske, så lad barnet ligge skiftevis på højre og venstre arm, når det spiser, så forebygger det også skævt hovedfacon.

    Hvis du vil vide mere om, hvorfor små børn bør tilbringe vågen tid på maven, og have nogle ideer til, hvordan det kan varieres, så læs mere her:

    Link til patientvejledning "Børn  -  Leg på maven".

    Forebyg skævt hoved og fladt baghoved hos spædbarn - Regionhospitalet Gødstrup.

    Sundhedsstyrelsens anbefalinger til at undgå skæv hovedfacon. 

    Har du bekymringer om dit barns hovedfacon eller andet, er det altid en god idé at tale med din sundhedsplejerske om det.

    Vuggedød er heldigvis meget sjælden i Danmark. Alligevel er det vigtigt, at du ved hvilke råd du skal følge for at forebygge vuggedød.

    Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende tre råd for at forebygge vuggedød:

    • Læg altid dit spædbarn til at sove på ryggen
    • Ryg ikke under graviditeten – og udsæt ikke dit barn for tobaksrøg efter fødslen
    • Undgå at dit barn får det for varmt, når det sover.

    Det sikreste sted for et spædbarn at sove er i egen seng i samme rum som sine forældre.

    Læs mere i forældrepjecen:  

    "Forebyg vuggedød" pjece fra Sundhedsstyrelsen.

    Sundhedsplejen hjælper også i overgangen fra hjem til pasning. Hvis du eller dit barn har behov for det, kan sundhedsplejersken deltage i et opstartsmøde i barnets dagtilbud.

    Alle dagtilbud i Ikast-Brande Kommune har en sundhedsplejerske tilknyttet, som kan rådgive og vejlede om fx sundhed og smitsomme sygdomme.

    Husk at du stadig gerne må kontakte din sundhedsplejerske, efter barnet er startet i dagtilbud, hvis du har spørgsmål om dit barns sundhed og udvikling. 

    Læs mere om dagtilbud i Ikast-Brande Kommune her.