Flersprogede børn og unge
På denne side kan du finde information målrettet flersprogede børn og unge.
Flersprogede børn og unge
Tilmelding til modersmålsundervisning
Uanset om dit barn bor i Ikast-Brande Kommune eller uden for kommunen, skal du udfylde en ansøgningsskema for at blive tilmeldt.
Det er muligt at ansøge om modersmålsundervisning til det kommende skoleår frem til den 31. maj.
Herefter afgør vi om Ikast-Brande Kommune kan oprettet et hold i de ansøgte sprog. Såfremt der ikke er deltagergrundlag eller kvalificeret underviser, vil du modtage besked herom. Vi vil så bede dig ansøge i anden kommune, hvor dit barn eventuelt kan deltage.
Der samarbejdes i denne forbindelse bl.a. med Herning, Vejle og Aarhus Kommuner.
Bor dit barn i Ikast-Brande kommune
Skal du som forældre udfylde dette ansøgningsskema.
Bor dit barn uden for Ikast-Brande Kommune
Skal bopælskommunen udfylde dette ansøgningsskema.
Hvad er modersmålsundervisning?
Modersmålsundervisning er et sprogfag. Omdrejningspunktet for undervisningen er elevernes kommunikative kompetencer på modersmålet, elevernes bevidsthed om sprog, flersprogethed og sprogtilegnelse og deres bevidsthed om kulturelle og samfundsmæssige forholds betydning for sprog og identitet.
Hvem kan modtage modersmålsundervisning?
Ikast-Brande Kommune tilbyder undervisning i modersmål til børn i 0.- 9. klasse, hvis barnet har et andet modersmål end dansk og forsørges af en i Danmark bosiddende person, der er statsborger i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, undervisning i den pågældende stats officielle sprog.
Følgende kriterier skal opfyldes i forbindelse med undervisning i modersmål:
- Barnet kan kun få modersmålsundervisning i et sprog
- Det sprog, barnet skal undervises i, skal I tale aktivt i hjemmet
- Barnet skal samtidig følge den almindelige undervisning på den pågældende skole
- Når barnet er tilmeldt, forventes det, at barnet kommer til undervisning hver gang
- Undervisning i modersmål er frivillig.
Hvor og hvornår foregår modersmålsundervisningen?
Hvis modersmålsundervisningen etableres internt i Ikast-Brande Kommune placeres undervisningen på en folkeskole i Ikast og afvikles om lørdagen. Det er undervises mellem 60 og 90 timer pr. skoleår alt efter sammensætningen ift. antal og alderstrin på de tilmeldte. Undervisningen starter op i uge 36.
Hvis der ikke er tilmeldt minimum 12 elever til undervisning i samme sprog, og der kan tilbyde undervisning af en kvalificeret lærer, tilbyder Ikast-Brande Kommune at opretholde udgifterne til undervisning i en anden kommune, der tilbyder relevant undervisning. Undervisningen opstarter efter aftale med den pågældende kommune.
Hvad koster det at deltage i modersmålsundervisning?
Undervisning i modersmål er gratis for børn, som er bosiddende i Ikast-Brande Kommune. Hvis dit barn ikke er bosiddende i Ikast-Brande Kommune kan der tilkøbes en plads, hvis der er plads på holdet.
Prisen er 13.410 kr. for skoleåret 2026/2027