Gå til hovedindhold

Fællesskabsugen 2023

Ikast-Brande Kommune sætter igen fokus på at bekæmpe ensomhed ved at fremme fællesskaber i Fællesskabsugen.
I samarbejde med Frivilligcentret, foreninger, frivillige og kommunale tilbud sætter vi fra 4.- 11. oktober 2023 fokus på at styrke eksisterende fællesskaber samt muliggøre nye.

15. aug. 2023
  • Læs op

Indhold

    Du, din nabo, din forening eller institution er velkommen til at byde ind med fællesskabsaktiviteter og arrangementer til det fælles program i Fællesskabsugen. 

    Se mere om tilmelding i bunden af siden.

    Fællesskabsugen blev ”grundlagt" for 2 år siden med bl.a. Patrick Cakirli´s March mod Ensomhed, som ligger vejen forbi Ikast og går videre til Brande. Der udarbejdes hvert år et fælles program for Fællesskabsugen. En samlet oversigt over de aktiviteter og arrangementer - på tværs i kommunen, som alle ønsker at benytte Fællesskabsugen til at udvikle nye eller sætte fokus på allerede eksisterende fællesskaber.

    Fællesskabsugen er en fin anledning til at rette et særligt fokus på fællesskabet. Både foreninger, grupper, frivillige og kommunale tilbud kan vælge at støtte op og invitere indenfor. Ugen vil derfor (forhåbentligt) byde på et væld af aktiviteter og arrangementer i perioden 4.-11. oktober 2023, hvor alle kan deltage i lokale fællesskaber og opleve nye aktiviteter rundt i kommunen.

    Aktiviteterne kan være offentlige, og annonceres i det fælles program i september. Det kan også være, at I i egen institution, forening eller gruppe får lyst til at arbejde med fællesskab på en ny måde hos jer selv, måske i et samarbejde med andre aktører.
    Arrangementer i Fællesskabsugen kan altså være aktiviteter, der allerede foregår, og hvor det vil være skønt med flere deltagere, eller det kan være helt nye aktiviteter, der har til formål at øge fællesskaberne i Ikast-Brande.

    Tilmelding:
    I sender oplysninger om jeres arrangement til kontakt@frivilligcenterikast-brande.dk

    Oplysningerne skal gerne indeholde følgende:
    • ”Titel” på arrangementet / aktiviteten. F.eks. ”Banko”
    • Dato og tidsrum
    • Lokation
    • Arrangør (inkl. kontaktoplysninger.)
    • Evt. anden relevant info. F.eks. pris for deltagerbetaling eller krav om tilmelding.