March mod Ensomhed 2024
Snart vandrer Patrick Cakirli igen Danmark rundt for at sætte fokus på ensomhed - og for at samle ind til Ensomhed Danmarks Landsindsamling.
Den 8. og 9. oktober 2024 går ruten gennem Ikast-Brande Kommune, og du er velkommen til at følge ham - så langt eller kort, du ønsker at gå med.
Det er helt gratis.
OBS! AFGANGSSTED I HERNING AF ÆNDRET FRA HERNING TORV TIL MINIHØJSKOLEN I HERNING (SIØVEJ 3, 7400 HERNING).
Kom og gå med.
Faktisk har Patrick Cakirli brug for nogen at følges med, for konceptet bag turen er enkelt: Han må kun gå, hvis han har følgeskab - ellers skal han stå stille.
På den måde bliver hans vandring et symbol på vigtigheden af fællesskab.
Der er også mulighed for at deltage i March mod Ensomheds fællesspisning den 8. oktober klokken 18.30 på Smagshuset i Brande, hvor du samtidig kan høre et 30 minutter langt foredrag om ensomhed.
Tilmelding til spisning og foredrag kan ske via dette link: https://www.ikast-brandebibliotek.dk/brande-bibliotek/arrangementer/voksenarrangementer/march-mod-ensomhed-faellesspisning-og-foredrag
Læs mere om March mod Ensomhed her: https://www.marchmodensomhed.dk/
Læs det fulde program for marchens rute gennem Ikast-Brande Kommune i dokumentet herunder.