Gå til hovedindhold

Grøn omstilling

Virksomheder i Ikast-Brande Kommune tilbydes sparring med en erhvervskonsulent fra Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande og en virksomhedskonsulent fra Ikast-Brande Kommune med henblik på at hjælpe til den grønne omstilling.

04. jan. 2024
  • Læs op

Indhold

    Sparring med en erhvervskonsulent om den grønne omstilling på din virksomhed

    Der skal sættes turbo på den grønne omstilling på virksomheder for at minimere den negative påvirkning af miljøet. For mange virksomheder kan det dog være svært at overskue, hvordan reduktion af CO2-udledning, energieffektivisering, genbrug, ressourceoptimering osv. skal gribes an.
    Derfor tilbydes virksomheder i Ikast-Brande Kommune sparring med en erhvervskonsulent fra Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande og en virksomhedskonsulent fra Ikast-Brande Kommune.

    I kan bl.a. få sparring om:

    • Hvordan kommer I i gang og hvordan prioriterer I?
    • Muligheder for økonomisk støtte til den grønne omstilling
    • Hvordan dokumenterer I jeres bæredygtighed?
    • Opkvalificeringsmuligheder for medarbejdere
    • Rekruttering af nye medarbejdere

    Virksomhedsservice

    Ring til 9960 3939 og hør mere om jeres muligheder for sparring og støtte til den grønne omstilling på jeres virksomhed.

    Dokumentation til jeres bæredygtigheds-regnskab 

    Der kommer stadig mere fokus på virksomheders bæredygtighed. 
    Kunder og investorer lægger i stigende grad vægt på ESG, som ud over påvirkningen af miljøet (E) også omfatter virksomhedens ledelse (G) og evne til mangfoldighed og rummelighed (S).
     
    En virksomheds bæredygtighed kan dokumenteres i et ESG-regnskab, som kan være et godt kort at have på hånden i kampen om kunder, medarbejdere, investorer og opgaver i leverandørkæden.

    Læs mere om ESG på CABIs hjemmeside
    Ikast-Brande Kommune vil gerne hjælpe din virksomhed med dokumentation til S`et i jeres ESG-regnskab, hvis vi har samarbejdet med jer om et eller flere af de områder, der hører til under S`et.

    Vi laver et bevis til jer, som I kan bruge i jeres branding og i dialogen med jeres samarbejdspartnere – se eksemplet nedenfor