Gå til hovedindhold

Jobsporet

Jobsporet er et forløb, som hjælper ledige borgere ind på arbejdsmarkedet i passende jobs.

15. jun. 2021

Indhold

    Jobsporet er et forløb, som hjælper ledige borgere ind på arbejdsmarkedet i passende jobs.

    Se video om Jobsporet her.

    I Jobsporet samarbejder Jobcentret med virksomheder i brancher, hvor der er gode muligheder for at blive ansat som ufaglært medarbejder i få eller mange timer.

    Det er nemlig ikke alle mennesker, der kan arbejde på fuld til, men alle bør have muligheden for at bidrage med det de kan på arbejdsmarkedet. Nogle mennesker har dog så store udfordringer, at de har behov for støtte til at få fodfæste i en virksomhed.  

    Forløb i Jobsporet:

    1. Først præsenteres den ledige for jobmulighederne i de forskellige brancher ved enten at deltage på et informationsmøde om Jobsporet eller ved at se inspirationsvideoer om de forskellige brancher. Videoerne er tilgængelige her på hjemmesiden.
    2. Som deltager i Jobsporet får den ledige tilknyttet en jobkonsulent, som igennem hele forløbet hjælper med at fjerne nogle af de bump på vejen, der har gjort det svært for den ledige at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
    3. Med udgangspunkt i den lediges ønske om branche aftaler jobkonsulenten et besøg på en virksomhed med henblik på, at både virksomheden og den ledige møder hinanden og bliver sikre på, at de bliver et godt match
    4. Når det rigtige match er fundet starter den ledige i et træningsforløb hos virksomheden i få måneder. Hos virksomheden er der en mentor, som hjælper den ledige godt på vej.
      Foruden at blive oplært i arbejdsopgaverne vil der også være fokus på, at den ledige får en god struktur i hverdagen og tro på egne evner.
    5. Efter træningsforløbet vil jobkonsulenten hjælpe den ledige i job i en netværksvirksomhed - eventuelt efter en kort praktik.

    Jobsporet - Flyer - Forside

    Video om Jobsporet

    Hvis du som virksomhed er interesseret i at høre mere om i Jobsporet eller har lyst til at deltage, enten som træningsvirksomhed eller netværksvirksomhed, skal du kontakte jobkonsulent Lars Skov Iversen på tlf. 29288317 eller mail laive@ikast-brande.dk

    Billede - Skinner

    Hvis du som borger er interesseret i at høre mere om i Jobsporet eller har lyst til at deltage, skal du kontakte din sagsbehandler.

    Hvis din sagsbehandler vurderer, at du er i målgruppen, vil du blive inviteret med til et informationsmøde, hvor du kan høre meget mere om Jobsporet og forløbet.

    HedeDanmrk

    KN Rengøring

    Velkommen til SOSU-området

    Detailbranchen - Rema1000

    På job i landbruget

    Hotel- og restaurationsbranchen - Jobbet på en café

    Lager- og logistikbranchen - Job på et lager