Aktiv Sommer 2025
Sommerferieaktiviteter for børn og unge fra 0.-9. klasse

Sjove sommeraktiviteter for dit barn i Ikast-Brande Kommune!
Har du et barn i skolealderen, der elsker at være aktiv og prøve nye ting? Så er Aktiv Sommer den perfekte mulighed! I løbet af sommerferien åbner lokale foreninger, kulturinstitutioner og frivillige aktører dørene for en masse spændende aktiviteter for børn fra 0. til 9. klasse.
Det er en oplagt chance for dit barn til at have det sjovt, møde nye venner og måske endda finde en ny interesse, der fortsætter efter sommerferien!
Hvornår?
Aktiviteterne foregår i sommerferien fra uge 27 til 32.
Hvordan tilmelder I jer?
På aktivitetssiden kan I løbende finde information om de forskellige tilbud. Tilmelding og eventuel deltagerbetaling aftales direkte med arrangøren, og hvis der er en pris, vil det fremgå af beskrivelsen.
Transport og forsikring
Transport til og fra aktiviteterne sørger I selv for, medmindre andet er angivet. Husk, at jeres egen forsikring dækker jeres barn under aktiviteterne.
Hold øje med aktivitetssiden og find de sjove tilbud, der passer bedst til jeres barn!
Vi glæder os til en aktiv og sjov sommer sammen
Vær med i Aktiv Sommer 2025
Aktiv Sommer 2025 giver børn og unge i Ikast-Brande Kommune en sjov og oplevelsesrig sommerferie! Vi byder alle aktiviteter velkommen – uanset om det er en times kreativ workshop, en hel dag med idræt eller en flerdages camp. Det vigtigste er, at aktiviteterne er målrettet børn og unge fra 0. til 9. klasse.
Alle folkeoplysende foreninger får et honorar på 1.500 kr. for at deltage – uanset om I tilbyder én eller flere aktiviteter!
Skolernes sommerferie løber fra lørdag den 28. juni til søndag den 11. august (uge 27-32).
Sådan tilmelder I jeres aktivitet
Foreninger skal oprette deres aktiviteter via Aktiv Ikast-Brande (kræver login).
Institutioner og private aktører uden login kan sende en mail til fritid@ikast-brande.dk med følgende oplysninger:
- Navn på aktivitet
- Beskrivelse af aktivitet
- Sted (adresse og postnummer
- Dato og tidsrum
- Kontaktperson (navn, e-mail, telefon)
- Krav om tilmelding eller deltagerbetaling (og evt. pris)
- Loft på antal deltagere (hvis relevant)
- Vedlæg gerne billede af aktiviteten eller foreningslogo
Vigtige datoer
For at sikre en god markedsføring skal vi modtage jeres tilmeldinger senest onsdag den 12. juni – men jo før, jo bedre!
Skolernes sommerferie løber fra lørdag den 28. juni til søndag den 11. august (uge 27-32).
Værd at huske
- Deltagerbetaling er en sag mellem jer og deltagerne. Husk at informere om eventuelle regler for tilbagebetaling.
- Hvis en aktivitet aflyses, skal både Fritidsafdelingen og de tilmeldte deltagere have besked.
Vi håber, I har lyst til at være med og give kommunens børn en uforglemmelig sommer!
Har I spørgsmål? Kontakt os gerne på fritid@ikast-brande.dk eller telefon: 9960 4145.
Vi glæder os til at se jeres spændende aktiviteter!
For foreninger
Kontakt os
Fritidsafdelingen
Maria Ganc
E-mail: magan@ikast-brande.dk
Tlf.: 9960 4145
Mobil: 2939 8646
Skolernes sommerferie
Lørdag den 28. juni 2025 til og med søndag den 10. august 2025.
Skolernes feriekalender:
Skoleåret 2024/2025
Skoleåret 2025/2026
Hvis dit barn har særlige behov, tag kontakt til arrangøren for at afklare mulighederne for den nødvendige støtte.