Gå til hovedindhold

Forenings- og Fritidsmødet 2024

Forenings- og Fritidsmødet 2024 er et fyraftensmøde den 5. november for alle foreninger og aktører på fritidsområdet i Ikast-Brande Kommune. Det er et møde med spændende og aktuelle oplæg, netværk med andre foreninger og muligheden for at blive klogere på din forening - derudover er der fri forplejning!

24. sep. 2024
  • Læs op

Indhold

    Kom med til Forenings- og Fritidsmødet 2024, hvor I som forening kan blive klogere på inspirerende, relevante og aktuelle foreningsemner, der kan bruges hjemme i jeres egen forening.

    Med Forenings- og Fritidsmødet håber vi at inspirere alle typer af folkeoplysende foreninger (idrætsforeninger, uniformerede korps, ungdomsforeninger, aftenskoler, m.fl.) og skabe netværk på tværs af foreninger, som ellers ikke vil sætte hinanden stævne.

    Hør også om kommunens kommende kurser og hvilke tilbud samt indsatser, du ellers bør kende til som foreningsrepræsentant - alt sammen samtidig med at du netværker med andre spændende foreninger. 

    Med andre ord... Forenings- og Fritidsmødet 2024 er et arrangement, I ikke må gå glip af!

    Forenings- og Fritidsmødet afholdes tirsdag den 5. november på Hjertet, Vestergade 65, 7430 Ikast. 

    Program for Forenings- og Fritidsmødet 2024

    Åbent forum med lille forfriskning og uformelt møde mellem deltagerne. Mulighed for at besøge de temabaserende stande.

    Velkomst ved Formanden for Fritidsrådet og fejring af vinderen af Lokaldysten 2024.

    Aftenskolernes årsmøde (kun for aftenskoler)

    Temaoplæg - første runde med to spor:
     
    Spor 1) Drift af foreningen 
    • Optimer bestyrelsesarbejdet
      • Præsentation af inspirerende cases
    • Ansatte i foreningen v. Christine Winding-Lauritzen (tidl. foreningsudvikler ved Beder-Malling Idrætsforening) 
     
    Spor 2) Frivillighed:
    • Frivilligheden er under forandring (v. Lise Grønbæk, DGI)
      • Hør om den kommende frivillighedsuddannelse
    • Oplæg om paradokser i unges frivillige engagement v. Dansk Ungdoms Fællesråd

    Spisning og netværk

    Mulighed for at netværke med deltagerne og besøge de forskellige stande.

    *Stande - hør mere om bl.a.:

    • Fritidsvejledning samt børn og unges trivsel, fællesskaber og deltagelse i foreninger 

    • Socialkompas ved Frivilligcenteret

    • Aktiv Ikast-Brande v. Fritidsafdelingen

    • DGI Midtjylland: hør bl.a. om den kommende frivillighedsuddannelse 

    Temaoplæg - anden runde med to spor:

    Spor 1) Foreningen som ramme for børn og unges trivsel og fællesskaber

    • Hvad er op og ned i overskrifter og debatter om børn og unges trivsel og mistrivsel. 
    • Hvad skal der til for at bygge bro mellem børn, unge, familier og foreningen?
    • Sådan skaber foreningen et motiverende miljø (v. DGI Midtjylland) 
      • Styrk fællesskabet og motivationen hos målgruppen og tiltræk de rette frivillige.

     Spor 2) Kommunikation i foreningen (v. Kristian Arnth, DGI)

    • Positiv branding af foreningen
    • Tre tips til facebook og hjemmeside
    • Hvilke sociale medier hitter
    • Det gode og knap så gode eksempel
    • Afsluttende oplæg ved Christine Winding-Lauritzen: Sådan gør I foreningen til en lokal medspiller
    • Tak for i aften
    Arrangementet er for alle med interesse i det folkeoplysende forenings- og fritidsliv i Ikast-Brande Kommune
     
    OBS: Ved tilmelding vælger du hvilke spor, du vil deltage i på de to oplægsrunder. Disse er ikke bindende, men kan ændres på dagen.